Venstres første nej til EU-mandat efter valget

Af Claus Djørup
Et sjældent europapolitisk opgør mellem blå og rød blok udspillede sig i europaudvalgsmødet fredag 2. december, da den fungerende regering fik et revideret mandat til direktivforslaget om bindende løngennemsigtighedsinitiativer.

Fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) fik støtte fra hele rød blok plus Moderaterne. Dermed undgik man en eventuel diskussion om, hvorvidt og hvordan de nordatlantiske mandater skulle tælles med i flertallet.

De seks partier i blå blok – Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti – voterede nej.

Det er første gang, at Venstre og Danmarksdemokraterne har stemt nej til et EU-mandat i denne folketingssamling.

Efter 13 mandatafgivninger er der fire partier, som har støtte dem alle. Det er SF, Moderaterne, Radikale Venstre og naturligvis det fungerende regeringsparti Socialdemokratiet.

Afgørende vægt på den danske model
Mandatet om transparens i ligelønsopgørelser giver ligesom for et år siden mulighed for at stemme nej, idet der lægges afgørende vægt på, at direktivet ikke underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den 25. november 2021 voterede alene Dansk Folkeparti nej til det første mandat, der i øvrigt indeholdt et parlamentarisk forbehold. Ved den lejlighed var Venstre og Det konservative Folkeparti særdeles skeptiske, mens SF og Radikale Venstre var begejstrede og knap så bekymrede for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Fortsat fordel at indgå overenskomst
I mellemtiden er en række uklarheder fjernet, opremser Peter Hummelgaard Thomsen.

For det første holder forslaget sig inden for retspraksis med et snævert grundlag for sammenligning såsom en overenskomst. Der kan ikke sammenlignes på tværs af arbejdsgivere og sektorer.

– Dermed bliver det ikke en pludselig ulempe for virksomheder at have en overenskomst, pointerede Peter Hummelgaard Thomsen.

Dernæst bliver Institut for Menneskerettigheder det danske ligebehandlingsorgan, men Peter Hummelgaard Thomsen hæfter sig ved, at organet skal agere uden at berøre kompetencen for arbejdsmarkedets parter.

– Vi kan vi acceptere kompromiset, selv om vi havde ønsket mere inddæmning af ligebehandlingsorganernes nye kompetence, oplyste han.

Tilsyn
For det tredje arbejder regeringen i forhandlingernes slutfase for at undgå et statsligt ligelønstilsyn for den del af arbejdsmarkedet, der ikke er dækket af kollektive overenskomster. Det vil være i strid med den danske arbejdsmarkedsmodel, og den fungerende regering kæmper for en løsning, der er gennemførlig i Danmark.

Peter Hummelgaard Thomsen stillede i udsigt over for arbejdsmarkedsordfører Victoria Velasques (EL), at arbejdsmarkedets parter (FH og DA, red.) i vid udstrækning kan forestå tilsynet i stedet for Arbejdstilsynet, men dette punkt er den sidste lille rest i forhandlingerne.

Undtagelsen fjernes nok for mikro- og små virksomheder om, at de ikke behøver at give en årlig information til ansatte om deres ret til at få oplysninger, der kan bruges i vurdering af, om de aflønnes på en ikke-diskriminerende måde.

Byrder og uklarhed
Erhvervs- og EU-ordfører Mona Juul (K) førte an hos de seks nej-partier:
1) Betydelige byrder for erhvervslivet
2) Grænsen for virksomhedsstørrelse er for lav
3) Uklarhed hvilket ligelønsproblem, der ønskes håndteret

Det vil undergrave den danske model og ser ud til at være et dyrt og besværligt bureaukratisk system, betakkede EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) sig.

– Institut for Menneskerettigheder får flere midler på grund af direktivet, og det institut får i forvejen 140 millioner kroner om året. Det er også absurd, at nonbinære personers seksualitet skal være del af et gennemsigtighedstiltag, lød en af Alex Ahrendtsens (DF) indvendinger.

Detaljeret EU-lovgivning er ikke vejen til at mindske lønforskellene mellem kønnene, sagde EU-ordfører Alexander Ryle (LA). Forskellige karrierepræferencer og arbejdstid forklarer lønforskellen på 13 procent på tværs af EU i 2020.

Skeptiske moderater
Moderaterne er skeptisk overfor, at forslaget vil løse det reelle problem med manglende ligeløn.

Det griber stærkt ind i den enkelte virksomheds mulighed for at sætte sin egen lønstruktur og måde at belønne medarbejderne, anførte EU-ordfører Karin Liltorp (M).

Korrektiv til dansk model
Alternativets EU-ordfører er mere begejstret for ligelønsforslaget end mandatets ordlyd. Hun vægter transparens som korrektiv til den danske model, der ikke har løftet ligelønsopgaven. EU kompenserer for manglende initiativer på nationalt plan.

– Den danske model er selvfølgelig vigtig, men det er ikke det eneste princip, vi skal beskytte. Vi skal også beskytte vores ligestillingslov, sagde Theresa Scavenius (AL).

EU-domstolen lurer
Enhedslisten er nervøs for, at en åbning på ligelønsområdet kan føre til uønskede konsekvenser ved at udvide EU-domstolen kompetence til at dømme i arbejdsmarkedsforhold.

– Hvis vi ikke hegner ind, er vi bange for, at EU-domstolen blander sig i vores lønforhold. Der har vi desværre en perlerække af eksempler på, at EU-domstolen dømmer på bekostning af lønmodtagerne og til fordel for arbejdsgivernes profithensyn, sagde Victoria Velasques.

Nonbinaritet op til medlemslandene
I trilogforhandlingerne (ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen) har der været en diskussion om, hvorvidt det skulle være en del af direktivets formål at bekæmpe diskrimination overfor non binære personer (andre kønsidentiteter end kvinde og mand).

Her accepterer ministerrådet en betragtning (sætning i præamblen), der ifølge Peter Hummelgaard Thomsen anerkender, at omfanget af ligebehandlingsprincippet i nogle medlemslande går videre end den binære distinktion mellem mænd og kvinder.

– På den måde bliver det et nationalt spørgsmål, og det har den danske regering kunnet støtte.

Også intersektional diskrimination har fyldt i trilogforhandlingerne. Peter Hummelgaard Thomsens illustrative eksempel er en etnisk kvinde, der diskrimineres på baggrund af både køn og etnicitet.

Også her indføjes en betragtning om, at intersektional diskrimination kan føre til større kompensation og skærpede sanktion i en ligelønssag.

– Dette kompromis vurderes ikke til at lede til væsentlige økonomiske byrder for stat og stat til forskel for EU-parlamentets vidtgående forslag om at igangsætte et større nationalt arbejde om at identificere, overvåge og tackle intersektional diskrimination, oplyste han.

Deltager i ministerrådsmøde
Peter Hummelgaard Thomsen vil deltage i ministerrådsmødet den 8. december, bekræfter han over for Fagpressebureauet.

Undervisnings- og kulturministrene har tidligere meddelt, at de ikke deltager i ministerrådsmøder på grund af deres status som fungerende, mens andre rejser derned for selv at varetage landets interesser. Beskæftigelsesministeren slutter sig til de sidste.

– Vi forventer, at på selve mødet vil være forhandlinger. Derfor er ministeriets vurdering, at det vil være godt med ministerdeltagelse, selv om jeg er fungerende minister, siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Han vil være begrænset i forhold til nye dagsordener i korridorerne, men ikke i de løbende sager, hvor han har et mandat hjemmefra.

Fagpressebureauet: Du handler på Folketingets vegne?

– Ja, det kan du sige, i hvert fald med et klart mandat fra Folketinget i ryggen, svarer Per Hummelgaard Thomsen med henvisning til forslagene angående platformsarbejdere og ligelønsstatistik.

Standarder for ligebehandlingsorganer
EU-kommissionen ventes at direktivforslag om bindende standarder for ligebehandlingsorganer den 7. december, som er dagen før rådsmødet for arbejdsmarkedsministre (EPSCO), oplyste den fungerende beskæftigelsesminister i europaudvalget 2. december.

EU-ratifikation af chikanekonvention truer den danske model
EU-kommissionens forslag fra januar 2020 til rådsafgørelse om tilslutning til FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO’s konvention nr. 190, der angår vold og seksuel chikane i arbejdslivet, kan blive aktuel, selv om det ikke er på rådsmødet den 8. december.
Ministerrådets juridiske tjeneste vurderer, at rådsafgørelsen ville forpligte medlemslandene til at ratificere konventionen sammen med EU, oplyste Peter Hummelgaard Thomsen i europaudvalget.

– Det støder mod den danske praksis. Danmarks ILO-arbejde – herunder beslutninger om ratifikationer og konventioner – foregår i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det har været skiftende danske regeringers tilgang, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes via EU til at ratificere ILO-konventioner, erklærede den fungerende minister.

Den danske regering arbejder for en principiel løsning, hvor det er op til medlemslandene selv at ratificere ILO-konventioner. (Dj/041222)

De syv vedtagne mandater i europaudvalget 2. december:
1) Stop for udbetalinger til Ungarn (NB og DF imod)
2) Kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina (NB og DF imod)
3) Direktivforslag om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber (LA, NB og DF imod)
4) Nedbringelse af metanlæk i energisektoren (NB imod)
5) Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for naturgas (EL imod)
6) Betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (EL imod)
7) Direktivforslag om bindende løngennemsigtighedsinitiativer (V, DD, LA, K, NB og DF imod)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.