Mindre komplicerede transformerstationer, lempeligere el-standarder og billigere brintproduktion kan spare et par milliarder per Giga Watt. Det handler om forskning og tilpasning af el-tekniske krav.

Af Claus Djørup
De havarerede eller barberede projekter med energiøer får en håndsrækning fra DTU, som tilbyder forskning og udvikling af simplere havvindmøller, der kan skære en gevaldig luns af prisen.

I dag er kravene ens for land- og havvindmøller. Der er store muligheder for besparelser ved at indrette standarder og regler særskilt for havvind til energiøer, påpeger professor Jacob Østergaard, DTU Vind og Energisystemer. Han er tillige divisionschef for DTU’s Division for Power and Energy.

Der kunne ses bort fra mange el-tekniske standarder og krav, der gælder for vindmøller på land med naboer, men som ikke er nødvendige til havs.

20 mia. kr. mindre for stor energiø
Forskningsudgifterne skønnes til et pænt trecifret millionbeløb, som DTU måler op med en besparelse på 20 milliarder for en teoretisk energiø på 10 GW.

DTU stiller altså en besparelse i udsigt på 2 milliarder kroner per Giga Watt. Havde forskningsresultaterne været tilgængelige, kunne den barberede Energiø på 2-3 GW altså blive opført 4-6 mia. kr. billigere.

Den største besparelse er på ny udformning af transformatorstationer, hvor der arbejdes med optimering af spændingsniveauerne. Det vil kunne spares 1,2 milliard kr. per GW ved at simplificere transformerstationen på energiøen.

Det handler specifikt om de dele af transformerstationen, som tilslutter vindmølleparkerne til energiøen, og som ultimativt kan reducere behovet for transformeren til de tilsluttede mølleparker, forklarer Jacob Østergaard.

Fri hensyn til naboer
750 mio. kr. per GW kan hentes ved lempeligere el-tekniske krav til komponenter.

Der stilles ret store krav til de elektriske egenskaber, når vindmøller sluttes til det offentlige elnet, men disse krav er møntet på landmøller med naboer.

– Der er ikke normale forbrugere på energiøen, når man sætter en ledning til, dvs. der er ikke samme behov for at opretholde den samme kvalitet i nettet derude, så længe de store HVDC-forbindelser (High-voltage direct current, jævnstrømskabler, red.), der ilandfører strømmen, overholder standarderne på land. Dér kan man høvle en del af omkostningerne, forklarer Jacob Østergaard.

Billigere brint
For det tredje kunne brint produceres ved at bygge Power-to-X anlæg sammen med den enkelte vindmøller. Brinten kan transporteres i de rør, der etableres til elkablerne til fastlandet.

Ifølge DTU’s beregninger ville det være 12 % billigere at producere brint på denne måde frem for på land.

– Vi har ikke løsningerne klar, men vi kan se af vores foreløbige forskningsresultater, at det er en vej, man kan gå. Der skal laves en masse analyser og og udvikling og samarbejde med vindmølleproducenter og de øvrige aktører for at realisere de løsninger, siger Jacob Østergaard.

Bornholm som testplads
– Det vil tage år, og vi vil kunne bruge erfaringerne fra den første energiø, så det er måske først ved energiø nr. to, at forskningen slår fuldt igennem og afstedkommer de lavere omkostninger.

DTU Vind og Energisystemer vil gerne bruge Energiø Bornholm som en testplads, når man får flere aktører til at spille sammen på en ny måde.

Nogle af DTU’s tidligere resultater bliver allerede anvendt i Energinets planlægning, tilføjer han.

Hastighed kræver store bevillinger
Forprøven på samarbejder er et såkaldt sektorudviklingsprojekt om energiøer. Deltagerne er DTU, DI Byggeri, Green Power Denmark, FRI, COWI og Danske Havne.

Jacob Østergaard indgik i DTU’s delegation sammen med universitetsrektor Anders O. Bjerklev, direktør John Sarborg Pedersen og kontorchef Camilla Mørk, der opsøgte Folketingets energiudvalg den 6. februar om det, som de kalder en ”Mars-mission for energisystemet”, om end budgettet er langt mere beskedent og ikke når op på en milliard.

Der er tale om systemløsninger, som skal udvikles og gennemføres hurtigt. Det er i tråd med, at hastighed er blevet et politisk nøgleord i Danmark og øvrige Europa, hvad enten det drejer sig om forsvarsanskaffelser, udvikling af konkurrencedygtige nøgleindustrier eller etablering af grøn energi.

Systemløsninger falder udenfor
DTU-projektet er svært at passe ind i de forskningsbevilgende kasser. For det første er ForskEl nedlagt i 2016, og dernæst kommer projektet i klemme hos både Innovationsfonden og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Det falder ikke godt ind i det eksisterende forskningssystem, som har vanskeligt ved at finansiere systemforskning. Deres formålsparagraffer dækker ikke systemløsninger.

– Det er vigtigt for den grønne omstilling og uafhængighed af Rusland, at man udnytter vindenergipotentialet i Nordsøen og Østersøen, slutter Jacob Østergaard.

EU har et projekt kaldet Interopera. Her er fokus mere organisatorisk, når grænseoverskridende jævnstrømsnet forbindes med forskellige opbygninger og operatører. (Dj/250225)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.