Mere arbejde til statistikere med folke- og boligtællinger

Mandat til befolkningsstatistik uden hyperfølsomme registreringer. Etnicitet, tro, seksualitet og overbevisning fjernes i EU-kommissionens forslag om folke- og boligtælling

Af Claus Djørup
Hvor mange babyer fødes af hvem, hvad er antallet af 50+-årige, hvor mange indvandrere bor hvor og den slags befolkningsstatistik ønsker EU-kommissionen dybere indsigt. Det sker i et forslag om at samle og udvide de tre forordninger om folke- og boligtælling, demografi og migration.

Det er da i orden for Danmarks vedkommende, bare sensitive variabler holdes uden af EU-kommissionens indsamling af detaljerede data, og kommissionen bør i øvrigt indskrænke sig til at anvende eksisterende registerdata.

Det er imidlertid ikke ”bare”. Det bryder med dansk og åbenbar mange landes praksis om, at man ikke registrerer etnicitet, religiøs overbevisning, seksuel og politisk orientering, som nævnes i både politikernotatet og ministerforelæggelsen. Disse fire spørgsmål fremgår dog ikke direkte af forslagets tekst, men kunne gemme sig under feltet ”personens grundlæggende karakteristika”.

For det første lægger EU-kommissionen op til befolkningsundersøgelser med interviews frem for at benytte de mange data, som allerede er indsamlet af myndigheder og Danmarks Statistik.

For det andet ønsker kommissionen beføjelser og et anvendelsesområde, der
kan føre til krav om endnu mere indsamling af data, der formentlig ikke allerede eksisterer i registrene.

Spiseligt kompromisforlag
Foreløbig tegner sig et kompromisforslag, der dels ikke forhindrer anvendelse af registerdata, dels afgrænser indsamling af interviewbaserede og sensitive variable, dels begrænser nye beføjelser til kommissionen, dels et loft for nye, fremtidige krav, oplyste it- og ligestillingsminister Marie Bjerre ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 9. juni.

Det eneste danske krav, som ikke er imødekommet, gælder levering af kvartalsvis data, mens den hidtil er lavet årligt.

– Det svenske formandskabs kompromisforslag imødekommer så godt som alle danske ønsker. Det er centralt, at Danmarks mangeårige tradition for registerbaseret statistikproduktion kan videreføres, erklærede Marie Bjerre.

Formålet må med danske øjne være at skabe sammenlignelig statistik frem for at harmonisere, hvordan medlemslandene indhenter og behandler data, pointerede hun.

Dansk Folkeparti: Nej til beføjelser
EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) voterede nej uanset ”regeringens gode arbejde”, fordi mandatet er slapt, der er uigennemskuelige gennemførelsesretsakter, det er dyrt, og befolknings- og boligstatistikker vedkommer ikke ”papirnusserne nede i Europa/Bruxelles”.

Bekymringen særligt om tre vidtgående delegerede retsakter er løst, replicerede Marie Bjerre. Ændringen af emneområdet er hegnet ind, tidsfrister er tilføjet, og den geografiske nedbrydning er afgrænset til hvad man allerede gør.

Estimatet for danske udviklingsomkostninger frem til 2031 er 6,6 mio. kr.

Tilsvarende vurderes det at koste Irland næsten 500 mio. kr. til interviewbaseret folke- og boligtællinger, fordi landet indsamler data på en anden måde den danske registertilgang.

Mandatet
Hendes mandat lægger stor vægt på, at forordningen kan implementeres ved brug af administrative datakilder, dvs. registre og uden brug af interviewbaserede undersøgelser.

Der lægges tillige stor vægt på, at indsamling af sensitive variable såsom etnicitet, religiøs overbevisning, seksuel og politisk orientering ikke bliver en del af ordningen.

Videreføre lægges vægt på at reducere muligheden for inputharmonisering af metoder og datakilder, dvs. de 27 medlemslande skulle indsamle og bearbejde tal på samme måde hvad enten det er Spanien, Slovakiet eller Sverige.

Regeringen lægger vægt på at undgå tvungen deling af mikrodata mellem EU-kommissionen og medlemslandene. Baggrunden er regeringens princip om dataminimering, herunder at danske registerdata i udgangspunktet skal forblive i Danmark.

Essentielle elemeter såsom befolkningsdefinitioner og referenceperioder bør defineres i selve forordningens tekst.

Regeringen lægger vægt på, at omfanget af emner og variabler præciseres, som kommissionen kan ændre ved delegerede retsakter (bekendtgørelser/cirkulærer).

Endelig skal nye udgifter og byrder holdes nede på niveau, der står mål med gevinsterne

Resultatløs høring
10 organisationer og institutioner er blevet spurgt, men ingen har bidraget med et høringssvar. (Dj/130623)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.