Dansk ja til ligelønsdirektiv med forbehold for arbejdsmarkedsmodel

Af Claus Djørup
Det slovenske EU-formandskab driver stærkt på ligelønsforslaget om løngennemsigtighed, der ikke passer ind i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal, og den forcerede proces gør, at den danske regering ikke har fuld klarhed, oplyste fungerende beskæftigelsesminister, integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i europaudvalget torsdag 25. november.

Blandt de udestående spørgsmål er rækkevidden af mulighederne for at sammenligne lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi på tværs af arbejdsgivere og sektorer.

Mattias Tesfayes spørgende eksempel er, om lønninger for butiksassistenter skal sammenlignes alene internt i eksempelvis Netto eller om det gælder inklusive Føtex og andre kæder i koncernen.

Ministerrådet 6. december
Han har bred støtte bag sit mandat til ministerrådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) den 6. december.

Her besluttes EU-landenes fælles holdning forud for trilogforhandlinger med EU-parlamentet og EU-kommissionen, medmindre Slovenien følger bl.a. den danske opfordring til at tage sig mere tid frem for at jappe det igennem, da EU-parlamentet først behandler forslaget i februar.

Alene Dansk Folkeparti voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget.

Mattias Tesfaye bekræftede over for Venstre, at han tager parlamentarisk forbehold i ministerrådet, når han stemmer ja. Beskæftigelsesministeren vender tilbage til europaudvalget og henter et opdateret mandat efter trilogen.

Afgørende vægt på den danske model
Mandatet indeholder formuleringen om at ”lægge afgørende vægt på”. Det vedrører imidlertid processen efter vedtagelsen af ministerrådets forhandlingsudspil, da ”regeringen lægger afgørende vægt på, at regeringen i trilogforhandlingerne arbejder for, at direktivet ikke underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel”.

Mattias Tesfaye kan dermed sige ja til den generelle instruks til trilogforhandlingerne, men ikke nødvendigvis til den endelige direktivtekst. Det skyldes, at regeringen støtter formålet om at fremme ligeløn, men samtidig har behov for mere afklaring af betydningen for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Danmark vil lade det fagretslige system tage sig af ligelønssager frem for at oprette et parallelt håndhævelsessystem. Dernæst skal direktivet kunne gennemføres via overenskomster og ikke lovgivning, som er den normale danske metode.

Begrebet ”hypotetisk sammenligningsfaktor” lægger op til, at der ved en vurdering af en medarbejders løn kan skeles til andre områder eller en anden overenskomst, end den der er gældende for medarbejderen. Det findes allerede i det nuværende direktiv, og retsstillingen ændres ikke i det seneste kompromisforslag, oplyste Mattias Tesfaye.

Større bekymringer i nord end i øst og syd
Der står åbenbart to grupper lande over for hinanden, fremgår det af Mattias Tesfaye forelæggelse.

Slovenien har opbakning fra syd- og østeuropæiske lande til sit kompromisforslag, mens Danmark og andre hovedsageligt nord- og vesteuropæiske lande er bekymrede omkring manglende respekt af nationalt råderum, parternes rolle og autonomi samt de administrative og økonomiske byrder for især små og mellemstore virksomheder.

SF og R begejstrede
-Det er en milepæl i forhold til at sikre ligeløn og ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er klart, at vi skal holde tungen lige i munden, for det må selvfølgelig ikke kompromittere den danske model, fastslog EU-ordfører Anne V. Berthelsen (SF). Hun er ”overordnet sindssyg glad” for forslaget.

Hun ønsker virksomhedsgrænsen sænket fra 250 ansatte til gerne 50, hvilket bl.a. Mattias Tesfaye og Venstre er imod.

Uligelønnen er 14 pct. i Danmark mod 14,1 pct. i EU, anførte Anne Sophie Callesen (R).

-Dette er et meget vigtigt forslag, og vi er ikke så bekymrede som regeringen. Regeringen er generelt bekymret på spørgsmål, der handler om arbejdsmarkedsforhold i forhold til EU, og det må vi leve med som så meget andet, vi skal leve med, sagde Anne Sophie Callesen.

V og K: Angreb på den danske model
De to støttepartiers begejstring for forslaget deles ikke hos Venstre og Konservative, som bl.a. efterlyser entydige definitioner af direktivforslagets nøglebegreber såsom ”arbejde af samme værdi”.

-Det er et angreb på den danske model, som fungerer godt i Danmark, og det virker som om, at det er flertallet af landene i EU ligeglade med. Vi skal have lige løn, men ikke ofre den danske model for det, sagde EU-ordfører Kim Valentin.

Han er imod lavere virksomhedsgrænse.

-Selv om vi halter bagud i forhold til ligeløn, så er dette ikke den rette måde at gøre det på, sagde EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) i sin opbakning til forhandlingsmandatet.

DF: Virksomhedsfjendsk
-Forslaget vil øge papirnusseriet helt vildt, og øget papirnusseri er aldrig godt for erhvervsvirksomheder. Det kommer til at medføre øgede udgifter for virksomhederne, og alene af den grund bør man selvfølgelig sige nej, sagde Alex Ahrendtsens om sit votum til EU-kommissionens ”absurde ligemageri”.

-Forslaget er en trojansk hest i den danske model. Man åbner en ladeport. Dette er bare først skridt på vejen til at underminere den danske model. Jeg fatter ikke, at regeringen og de europæiske partier (EU-venlige partier, red.) støtter den slags, advarede Alex Ahrendtsen.

Enhedslisten, Nye Borgerlige og KD deltog ikke i debatten om ligelønsforslaget. (Dj/291121)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.