Energiministerens svar ligger i kommende aftale med Tyskland
———————————–——–———-
Rundtenom Energiø Bornholm, vismandskritik,
hvert land sin klimaøkonomi, alternativer
efterlyses på land, protest i Mørkøv mod
Vognserup Energipark, borgerærgrelse på
Bornholm og tre borgermøder
—————————————–————–
Af Claus Djørup
På Bornholm kæmper tilhængere og modstandere af Energiø Bornholm om vision, job og tilflytning kontra natur, ekspropriationer og selvforsyning.
Trods navnet er der hverken tale om en kunstig ø som det oprindelige Nordsøprojekt eller Bornholm. Det er en stor klynge havvindmølleparker, der forbindes med en transformerstation på land i Arnager syd for Rønne, hvorfra strømmen sendes videre til Sjælland og Tyskland i søkabler.
Den bornholmske vision er en erhvervspark, der udnytter energien f.eks. Power to X til grønne, flydende skibs- og flybrændstoffer.
En forbindelse til Bornholms eget i den sammenhæng lille distributionsnet er bekostelig og skal erstatte Sverigeskablet, der er sårbart over for slæbende ankre.
Det kunne måske betale sig at droppe tilslutningen mellem Energiø Bornholm og Bornholms elforsyning til fordel for en lille havvindmøllepark ud for Nexø. Foreløbig er dette borgerprojekt nået frem til klageinstansen efter Energistyrelsens afslag.
Hvorom alt er, så forstærkede de økonomiske vismænd kritikken af Energiø Bornholm-projektet i deres efterårsrapport den 21. oktober – fordyrelser, udskydelse af idriftsættelse og endnu ikke afsluttede forhandlinger med Tyskland.
Energiø-projektet fordyrer den grønne omstilling i forhold til, hvad man kan opnå på anden vis, erklærede miljøvismand Jette Bredahl Jacobsen.
Hvor skulle jeg opstille 3 Giga Watt landvind – 154 møller hver højere end 200 meter, svarer klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Isoleret, dansk regnegrundlag
Energiø Bornholm på 3 Giga Watt (3.000 Mega Watt) falder i vismændenes øjne igennem på de danske betingelser og CO2-prisen i kvotesystemet ETS. Dumpekarakteren er ikke baseret på deres egne beregninger, men på de officielle beregninger, som viser en negativ samfundsøkonomi.
De økonomiske Råds formandskab sammenligner ikke med de planlagte polske havvindprojekter ikke langt fra Bornholm og territorialgrænsen. Der findes simpelt hen ikke tilgængelige tal for andre projekter, som kunne sætte Energiø Bornholm i et bedre lys end ved at blive sammenlignet med vind- og solprojekter på land.
Dertil kommer det yderligere regnearksbesvær, at samfundsøkonomiske beregninger er nationale, uanset om drivhusgasser er globale. Et bedre projekt i Danmark kunne således dømmes dårligere end et ringere projekt i Polen, selv om de kun adskilles af få sømil.
Energiø Bornholm kunne såmænd vise sig at have en positiv samfundsøkonomi på europæisk plan, selv om den er negativ på danske forudsætninger. Jette Bredahl Jacobsen tvivler dog på, at det er tilfældet her.
Udledningen skal foretages, hvor det er billigst i den pågældende samfundsøkonomi, fastslår miljøvismanden.
Generelt er sol og vind de billigste måder at producere energi på, og Polen har en relativ stor andel kul i deres energiforsyning, dvs. et andet udgangspunkt end Danmark, ræsonnerer Jette Bredahl Jacobsen.
Vismændene stiller ikke spørgsmålstegn ved behovet – ud fra en systembetragtning – for udbygning med vedvarende energi og elektrificering.
– Vi siger bare, at man kunne gøre det på andre måder, siger hun.
Alternativet på land er ikke reelt
Dette ”bare” handler eksempelvis om, hvorvidt solcelleparker betragtes som jernmarker eller energiparker. Jette Bredahl Jacobsen medgiver da også, at nogle af alternativerne – udvikling af landvind og sol – er stærkt kontroversielt og som også har nogle konsekvenser.
Her samler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) tråden op, for miljøvismandens ”bare” kan være rigtigt i et excelark, men landvind og landsol er ikke et reelt alternativ i forhold til energibehovet.
Han betvivler, at danskerne er med på at etablere energianlæg på land, som der er behov for. Derfor støtter regeringen havvind, selv om der er billigere alternativer.
– Det alternativ, man som økonom opstiller, er ikke to reelle alternativer over for hinanden. 3 Giga Watt landvind, 154 møller af plus 200 meters højde – hvor skulle jeg stille dem op henne i Danmark? siger Lars Aagaard.
Vent og se aftalen med Tyskland
På plussiden siden vismandsrapporten for et år siden er EU-støtte på ca. 3,7 mia. kr., men det opvejer kun en del af fordyrelser for ca. 8 mia. kr. Vismændene opfordrer til at genberegne samfundsøkonomi og støttebehov.
– Jeg er i gang med at forhandle med vores tyske nabo om Energiø Bornholm. Når de forhandlinger er slut, så ved vi, om vi har lavet en omkostningsfordeling mellem Danmark og Tyskland, hvor vi kan få enderne til at mødes, replicerer Lars Aagaard.
– Indtil da har jeg ikke yderligere kommentarer til økonomien i Energiø Bornholm. Dermed være stille sagt, at vismændene ikke inkluderer det slutresultat, der måtte ligge på omkostningsfordelingen, så det er højest en halvlegsmelding, siger Lars Aagaard.
Han oplyste i et udvalgssvar den 1. september, at Tyskland allerede betaler halvdelen af omkostningerne til projektets elinfrastruktur (kabler og stationer). Opgaven er således at afklare finansieringen af støtten til havvindmøllerne.
100 % el
– Regeringen en politisk ambition, der går bredere end økonomi. Vi har som land ansvar for at arbejde for at producere en mængde grøn energi svarende til vores forbrug. Det er svært, men vi kan gøre det på el med havvind, siger Lars Aagaard.
– Der er en reel politisk betalingsvilje ud fra en politisk holdning. Det er en politisk tilgang. Det er ikke vismændenes opgave at sige, at det er rigtigt eller forkert. De har deres præmisser. De har excelarket, og det er validt input, og jeg hylder institutionen generelt og De Økonomiske Råds bidrag til det grønne område, siger Lars Aagaard respektfuldt.
Han tilføjer, at han i sin tid som ansat i Dansk Industri var med til at støtte oprettelsen af Det Miljøøkonomiske Råd.
-Det betyder ikke, at der kan være politiske målsætninger hos en regering, der går ud over hvad der kan håndteres i excelarket. I mit hjerte banker der tal, men der banker også lidt mere, slutter Lars Aagaard.
Kampen om Vognserup Enge
Det seneste eksempel i Folketingets dokumentsamling på sammenstød mellem natur og grøn energi er henvendelsen fra naboer til Vognserup Enge, der frabeder sig vindmøller på 134 ha på ved Kobbel Å mellem Jyderup og Holbæk, hvor Naturstyrelsen planlægger et klimalavbundsprojekt.
For at lempe VE-projektet lettere igennem har Holbæk Kommune omdøbt til Tuse Englandskab for at lede aktindsigtsanmodninger på gal vej, insinuerer naboerne.
I en borgermødeindkaldelse på fjæsbogsiden ”4440 Mørkøv – Det sker i byen” i marts taltes om 8-10 vindmøller på 200 meter og omgivet af solceller, som Momentum Green Energy vil opføre.
Projektets endelige udformning både effekt- og arealmæssigt og er dog ikke afgjort. Udvikleren har ikke engang indgivet den formelle ansøgning til opstilling af fire vindmøller á 185 meter til vingespids og 120 ha solceller i Vognserup Energipark på opdyrkede marker. Effekten er 165 MW, som leverer 230 GWh strøm om året.
En detalje i Momentums visuelle præsentation af møllerne er et foranliggende stykke jord med juletræer.
Den lokale initiativgruppe i Mørkøv har klaget til Planklagenævnet over, at Holbæk Kommune ikke længere behandler naturområdet som bevaringsværdigt.
Peter Skaarup (DD) har straks fulgt op på henvendelsen med et par udvalgsspørgsmål til landdistriktsminister Morten Dahlin (V): Hvordan det kan ske, at et areal som Vognserup Enge ved Kobbel Å – som ifølge Miljøstyrelsens egne vurderinger overlapper 85 % med naturbeskyttede og bevaringsværdige landskaber – alligevel indstilles til statens supplerende screening for energiparker?
Energiø står sig bedre med grønnere EU-politik
Retur til vismændenes kritik efter denne afstikker til landmølleland.
Den negative samfundsøkonomi vil vel gælde alle andre VE-projekter, eller er det specielt Bornholm, som stikker ud – eller kunne Energiø Bornholm vise sig at være mere rentabel end alternativer?
– Vi efterspørger bare at bruge beregninger, svarer Jette Bredahl Jacobsen,.
Investeringen i Energiø Bornholm er så stor, at den påvirker marginalomkostningerne på hele markedet, fortsætter hun. Store usikkerheder skal håndteres. En måde er at lave følsomhedsberegninger.
I det eksisterende beregningsgrundlag er fire scenarier undersøgt. Her ses, at jo mere grøn, den europæiske klimapolitik er, desto bedre bliver samfundsøkonomien, konkluderede Jette Bredahl Jacobsen ved efterårsrapportens fremlæggelse.
Det var to uger før EU-landenes politiske aftale natten til den 5. november om EU’s klimalov og reduktionsmål i 2040 på 90 % med jævnlige revurderinger, fleksibilitet og CO2-kreditter.
Beregn alle projekter
Vismændenes ideale fordring er, at at projekterne kan sammenlignes på et oplyst grundlag. De efterspørger beregningsforudsætninger for alle projekter, så man undgår at gøre Energiø Bornholm uret, hvis alternativerne viser sig samfundsøkonomisk ringere.
Som Jette Bredahl Jacobsen siger: Hvis det er en politisk prioritering og ikke samfundsøkonomi, så er det fint, men så skal man bare stå ved den.
Det gør Lars Aagaard: Regeringen har en politisk ambition, og det er ikke en økonomisk ambition, om at producere en mængde grøn energi svarende til vores forbrug.
Bornholmsk klage over afslag
Det bornholmske energifællesskab ”Bornholms Havvind” har brugt en håndfuld år på projektet med 100 Mega Watt (en tiendedel én GW) ud for Nexø. Det grundstødte, da åben dør-ordningen blev smækket i og den ansøgte forundersøgelsestilladelse blev afslået.
– Det er ikke så underligt, at den grønne omstilling går langsomt, indleder ”Bornholms Havvind” en status 10. november for klagen over afslaget. Foreningens formand er Peter Andreas Nielsen, og næstformand er Peter Haag.
Energiklagenævnet kan nu gå i gang med at behandle klagen fra Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind og Udviklingskonsortiet Bornholms Havvind, efter at Energistyrelsen har brugt seks uger på at forsyne den med kommentarer.
Borgerinitiativ håber på ny chance
De bornholmske borgerenergister ser tendensen vende sig væk fra enorme havvindprojekter, efter at energiministeren har valgt at forhøje statstilskuddet til den 1 GW havvindspark, der skal i udbud i Nordsøen inden længe, mens udbuddet af en andet havvindprojekt udskydes.
Her er projekter ikke væltet af negativ samfundsøkonomi, men af virksomhedsøkonomi, og de bornholmske initiativtagere ser et håb i tristessen.
-Tiden er med andre ord løbet fra de enorme havvindsudbud, i hvert fald i Danmark. Derfor ville det være så oplagt at give grønt lys for mindre, lokalt forankrede havvindsprojekter som Bornholms Havvind, der kan levere ind til et lokalt, eksisterende forbrug. Lad os håbe, fornuften snart indfinder sig i dansk energipolitik, skriver Bornholms Havvinds ledelse.
Samtidig har Trefor El-net Øst og de bornholmske elkunder fået bekræftet, at de står til en regning på 200 mio. kr. for flytning af Sverigesforbindelsens transformerstation i Hasle til Sydbornholm, skriver TV2/Bornholm.
Borgermøder i Nexø, Tåstrup og online
Dette anlæg har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, sendt i høring med frist 5. december. Titlen lyder ”miljøkonsekvensrapport og udkast til tilladelse for transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm”.
Den 19. november inviterer Energinet til borgermøde i Nexø om miljøtilladelsen til Energiø Bornholms landanlæg og kabler.
Den 20. november gentages borgermødet i Tåstrup med vægt på anlæg på den sjællandske side. Landsplandirektivet for anlæggene på Sjælland er i høring til den 16. december.
Den 26. november er SGAV værft ved et videoborgermøde om den tysk-danske interkonnektor (nedgravede elkabler på land på det sydlige Bornholm og i havet) til det 160 km lange søkabel til det tyske transmissionsnet, som Energinet og 50hertz står for.
Idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten skal være modtaget senest den 12. december 2025, oplyser SGAV. (Dj/151125)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.