BORNHOLM FÅR ENERGIØSTRØM I 2034
* Bornholms elnet kobles til Energiø Bornholm som en del af de lokale gevinster, siger Lea Wermelin. Hun holder sig til Energistyrelsens afvisning af borgerdrevet projekt designet til Bornholm.
* Ni partiers aftale lover bornholmerne lavere elpriser
* Ministerier kæmper for at lave en samfundsøkonomisk analyse af det dansk-tyske energiprojekt
* Projektøkonomisk underskud opvejes af sikkerhed
* Modellen for statsstøtte tvinger af ejerne af 3 GW vindmølleparken sydvest for Rønne til at producere mest muligt
* Borgerinitiativ ser frem til bedre udlandsforbindelser for lille kystvindmøllepark sydøst for Nexø, hvis Energiklagenævnet ellers giver medhold i klage over afslag
* Havvindstrøm billigere at producere end atomkraft

Af Claus Djørup
Bornholmerne og omverden kan få den første strøm fra den dansk-tyske havvindmøllepark Energiø Bornholm i 2034, når de første møller tilsluttes transformerstationen.

Det passer ind med Sverigeskablets tekniske udløbsdato i 2035.

Kablet mellem Skåne og Bornholm kunne ellers erstattes af et borgerdrevet projekt – Bornholms Havvind – på 100 MW ud for Nexø, som ifølge 2022-skønnet ville koste mindst 1,7 mia. kr. Det er der imidlertid ikke skelet til i forhandlingerne, der endte med en aftale mellem ni partier (alle minus Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti).

– Det har sit eget forløb. Det har Energistyrelsen behandlet flere gange og sagt, at det ikke kan lade sig gøre med de rammer, der er, siger Lea Wermelin (S), som er valgt på Bornholm.

– Det har været helt afgørende for mig at sørge for, at Bornholm bliver tilkoblet energiøen. Alt andet vil ikke give mening, siger hun om regningen på 330 mio. kr. for at koble det spinkle bornholmske elnet til energiøsens transformerstation.

Danskerne kan ifølge Lea Wermelin være glade for at betale den trecifrede millionregning til tilkoblingen, som er lagt billigere et nyt Sverigeskabel til skønsmæssigt 2,5 mia. kr.

Lokale gevinster
Det er afgørende for den bornholmske socialdemokrat, at der bliver taget hensyn til bornholmerne.

– Vi skal have gavn af de lokale gevinster, og vi får lavere elpriser og inddragelse af kommunen og bornholmerne. Dette er kæmpe stort for både Bornholm og Danmark. Projektet bliver en game changer for Europa og den måde, vi skal bygge energiøer i fremtiden, men også for Bornholm i forhold til det udviklingspotentialet, understreger Lea Wermelin.

– Arbejdspladserne komme ikke af sig selv. Det kræver et godt samarbejde med staten for at få de lokale gevinster, der skal være en del af, at vi lægger jord til Danmarkshistoriens største energiprojekt, understreger hun. Arbejdspladserne er dels ved anlæg af transformerstationer, dels de efterfølgende arbejdspladser med drift.

– Heldigvis står et bornholmsk erhvervsliv klar. De vil gerne være en del af det og forventer også, at det vil give lokale arbejdspladser hos dem og også uddannelsesmuligheder, som man efterfølgende kan få et arbejde inden for vindindustrien.

– Vi forventer, at Bornholm bliver omdrejningspunkt for kæmpe interesse fra resten af Europa, slutter Lea Wermelin begejstret.

Lavere elpris end ellers
Bornholm loves billigere el, men det er nødvendigvis ikke i forhold til i dag, men i forhold til ”end ellers”.

Det ligger i en passus i aftalen fra 3. februar: ”Partierne lægger vægt på, at lokal tilkobling alt andet lige også giver bornholmske elforbrugere mulighed for for at få glæde af de elprisdæmpende effekter af Energiø Bornholm, som dog også vil afhænge af udviklingen i det europæiske elmarked.”

Samfundsøkonomi fyldt med på metodekomplikationer
Man skal ikke forvente et samfundsøkonomisk facit lige med det første.

De metodemæssige komplikationer er efter Tysklands indtræden i projektet for store til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tør lave en opdateret samfundsøkonomisk beregning.

De metodemæssige begrænsninger ved beregning af samfundsøkonomiske konsekvenser gør sig også gældende for andre havvindprojekter og større energiprojekter, anfører ministeriet i en politikernotits. Det søger man at råde bod på i et arbejde med Finansministeriet og andre ministerier.

Det drejer sig om at opstille antagelser og vurdere adskillige elementer samlet såsom valg af referencescenarie, tilbageløbseffekter ved ændrede tariffer og elpriser, antagelse om marginalt projekt trods størrelsen, virksomhedsejerskab og statsstøtte i EU-udbud samt udenlandsk finansiering med tysk krav om 8,1 % afkast og dansk diskonteringsrente på 3,5 % (kalkulationsrenten).

Prisstøtte med tilskyndelse til mest produktion
Den valgte støttemodel er en tosidet kapabilitetsbaseret CfD (Contracts For Difference – differencekontrakt) parret med et dansk støtteloft til havvind på 41,7 mia. kr. Det er en model, der giver økonomisk stabilitet for producenter og forbrugere.

Modellen gør det mest attraktivt for mølleejerne at kaste strøm på markedet frem for at bremse vingerne. Som en ekspert forklarer, så forstyrrer det ikke VE-producentens incitament til at byde ind i markedet til sine reelle produktionsomkostninger.

I den valgte kapabilitetsbaserede CfD-model afhænger tilskud og tilbagebetaling ikke af vindmølleparkens faktiske produktion, men hvor meget den ville kunne producere.

Det finder man ud af ved at måle vindhastighederne omkring parken, så man i et sindrigt system kan bestemme den potentielle produktion. Tilskuddet afhænger altså ikke af anlæggets faktiske produktion, og dermed forstyrrer det ikke VE-producentens incitament til at byde ind i markedet til sine reelle produktionsomkostninger.

CfD-prisen bestemmes i et offentligt udbud.

Skønnet støttebehov 23 mia. kr.
Den danske andel af det estimerede – gentager: estimerede – støttebehov er 23 mia. kr.

Det kan både blive større og mindre. Det samlede støtteloft er 139 mia. kr., og den danske andel er 41,7 mia. kr., altså 30 procent.

Støtteloftet er ikke den forventede pris for havvinden, men udtryk for den maksimale politiske betalingsvilje, hvis elpriserne bliver lavere end forventet, understreger energiminister Lars Aagaard.

Statens samlede udgifter er 42,6 mia. kr. Foruden prisstøtten dækker det anlægstilskud til Energinet, forsvarets afværgeforanstaltninger, tilslutning til Bornholms elnet og kompensation for indfødningstarif.

Til gengæld vil elforbrugerne på Sjælland opleve tilsvarende billigere el, så i Lars Aagaards fulde træskolængder går det op. Statens risikodækning modsvares af en forventet prislettelse på 52 mia. kr.

Tyskerne betaler mest
Tyskernes andel på 70 % skal bruges til at lukke kulkraftværker, anfører Lars Aagaard.

I den tysk-danske aftale, som blev underskrevet af forbundskansler Friedrich Merz (CDU) og statsminister Mette Frederiksen (S) mandag 2. februar i Hamborg, tales ifølge Energinets orientering om 3,2 GW kapacitet, hvoraf Danmark tildeles 1,2 GW og Tyskland 2,0 GW. Det er henholdsvis 37½ og 62½ pct.

De to lande deler ligeligt omkostninger til transformerstationen på Bornholm. Danmark betaler kabler til Sjælland og Tyskland for kablet til Tyskland. Endelig modtager Danmark godt 3,8 mia. kr. af EU-støtten på 4,8 mia. kr.

Politisk overskud og projektøkonomisk underskud
Den samfundsøkonomiske konsekvens kunne bruges til at sammenligne med alternative projekter. Her kigger energiminister Lars Aagaard (M) sig rundt i landskabet og kan ikke plads til 3 GW landvind.

Videre handler det efterhånden mere om geopolitik og sikkerhed end om strømprisen i et liberalt marked – om at gøre sig uafhængig af Putins gas og Trumps olie.

– Der er nogle sikkerhedspolitiske dimensioner i dette projekt, der gør, at der er en politisk betalingsvilje, siger Lars Aagaard.

Som et alternativ regner Energistyrelsen sig frem til et forbrugeroverskud på 52 mia. kr. i 2026-kroner og et producentunderskud på 56 mia. kr., hvordan det så end defineres.

Den økonomiske konklusion lyder, at ”Energiø Bornholm indebærer et projektøkonomisk underskud i lyset af projektets støttebehov, som dog er nedbragt af et betydeligt tysk finansieringsbidrag”.

Naboer, skibsgrave og radar
Lodsejere og naboer til transformerstationen ved Sose er ikke begejstrede. Modstanderne er samlet i Borgerforeningen Energiø Bornholm (BEB).

”Grøn omstilling handler nemlig ikke kun om teknologi og energiproduktion, men også om befolkning, demokrati, natur, landskaber, lokale fællesskaber og ikke mindst fremtidig handlefrihed.” mener BEB.

Der er også frygt for, at energiøen bliver en bombemål.

Bekymringen for det frie udsyn for radaren i Almindingen imødegås af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Peter Kofod (DF) med, at afværgeforanstaltninger til 1,1 mia. kr. over 30 år vil kunne modvirke den negative indvirkning på Forsvarets radar- og overvågningssystemer. Bekymring for militære radarer spiller en stor rolle i Sverige.

Endelig ligger der en maritim gravplads med op til 15 svenske orlogsskibe, der forliste på Sose Rev i 1678, oplyser Maia Bjørka Hansen i Åkirkeby.

Borgermøller
Paradoksalt nok ser borgerinitiativet bag et kystmølleprojekt nye muligheder for deres påtænkte 100 MW vindmøllepark 5½-8 km fra kysten syd for Nexø, såfremt det lykkes at anlægge kabelforbindelserne til Sjælland og Tyskland og der træffes endelig beslutning om at tilkoble det bornholmske elnet til energiøens landanlæg.

– Det vil nemlig betyde, at Bornholms Havvind får forbedrede muligheder for at afsætte sin strøm og ikke, som ellers forudset, vil være begrænset af, hvad der kan sendes igennem det eksisterende søkabel til Sverige. Det vil naturligvis være positivt, skriver formændene Peter Andreas Nielsen, Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind, og Helle Munk Ravnborg, Udviklingskonsortiet Bornholms Havvind.

Beregninger viser, at 9 % af strømmen fra en sådan møllepark ikke vil kunne nyttiggøres med den nuværende infrastruktur, og den begrænsning forsvinder med en bedre kabelforbindelse, oplyser Helle Munk Ravnborg.

Lokale investorer holdes ude
Bornholm Havvinds medlemmer og indskydere tilbydes el til kostpris i en PPA-lignende, langsigtet elkøbsaftale (Power Purchase Agreement) eller et fast afkast. Så er Fagpressebureauets spørgsmål, om de kunne være interesseret i at flytte investeringen over til eller ind i Energiø Bornholm.

-Jeg tvivler på, at de, som vinder udbuddet med at sætte møllerne op, vil være interesseret i det. Det er ikke en mulighed, der på noget tidspunkt er blevet åbnet for os, svarer Helle Munk Ravnborg. Hun henviser til, at lovkravet er droppet om, at 20 procent af et energiprojekt skulle udbydes lokalt.

Den forholdsvis lille havvindmøllepark er blandt de ”åben dør-projekter”, som har fået smækket døren i, selv om Bornholms Havvind ikke er baseret på statstilskud. Initiativtagerne håber på tilladelse til forundersøgelsen og senere en etablerings- og tilslutningstilladelse, når Energiklagenævnet forventeligt træffer afgørelsen i maj på klagen over afslaget.

A-kraft noget dyrere
Kunne Energiø-projektet erstattes af et lille atomkraftværk ved Sose syd for Rønne, hvor transformerstationen ellers placeres … Det hypotetiske, spekulative tanke er inspireret af debatten om ny atomkraft SMR (små modulære reaktorer).

I analysen af SMR, som Ea Energianalyse og finske VVT Technical Research Centre of Finland har udarbejdet for Energistyrelsen og som blev offentliggjort torsdag 5. februar, regnesmed en gennemsnitlig elproduktionspris på mellem 41,2 og 48,4 øre/kWh i 2050 for havvindmølleparker alt efter størrelse og placering fra land.

Det tilsvarende beløb ca. 28 øre/kWh for landvind og marksolceller, mens prisen sættes til 65,8 øre/kWh for SMR. Prisen for atomstrøm er her 36-60 pct. højere end for havvind.

– I atomkraft-analysen beregner vi et sandsynligt støtteloft på 120 mia. kr. for 1,5 Giga Watt atomkraft. Danmark og Tyskland er enige om et samlet støtteloft på ca. 150 mia. kr. for 3 GW havvind ved Bornholm. I begge tilfælde er der tale om et støtteloft, der svarer til en støtte på ca. 20 øre/kWh elproduktion i anlæggenes levetid, siger partner Hans Henrik-Lindboe, Ea Energianalyse.

Han understreger, at det beregnede støtteloft i atomkraftanalysen er baseret på usikre forudsætninger. (Dj/070226)

www Tidligere artikler på Fagpressen.eu:
Energiministerens svar til vismand ligger i kommende aftale med Tyskland
Sådan vil DTU puste liv i energiøer
Sverige skrotter to el-projekter i Østersøen

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.