Oppositionspartier: Tyndt og spekulativt argument om nærhedsprincippet

Af Claus Djørup
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) værner EU-kommissionen mod en udbredt kritik fra venstre til højre på Christiansborg af en mærkværdig/tynd/spekulativ begrundelse for, at nærhedsprincippet skulle være overholdt i forslaget om aktieklasser.

Adskillige partier kritiserede EU-kommissionens forståelse af nærhedsprincippet, da Morten Bødskov forelagde sit forhandlingsoplæg i europaudvalget fredag 14. april til mandat for direktivforslaget om aktieklasser i små og mellemstore aktieselskaber.

De fire partier – SF, Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti – voterede nej, mens regeringen, Konservative og de øvrige ikke-tilkendegivende partier sikrede flertal for mandatet, der i korthed går ud på at få det bedste ud af et uvelkomment forslag.

Landene ved ikke hvad der er bedst for dem selv
”Europakommissionen anfører, at det er usandsynligt, at medlemsstater, som i øjeblikket ikke tillader aktieklasser, ensidigt og uden eksterne incitamenter vil ændre deres regler i nærmeste fremtid, medmindre der træffes foranstaltninger på EU-plan,” hedder det i Erhvervsministeriets politikernotat.

Det er en højst mærkværdig begrundelse for, at nærhedsprincippet ikke kan bruges, påpegede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL). I hans oversættelse lyder kommissionens begrundelse, at man ellers ikke kan få nogle lande til at rette ind.

– Det værste er, at regeringen tilslutter sig den mærkværdige fortolkning, sagde Enhedslistens EU-ordfører.

Fingrene væk
Dette er et forslag om noget, som EU skal holde fingrene fra, fastslog Alexander Ryle (LA).

– Forslaget blander sig unødigt i medlemsstaters selskabsretlige traditioner for aktieklasser. EU-kommissionens argumentation for nødvendigheden af direktivet er tynd og spekulativ. Selskaber har allerede ret til at flytte hjemsted, hvis de mener, at selskabsretlige regler i en anden medlemsstat er gunstigere. Derfor er det svært at se logikken i, at der er tale om et grænseoverskridende problem, som kræver fælles EU-regulering, sagde Liberal Alliances EU-ordfører.

Tynd og spekulativ argumentation, istemte Marianne Bigum (SF). Hun ønsker i øvrigt solnedgangsklausulen bevaret i modsætning til regeringen.

Det er ikke en sund argumentation, når EU-kommissionens argumenterer med, at man skal hjælpe nogen med at gøre det rigtige, fremførte Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). Han ønskede også vægtningen strammet angående konsekvenserne for Danmark, men voterede trods alt ja.

Professor afviser EU-kommissionen
Kritikken af kommissionens jonglering med nærhedsprincippet understøttes af kapitalmarkedsretsprofessor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitets juridiske fakultet.

– Der ikke det nødvendige empiriske og juridiske grundlag for forslaget. Stemmeretsdifferentierede aktier ikke er reguleret på EU-plan, idet området er tæt forbundet med de enkelte medlemsstaters selskabslovgivning, bemærker han ifølge politikernotatet.

– Alene det faktum, at selskabsledelsessystemer varierer på tværs af medlemsstater, er ikke tilstrækkeligt til at overholde nærhedsprincippet, hvilket også bekræftes af, at der ikke kan findes støtte hertil i EU-domstolens retspraksis.

– Derudover er der ikke fremlagt solid empirisk dokumentation for, at enhver særlig variation i de nationale ledelsessystemer er tilstrækkelig skadelig til at skade unionens funktion, slutter Jesper Lau Hansen.

Begrænset felt
– Det er lige at give den en tand for meget at sige, at det minder om en underløbning af nærhedsprincippet. Det er trods alt et begrænset område, vi taler om. Vi mener, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette forslag kan fjerne nogle hindringer for kapitals frie bevægelighed, svarede Morten Bødskov.

Forslaget til ”direktiv om aktieklasser i aktieselskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på et SMV-vækstmarked, KOM (2022) 761”, indgår i kapitalunionen og
Forslaget er med Morten Bødskovs egne ord ikke groet i regeringens baghave, men støtter formålet om at tiltrække kapital fra investorer, samtidig med at nogle aktionærer, f.eks. stifteren af aktieselskabet, bevarer en bestemmende indflydelse, herunder ved at indføre aktieklasser.

Mandatet
Kommissionens forslag til ”direktiv om aktieklasser i aktieselskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på et SMV-vækstmarked, KOM (2022) 761” indgår i den såkaldt listingpakke (børsnotering) fra 7. december 2022, som igen er en del af kapitalunionen.

Regeringens mandat lægger stor vægt på tre ting:
1) Forslaget må ikke medføre negative konsekvenser for eksisterende nationale systemer.

Det dækker over, at det danske system med aktieklasser skal stå uantastet

2) Forslaget må ikke medføre krav om solnedgangsklausuler (udløbsdatoer) eller begrænsning for forskellene i aktiernes stemmevægt.

Solnedgangsklausuler er fjernet i forhandlingerne.

3) Forslaget må ikke indeholde en regulering af selskabets interesse.

Dette sigter på miljø og menneskerettigheder, som ifølge regeringen ikke hører hjemme i regulering af aktieklasser.

Iværksættere bevarer kontrol
For det fjerne støtter regeringen formålet om at tiltrække kapital fra investorer, samtidig med at nogle aktionærer, f.eks. stifterne, bevarer en bestemmende indflydelse herunder ret til at indføre aktieklasser.

Det er i tråd med EU-kommissionen, som siger, at en af de største hindringer for SMV’er er, at stifteren bliver nødt til at give afkald på sin bestemmende indflydelse over selskabet, når selskabet søger kapital ved at gå på SMV-vækstmarkedet.

Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk og Lundbeck
Danmark har i forvejen et velfungerende system med aktieklasser, understreger Morten Bødskov.

Differentierede aktier er tilladt i omtrent halvdelen af medlemslandene. I Danmark er sågar stemmeløse aktier tilladt, og det oprindelige forslag indeholdt et maksimum på 10:1 i forskellen på stemmevægt mellem A- (præferenceaktier) og B-aktier.

Morten Bødskov nævner Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk og Lundbeck som danske eksempler, hvor en erhvervsdrivende fond sidder med de stemmetunge aktier. Det ønsker Morten Bødskov ikke pillet ved.

Kritik imødekommet
Alex Ahrendtsen (DF) fordrede, at ”stor vægt” blev udskiftet med ”afgørende vægt” for at sige ja. Han bed mærke i, at normalt EU-begejstrede organisationer er kritiske.

En regeringspartiordfører, Kim Valentin (V), var tilfreds med vægtningen af hensyn til forhandlinger. Mandatet vil tilfredsstille de fleste indvendinger i høringssvarene.

En anden regeringspartiordfører, Karin Liltorp (M), hæftede sig ved udsigten til nye bureaukratiske udfordringer. Hun lagde op til, at direktivet ikke skulle gælde lande, hvor man i forvejen har aktieklasser.

– Det positive er, at forslaget nu ligger på en måde, som ikke vil ændre grundlæggende på det danske system. Det er et skridt væk fra frygten i det pågældende høringssvar, noterede Morten Bødskov inden de afsluttende forhandlinger i Bryssel. (Dj/150423)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.