EU-aftale om kapitalmarkedet med midlertidig lempelse for dansk realkredit

Af Claus Djørup
Bidraget på realkreditlån bliver mindre dyre end frygtet med de kapitalkrav, som en international aftale mellem store lande i Baselkomitéen om banksoliditet lagde op til i Basel III-reglerne (nogle betegner dem som Basel IV) i kølvandet på finans- og statsgældskrisen i slutningen af 00’erne.

Danske regler om lånegrænser og supplerende sikkerhed kan videreføres, og dermed er realkreditinstitutternes låneudmåling uberørt af aftalen, fastslår økonomi- og erhvervsministerierne.

Det danske realkreditsystem kendes ikke og forstås derfor ikke i andre lande, selv om det oprindeligt er prøjsisk. I sin tid som økonomiminister bemærkede nuværende EU-kommissær om end på orlov, Margrethe Vestager, i sin ministertid, at danske realkreditobligationer er bundsolide og mere sikre end visse landes statsobligationer.

Basel III/IV-reglerne er et svar på finanskrisen, som begyndte på det amerikanske boligmarked i 2007, hvor 16 % af AAA-obligationer blev misligholdt i USA under subprimekrisens højde. Til sammenligning blev kun 0,1 procent af europæiske AAA-obligationer misligholdt.

Faren er dog ikke drevet over for det danske. I 2032 skal den danske regering på den igen for at få en forlængelse fra 1. januar 2033.

Midlertidig ordning
„Aftalen imødekommer Danmark delvist, om end Danmarks store vægt på permanente eller længere overgangsordninger ikke imødekommes. Det vurderes, at midlertidige ordninger med mulighed for forlængelse er det bedst opnåelige resultat, og som kan tilskrives en mangeårig og vedvarende dansk indsats undervejs i forhandlingsforløbet,“ hedder det økonomi- og erhvervsministeriernes orientering.

„Aftalen omfatter midlertidige ordninger vedrørende kapitalgulvet, der indebærer mere lempelige kapitalkrav for boliglån og lån til virksomheder uden kreditvurdering med lav risiko for tab,” forklarer de to ministerier.

Gulvet er det kapitalkrav, som institutterne selv beregner, må ikke være mindre end 72,5 pct. af kapitalkravet beregnet efter en mere simpel og ensartet standardmetode.

”Ordningerne sikrer et hensyn til særlige europæiske forhold, herunder danske forhold og konkret et hensyn til de store danske penge- og realkreditinstitutter, som – under regulering og tilsyn – benytter egne risikomodeller til at opgøre deres kapitalkrav.”

”Ordningerne indgår ikke i Basel-anbefalingerne, og de er blevet en del af aftalen i lyset af et ønske fra enkelte lande, især Danmark,” pointerer regeringen om den endelige aftale mellem ministerrådet og EU-parlamentet om revision af kapitalkrav (CRR/CRD) og gennemførelse af Basel-anbefalinger i EU.

Karantæne
Aftalen indebærer et betydeligt højere kapitalkrav til beholdninger af aktier. Den normale risikovægt på 100 procent øges til 250 pct. og for højrisikoaktier til 400 pct., som indfases 2025-29.

Der indføres en karensperiode på et halvt år tilsynsmyndigheders ansatte, direktions- og bestyrelsesmedlemmer, som skifter til et job i en finansiel virksomhed, som de har ført tilsyn med. Der indføres også en karensperiode for ansættelse i en brancheorganisation, fremgår det af notatet.

Fastkurs mindsker markedsrisiko
I opgørelsen af markedsrisiko tages særskilt hensyn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen, som skyldes ”den meget begrænsede valutakursrisiko mellem danske kroner og euroen for kreditinstitutter”.

Danmark får lov at benytte strafferetlige bøder frem for grundlovsstridige administrative bøder.

172 år med låneforeninger
Det danske realkreditsystem fra 1851 er en kopi af de prøjsiske ”Landschaften”, der formidlede lån mod pant i landejendomme. Det danske problem er, at Prøjsen blev afskaffet med Nazitysklands nederlag i 1945, og Vesttyskland gik over til banklån.

Dermed er Danmark ene om dette system med foreninger af låntagere, der hæfter solidarisk, og hvor lån er uopsigelige fra kreditors side, hvilket har sikret boligejere lavere renter end ellers.

Danmarks behov for undtagelser og særregler er belyst Finansministeriets politikernotat fra 22. september 2022.

Minister: Nedsæt bidragssatser
Basel-aftalen ufortalt, så er bidragssatserne for høje, for formålet er opfyldt, mener erhvervsminister Morten Bødskov (S).

– Jeg drøfter aktuelt konkurrencen på realkreditmarkedet med Finans Danmark, idet bidragssatserne fortsat efter min opfattelse fremstår høje, selv om den kapitalopbygning, der oprindeligt var begrundelsen for at forhøje bidragssatserne, er tilendebragt, erklærer erhvervsministeren i et svar til erhvervsordfører Lars-Christian Brask (LA). (Dj/061223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.