Ja, nej, ja, nej – Alex Ahrendtsen (DF), Linea Søgaard-Lidell (V), Alexander Ryle (LA) og Charlotte Munch (DD) under europaudvalgets møde om platformsarbejdere. Foto: Fagpressen.eu

Peter Hummelgaard Thomsen: Direktivforslag respekterer den danske model

Af Claus Djørup
Fire borgerlige partier afviser regeringens forhandlingsmandat til EU-kommissionens direktivforslag om platformsarbejde og algoritmeledelse.

Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej, mens de otte øvrige partier nikkede ja i europaudvalget tirsdag 22. november, da fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) forelagde det efterlyste og dog kontroversielle forslag.

Forhandlingsmandatet rummer mulighed for et dansk nej i givet fald, fordi der lægges ”afgørende vægt” på, at direktivet kan gennemføres og håndhæves i overensstemmelse med den danske model.

Den mulighed må regeringen næppe ty til, for der er ingen kanter til den danske arbejdsmodel.

– Det har en vigtig prioritet for den tidligere regering, som jeg selv indgik i, og forretningsministeriet nu, at direktivet er i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel, og at arbejdsmarkedets parter kan og skal en aktiv rolle i implementering og håndhævelsen af direktivet, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen.

– Direktivet respekterer national lov og praksis og de nationale arbejdsmarkedsmodeller. Det fremgår direkte af direktivet, at det kan implementeres af arbejdsmarkedets parter. I direktivet er der også henvisninger til nationale, kollektive overenskomster på lige fod med lovgivning, opsummerede han.

Ingen ny mellemkategori
Den socialdemokratiske minister lægger stor vægt på, at der ikke skabes en ny kategori ved siden af selvstændige og lønmodtagere, der vil antaste den danske arbejdsmarkedsmodel.

-Reelt selvstændige skal kunne forblive selvstændige, og reguleringen af forholdene for soloselvstændige må ikke gå for langt. Det er for at undgå, at der i praksis bliver taget skridt mod en tredje beskæftigelsesstatus på arbejdsmarkedet, understregede Peter Hummelgaard Thomsen i europaudvalget.

Det blev diskuteret i de indledende forhandlinger om direktivforslaget, om problemet skulle løses ved at indføre en ny kategori, hvor man var hverken helt selvstændig eller helt lønmodtager, men platformsarbejder.

– Der har vi fra dansk side insisteret – og heldigvis også de fleste europæiske lande – på, at man er enten det ene eller det andet. Vi skal ikke opfinde den ny kategori, som vil udvande lønmodtageres eksisterende rettigheder, siger Peter Hummelgaard Thomsen til Fagpressebureauet.

Diskussionen om beskæftigelse via platforme er grundlæggende samme diskussion om status for freelancere og det såkaldt tredje arbejdsmarked.

– Det er også årsagen til, at vi ikke har introduceret en freelancekategori i Danmark på arbejdsmarkedet, men hvor man bliver betragtet som selvstændig eller anset i et kortvarigt lønmodtagerforhold. Sådan ønsker vi også, at platforme reguleres, svarer Peter Hummelgaard Thomsen.

Formodning om lønmodtagerstatus
Der skal mere til end digitale redskaber som en app eller hjemmeside for at være en platformsvirksomhed. I det tjekkiske kompromisforslag defineres platformsvirksom som en, der gør brug af automatiske overvågnings- og beslutningssystemer i forhold til den enkeltes udførelse af arbejdet.

Forslaget er forbedret på nogle punkter set med beskæftigelsesministerens øjne, men det ømme punkt er en formodningsregel med omvendt bevisbyrde for lønmodtagerstatus.

Der foretrækker bl.a. den danske minister EU-kommissionens oprindelige forslag med fem kriterier, hvor opfyldelsen af to kriterier udløser omvendt bevisbyrde med formodning af lønmodtagerstatus. Nogle lande ønsker flere kriterier, mens EU-parlamentet ønsker en regel uden kriterier.

Jo flere kriterier, desto vanskeligere at opnå lønmodtagerbeskyttelse som platformsarbejder, anførte EU-ordfører Anne V. Berthelsen. Altså så få kriterier som muligt.

Minimumsdirektiv
Der er behov for overordnede rammer for de grænseoverskridende platformsmodeller, mener Danmarksdemokraterne. EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) var dog bekymret for indblandingen i den danske model og lænede sig op ad forhandlingsposition.

Moderaterne ønsker fokus på, at de administrative byrder ikke forøges unødigt, pointerede Mette Kierkgaard (M).

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) fik bekræftet, at minimumsdirektivet gør det muligt at vedtage strammere regler herunder om arbejdstagerbegrebet.

Brud med dansk retspraksis
Det er ikke den bedste måde at definere status for en platformsvirksomhed, den omvendte bevisbyrde er et brud med den praksis og vil give administrative byrder, og endelig er der ingen erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger, lød Mona Juuls (K) tre ankepunkter.

EU-ordfører Alexander Ryle (LA) krævede mere tydelig definition af digitale arbejdsplatforme. Videre er Liberal Alliance bekymret over formodningsreglen, fordi det vil være let at opfylde to kriterier på et digitaliseret arbejdsmarked.

EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) tvivlede på, at det kan rummes i den danske arbejdsmodel, selv om der lægges afgørende vægt på dette.

– Vi er også irriteret over, at EU gang på gang skal blande sig i noget, der burde være et nationalt anliggende, især for lande, der har udviklet en model, der fungerer virkelig godt, tilføjede Alex Ahrendtsen.

Modvilligt ja fra Venstre
Linea Søgaard-Lidell (V) bakkede op om mandatet, men hun er dog ikke tilfreds. Venstre fokuserer realpolitisk på at minimere skaderne på det danske arbejdsmarked, fordi der er flertal i ministerrådet for forslaget. Hun anbefaler det tjekkiske kompromisforslag frem for EU-kommissionens oprindelige forslag.

Folketingets næststørste parti forventer at blive inddraget i gennemførelsen sammen med andre partier, der står bag mandatet. De otte ja-partier er Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. (Dj/241122)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.