Danmark skruer bissen på over for EP-forslag om folketælling og SMV-børsregler

Artiklen omtaler otte mandater 1. december:
1) Skærpet mandat vedr. befolknings- og boligstatistikker
2) Skærpet mandat vedr. aktieklasser for SMV’er
3) Forbud mod produkter fra tvangsarbejde
4) Moms i den digitale tidsalder (VIVA)
5) Hurtigere refusion af udbytteskat
6) Rammer for finansiel datadeling (”Open finance”)
7) Finansielle benchmarks
8) Låne- og støtteprogram for Vestbalkan på 44,7 mia. kr.

Af Claus Djørup
EU-parlamentet blev udpeget som hovedskurk to gange i europaudvalget fredag 1. december, da regeringen hentede forhandlingsmandater.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fik fuldmagt til at stemme imod forslaget om befolkningsstatistik. Det eksisterende mandat blev skærpet, fordi regering og folketing står fast på, at der alene skal anvendes registerdata og ikke foretages interviewundersøgelser om personlige forhold såsom religion og samlivsform.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) fik ligeledes fuldmagt til at at stemme nej, hvis EU-parlamentets ændringsforslag om A- og B-aktier i små og mellemstore virksomheder bliver accepteret af de øvrige regeringer i ministerrådet.

I begge tilfælde er der tale om, at det oprindelige mandat skærpes dramatisk alene på grund af EU-parlamentets holdning, der gør et ellers accepteret forslag EU-kommissionen uspiseligt.


1) NEJ TIL EU-PARLAMENTETS KRAV TIL STATISTIK
Danmark står hårdt på kun at anvende registerdata

Økonomiminister Stephanie Lose (V), som varetager den sygemeldte it- og ligestillingsminister Mia Wagners (V) opgaver, er klar til et slagsmål i trilogen med EU-parlamentet om befolknings- og boligstatistik (ESOP, European Statistics on Population).

EU-parlamentets befolkningsdefinition betyder en fundamental ændret tilgang til udarbejdelse af befolkningsstatistikker, forklarede Stephanie Lose. Man ikke kan nøjes med at bruge registerdata, men skal lave interviewsundersøgelser, hvis EU-parlamentets definition glider igennem.

Derfor skruer regeringen bissen på og opdaterer mandatet, så der lægges afgørende vægt på (dvs. mulighed for at stemme imod), at forordningen kan implementeres ved brug af administrative datakilder såsom registre og uden supplerende brug af interviewbaserede undersøgelser.

-Det vil påføre Danmark væsentlige statsfinansielle omkostninger og skabe uhensigtsmæssig præcedens på statistikområdet, advarede den fungerede it-minister om EP’s ændringsforslag.

Mandatet i juni
Ved mandatgivningen den 9. juni oplyste daværende it-minister Marie Bjerre (V), at der foreløbig tegnede sig et kompromisforslag, der dels ikke forhindrer anvendelse af registerdata, dels afgrænser indsamling af interviewbaserede og sensitive variable, dels begrænser nye beføjelser til kommissionen, dels et loft for nye, fremtidige krav.

Alene Dansk Folkeparti er durk imod forslaget fra begyndelsen. Alex Ahrendtsen (DF) voterede igen nej trods skærpelsen. I juni kritiserede han forslaget for at rumme uigennemskuelige gennemførelsesretsakter, det er dyrt, og befolknings- og boligstatistikker vedkommer ikke ”papirnusserne nede i Europa/Bruxelles”. (Dj/051223)


2) EU-PARLAMENTET TRUER DANSK SELSKABSKULTUR
Morten Bødskov i leding mod EU-parlamentets udvandede oplæg om SMV-kapital

Danmark og EU-parlamentet støder sammen over EU-kommissionens forslag om aktieklasser for små og mellemstore virksomheder, der er noteret på et SMV-vækstmarked. Forslaget er et element i opbygningen af en kapitalmarkedsunion.

Sammenstødet er så hårdt, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) truer med at stemme imod, fordi EU-parlamentets udvandede oplæg ville dels undergrave Danmarks velfungerende system med forskellige stemmerettigheder, dels modarbejde forslagets formål om at skaffe kapital.

Han har opstrammet sit forhandlingsmandat fra 14. april. EU-parlamentet siden har vedtaget forslag, der er uantagelige for den danske regering, fordi intet mindre end årelang selskabskultur er på højkant.

Det reviderede mandat indeholder ”afgørende vægt”, altså mulighed for at stemme nej, som et flertal støttede ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 1. december. Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod.

A-aktier mister tyngde
EU-parlamentet vil indføre beskyttelsesforanstaltninger for mindretals- og B-aktionærer, som ifølge erhvervsministeren vil gøre det ”langt mindre attraktivt” for virksomheder at notere sig med A- og B-aktier.

Han er særlig bekymret for et forslag om, at A-aktier ikke tæller med tungere stemmevægt på en generalforsamling, når en aktionær uden for bestyrelsen stiller et forslag.

Denne mekanisme vil EU-parlamentet tillige udvide til alle fremtidige børsnoteringer på eksempelvis Nasdaq Copenhagen (Københavns fondsbørs).

Det vender EU-kommissionens forslag på hovedet, så det bliver mindre og ikke mere attraktivt for SMV’er at børsnotere sig, understregede Morten Bødskov.

Latterligt forslag
– Forhandlingerne er i deres afgørende fase. Den første trilog er afholdt den 23. november, og der er mulighed for, at forhandlingerne afsluttes hurtigt. Vi har fra dansk side sat alle sejl ind for at få den endelige aftale til at lægge sig så tæt på rådets (ministerrådet, red.) tekst som overhovedet mulig, oplyste erhvervsministeren.

Han påregner dog, at de fleste for Danmark problematiske forhold ryddes af vejen i det endelige kompromis.

– Det er et fuldstændigt latterligt forslag til mindretalsbeskyttelse. Det går fuldstændig i den forkerte retning, hvis man ønsker lettere adgang til kapital for SMV’ere, lød det fra Kim Valentin (V), som opfordrede sin egen regering til at bruge det skrappere mandat til det yderste.

EU-parlamentet har brugt forslaget til at indføre ting, der slet ikke hører hjemme her, tilføjede Venstres EU-ordfører.

Nærhedsprincippet bøjes
Ved forelæggelsen den 14. april var der bred kritik af brud på nærhedsprincippet, som erhvervsministeren ikke ville tage til sig, da der blev fjernet nogle hindringer for kapitals frie bevægelighed.

Det positive er, at forslaget nu ligger på en måde, som ikke vil ændre grundlæggende på det danske system, fastslog han dengang.

SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne (det sidste parti er overset i en fagpresseartikel 15. april) voterede nej midt i april. Denne gang voterede SF ja.

I dag erklærer Venstres Kim Valentin, at EU-kommissionen er gået for langt fra starten af.

Nyt mandat ikke skrapt nok
Søren Bo Søndergaard fastholdt sit nej-votum, fordi det reviderede mandat ikke ændrer ved det, som han i sin tid stemte imod.

– Man kunne have ønsket sig, at regeringen havde lyttet mere til Dansk Folkeparti og de øvrigre partier, som anbefalede en skærpelse. Det er en underminering af gode danske forhold, indsparkede Alex Ahrendtsen (DF). Han krævede det revidere mandats tilbageværende “stor vægt”-elementet skærpet til “afgørende vægt”.

– Mandatet er stadig ikke skrapt nok, istemte Alexander Ryle (LA).

– Nærhedsprincippet er overholdt, men EU-parlamentets holdning påvirker den vurdering. Det er i det lys, man skal se den skærpede tone og det skærpede mandat, replicerede Morten Bødskov.

Det er ikke EU-kommissionens oprindelige forslag, der vil underminere det danske system, men EU-parlamentets forslag, sluttede han.

EU-parlamentets betænkningsskriver er den maltesiske socialdemokrat Alfred Sant.

3) SKEPTISK MANDAT TIL BEKÆMPELSE AF TVANGSARBEJDE
Forslaget hører egentlig hjemme i et andet forslag, hvis man vil have effekt, mener erhvervsministeren

– Det er saliggørende at høre, at regeringen er forholdsvis kritisk over for EU, og interessant at høre, at Enhedslisten er mindre kritisk end regeringen på dette område, iagttog EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF), da erhvervsminister Morten Bødskov (S) forelagde mandatet til forordningsforslaget om forbud mod tvangsarbejdsproukter.

– EU-kommissionens forslag er ikke perfekt, men det er godt. Det går klart i den rigtige retning. Regeringens forhandlingsmandat svækker det, der kommer fra kommissionen, forklarede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

Det endte dog med, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten voterede nej sammen til mandatet, som dermed blev vedtaget af de øvrige partier.

– Vi skal ikke indføre regler bare for at indføre regler. De skal gøre en forskel i den virkelige verden, og det gør EU-kommissions forslag ikke, fastslog Morten Bødskov.

‘Due diligence’-forslaget
– Der er behov for markante justeringer af forslaget, hvis det skal gøre en forskel. Vi er ved at forhandle et andet forslag om virksomhedernes ”due diligence”-forpligtelser (sociale, ledelsesansvars- og miljøretningslinjer, red.), og det ser umiddelbart ud til at være et bedre værktøj til at bekæmpe tvangsarbejde med, erklærede erklærede erhvervsministeren.

Forslaget handler om slutproduktet, mens et andet forslag om ”due diligence” handler om værdikæder. Derfor mener han, at forslaget bekæmpelse af tvangsarbejde skulle være en del af det andet forslag.

– Det, der giver bedst mening, er krav til virksomhederne for at bekæmpe tvangsarbejde i deres værdikæde, pointerede Morten Bødskov.

EU-kommissionen skal spille en større rolle i håndhævelse særligt ved inspektioner i tredjelande, mener Morten Bødskov. Videre arbejder han for en strammere definition af tvangsarbejde. Endelig kræver han en konsekvensanalyse som basis for de videre forhandlinger.

DF: Mandat går ikke langt nok
Alex Ahrendtsen (DF) begrundede sit nej-votum med, at forhandlingsmandatet ikke går ikke langt nok. Han så gerne ”afgørende vægt” i stedet for ”stor vægt” på bl.a. reel forebyggelse og bekæmpelse af tvangsarbejde på grundlag af evidensbaseret lovgivning, en praktisk mulig håndhævelser samt færrest mulige byrder for små og mellemstore virksomheder.

DF’s nej blev dog afleveret med ros for regeringens ”gode arbejde” med forslaget.

EL: EP-oplæg bedre
Søren Bo Søndergaard repeterede EU-parlamentets holdning, som hans partifælle Nikolaj Villumsen er med i.

EU-parlamentet har vedtaget omvendt bevisbyrde, så virksomhederne skal demonstrere, at der ikke er anvendt tvangsarbejde i produkter fra bestemte geografiske områder og økonomiske zoner, oplyste han.

Dernæst lægger EU-parlamentet op til, at kommissionen skal have en større rolle i håndhævelse af forslaget og kan foretage egne undersøgelser. Videre lægges op til at udvide definitionen af tvangsarbejde. Endelig lægger parlamentet vægt på, at genoprejsning til tvangsarbejdere skal være en forudsætning for at produkter kan genindføres på det indre marked.

– Ministeren vil ikke støtte opfordringerne fra EP, og så kan vi ikke støtte mandatet, meddelte Søren Bo Søndergaard.

EU-ordfører Christian Friis Bach (R) opfordrede til større fokus til små og mellemstore virksomheders arbejde med due diligence. Lav en bonusordning i stedet for konsulenttunge certificeringer, foreslog han.

4) SOMMERHUSEJERE FREDES FOR PLATFORMMOMS
Momsregistrering behøves kun i et EU-land

Af Claus Djørup
Sommerhusejere vil fortsat være fri for at afregne moms, forsikrede økonomiminister Stephanie Lose (V), da hun forelagde sit forhandlingsoplæg til EU-kommissionens forslag om en digital momspakke.

Forslaget digitaliserer momssystemet og håndterer platformsøkonomien, herunder momspligt ved korttidsudlejning af ferieboliger gennem platforme som Airbnb.

Medlemslandene kan selv bestemme, hvilke typer korttidsudlejning, som skal momsfritages.

Stephanie Lose fik bred opbakning i europaudvalget fredag 1. december. Alene
Alex Ahrendtsen (DF) voterede nej i bekymring for de små aktører.

Stephanie Lose betragtede det som en erhvervsøkonomisk lettelse, at man dels kan nøjes med en momsregistrering, der gælder hele EU, dels får e-fakturering (digital afregning).

– Det er et godt forslag fra kommissionen, det er et godt forhandlingsoplæg, men vi har et problem, hvis det kommer til at påvirke den danske sommerhusregel, sagde Søren Bo Søndergaard (EL).

Han stillede sig tilfreds med økonomiministerens tilsagn om, at hun vender tilbage til europaudvalget, hvis udviklingen skrider den forkerte vej. Hun forsikrede, regeringen står vagt om den danske sommerhusregel, der er beskrevet i traktaten, og i øvrigt ligger momsfleksibiliteten i den aktuelle kompromistekst.

Airbnb forfordeles
Alex Ryle (LA) undrede sig over, at sommerhuse friholdes for moms og ikke Airbnb.

Svaret kan koges ned til, at i henseende til sommerhusmarkedets særlige karakteristisk med helt almindelige familier, der udlejer sommerhuse, er det en prioritering for regeringen. Den momstekniske ville i givet være, at man fik momsfradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen.

Dertil vil udlejning af lejligheder gennem Airbnb være i direkte konkurrence med hoteller i modsætning til sommerhuse, anførte Stephanie Lose.

Det argument bandt ikke på Alexander Ryle, for så skulle sommerhuse fratages momsfritagelsen, når de ligger i konkurrence med et nærliggende Bed & Breakfast og strandhoteller.

Det er dog ikke Liberal Alliances politik at ændre på momsreglerne for henholdsvis privat sommerhus- og Airbnb-udlejning.

Europæisk it-udvikling
Christian Friis Bach (R) opfordrede på ny til at udvikle et fælles it-system i EU i stedet for 27 nationale løsninger.

– Ikke for at fornærme nogen, men jeg har på en række områder – bl.a. økologicertifikat – set mere effektive og tidssvarende it-systemer fra EU’s side end fra dansk side, sagde han med afsæt i et høringssvar Danske Advokater.


5) HURTIGERE REFUSION AF UDBYTTESKAT
Stephanie Lose prøver at sætte kontrolsikring ind i forslag, der kræver enstemmighed

Svindlen med udbytteskat for 12½ mia. kr. eller mere kom i hu, da økonomiminister Stephanie Lose (V) gennemgik EU-kommissionens forslag om hurtigere og mere sikker procedure for lempelse/refusion/modregning af overskydende kildeskat (FASTER), herunder detaljerede oplysninger ved udbyttebetaling.

Hun er bekymret for opretholdelse af en effektiv kontrol, når proceduren geares op ved refusion af kildeskat på udbytte, men det skulle der være taget hånd om i kompromisforslaget, der gør nemmere for både investorer og svindelbekæmpelse.

Det er et rigtigt dårligt forslag, indledte Søren Bo Søndergaard (EL) og henviste til EU-kommissionens egen vurdering af øget risiko for svig og danske erfaringer med udvikling af store skatte-it-systemer.

Det er et ret vildt forslag fra EU-kommissionen med 25 dages frist, istemte Marianne Bigum (SF). Hun voterede dog ja til forhandlingsoplægget, hvor regeringen vil styrke kontrol og antimisbrugsregler, så udbyggeskandalen ikke kan gentage hverken i Danmark eller et andet land.

Forslaget er skatteforslag, der dermed kræver enstemmighed for at blive vedtaget. Stephanie vurderer, at der kan sikres et kompromis, der er godt nok, så hun ikke behøver at blokere det. Fristen for refusion er forlænget fra 25 til 60 dage.

Et mindretal bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet voterede nej.

6) FINANSIEL DATADELING (”OPEN FINANCE”)
”Pensionsinfo” er forbillede

EU-kommissionens forordningsforslag om vækst af innovative datadrevne tjenesteydelser og nye finansielle produkter og services, som kunderne ikke har adgang til i dag, bygger på datadeling.

Økonomiministeriets positive eksempel er Pensionsinfo, som giver pensionskunder overblik over deres pensionsordninger i danske pensions- og forsikringsselskaber. EU-kommissionens ekspertgruppe fremhæver dette som et godt eksempel på deling af finansielle data, fremgår det af politikernotatet.

”Forbrugerne vil med forslaget få bedre ejerskab over deres data, og ved at dele deres data med udvalgte finansoplysningstjenester vil de potentielt kunne få bedre digital rådgivning om passende produkter ift. deres præferencer og behov,” hedder det.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fik fredag 1. december europaudvalgets opbakning til sit forhandlingsmandat. Liberal Alliance og Enhedslisten voterede nej.

Alexander Ryle (LA) efterlyste en mindre bred definition af kundedata.


7) FINANSIELLE MÆRKEPÆLE
Ingen administrativ lettelse for klimabenchmarks

Alle voterede ja, da økonomiminister Stephanie Lose (V) forelagde sit mandat til EU-kommissionens forslag om revision af forordningen om finansielle benchmarks.

Det vedrører bl.a. de to danske indeks- eller referencerenter kaldet CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), som eksempelvis lægger bund for boliglån, og CITA-renten (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average), DER er vigtig for forbrugerkredit. De administratores af DFBF (Danish Financial Benchmark Facility ApS).

Forslaget letter byrden for administratorer af mindre og ikke-væsentlige benchmarks, der bruges i finansielle instrumenter med en værdi under 50 milliarder euro (372,5 mia. kr.). De fritages for EU-reglerne. CIBOR ligger over denne bagatelgrænse.

Derimod er der ingen tærskel for klimabenchmarks, hvilket ifølge Stephanie Lose vil mindske risikoen for grønvaskning. Det drejer sig om ”EU-benchmark for klimaovergangen” (”Climate Transition Benchmark”, CTB) og ”Paris-tilpasset EU-benchmark” (”Paris-Aligned Benchmark”, PAB).

CITA-renten ligger under tærsklen på 50 mia. euro, men der vil stadig være mulighed for at underlægge den EU-reglernes regulering og tilsyn ved at udpege den som en central benchmark.

8) STØTTE TIL VESTBALKANAlbanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo holdes på EU-sporet
Kandidatlandene Albanien, Bosnien-Hercegovina,Montenegro, Nordmakedonien og Serbien samt Kosovo, der har et europæisk perspektiv, får ja fra Danmark til et firårigt låne- og støtteprogram for Vestbalkan. Den såkaldte reform- og vækstfacilitet for Vestbalkan er på 44,7 mia. kr. i perioden 2024-2027.

Danmarks traditionelle budgetrestriktive holdning afspejles i mandatet, som afviser at foregribe en forhøjelse af EU’s flerårige budgetramme. Udgangspunktet er, at der må ske omprioriteringer.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fik europaudvalgets opbakning til mandatet fredag 1. december. Alene Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti voterede imod.

– Investering i udvikling på Vestbalkan er en god forretning. Jeg tør ikke tænke på, hvad den sidste krig kostede og hvad en ny krig vil koste, sagde Søren Bo Søndergaard (EL) i sit ja-votum.

Disciplinerende betingelser
Han fremhævede konditionaliteten, dvs. løbende udbetalinger, hvis og når betingelserne opfyldes, og størstedelen er lån.

– Vi bliver nødt til at hjælpe til, hvis det skal være realistisk for disse vestbalkanlande at se målstregen, sagde EU-ordfører Henrik Møller (S).

Alexander Ryle (LA) ville gerne hjælpe vestbalkanlandene, men fordrede ligesom regeringen, at det ikke fører til forøget EU-budget.

– Vi betaler rigeligt i Danmark, og nu skal vi betale noget mere, lød Alex Ahrendtsens afvisning. (Dj/051223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.