Villy Søvndal truer med dansk hvalexit

Grønland og Danmark uenige om udtræden af IWC

Af Claus Djørup
Det skaber en ny konflikt mellem den danske regering og Grønland, at udenrigsminister Villy Søvndal (SF) vil trække kongeriget ud af den internationale fangstkommission IWC inden nytårsaften, hvis der ikke findes en løsning på Grønlands ensidige forhøjelse af sin hvalkvote med én pukkelhval og ni finhvaler.

Forhøjelsen er et konventionsbrud, og så skal Danmark i solidaritet med Grønland trække sig ud af IWC, ræsonnerer Villy Søvndal.

Forhøjelsen med 10 hvaler til 221 er i overensstemmelse med de biologiske anbefalinger, så Danmark skal forblive i IWC og sikre, at organisationen er en hvalfangstkommission og ikke en hvalfredningsorganisation, mener de grønlandske folketingsmedlemmer, Doris Jakobsen (Siumut) og Sara Olsvig (IA). Begge er tillige medlemmer af inatsisartut (Grønlands landsting).

SØVNDAL: MEDLEMSKAB ER UFORENELIGT MED KONVENTIONSBRUD
– Grønland vil gerne hæve kvoten med 10. Det har Danmark støttet, og det er i overensstemmelse med den biologiske anbefaling fra IWC’s egne biologer. Trods dette har IWC ikke villet imødekomme henvendelsen om flere hvaler, siger Villy Søvndal efter mødet i udenrigsnævnet torsdag 20. juni (dagen før Grønlands nationaldag).

– Vi må drage konsekvensen, hvis det ikke lykkes at overbevise den internationale hvalkommission, for man kan i sagens natur ikke være medlem af en forening, hvor vi ikke overholder konventionen, som vi har underskrevet, fortsætter Villy Søvndal.

Udenrigsministeren har stadig et lille flig af et håb om at kunne overbevise IWC, som har enekompetencen til at træffe afgørelser.

Det vil være første gang, at Danmark træder ud af en konvention.

– Der er meget store interesser på spil. Der er et principielt, forståeligt synspunkt fra Grønlands side om, det er svært at forstå, at man ikke får lov til det, når IWC’s egne biologer argumenterer for, at det er bæredygtigt og videnskabeligt begrundet at fiske på det niveau. Den grønlandske opfattelse deler vi fuldt ud, siger Villy Søvndal.

– Vi har diskuteret meget mellem Danmark og Grønland, hvordan vi bedst kæmpede det fælles slag. Det er et fælles ønske, at man bøjer sig for de videnskabelige, bæredygtige argumenter, pointerer han.

KONGERIGET KONTRA EU
Det danske skridt kunne inspirere andre lande til at melde sig ud. Det isolerer tillige Danmark yderligere i EU, hvor de øvrige medlemslande og EU-kommissionen er imod det grønlandske ønske.

– Sådan er det jo. Ind imellem vil der være forskellige opfattelser i international politik. Vores opfattelse er, at grønlænderne har ret i deres argumentation, at man bør følge den biologiske anbefaling, slutter Villy Søvndal.

Alle EU-lande undtagen Danmark var på IWC’s generalforsamling sidste år med i flertallet imod forhøjelsen på ni ekstra finhvaler og én ekstra pukkelhval til Grønland, da det ifølge flertallet ikke kunne handle om oprindelige folks fiskeri, når hvalkød blev solgt i butikker og restauranter.

IWC’s videnskabelige komite havde ellers konkluderet, at denne forøgelse ikke ville true de berørte hvalbestande og opfyldte IWC’s betingelser for oprindelige folks fangst.

VENSTRE: KONVENTIONSBRUD OPHØRER VED UDMELDELSE
Villy Søvndal har bred opbakning i folketinget for argumentet om konventionsbrud. Udenrigsordfører Søren Pind (V) er enig i, at der er tale om et konventionsbrud, når Grønland ensidigt fastsætter en højere hvalkvote.

– Det er forstandigt, når man konstaterer, at enten tilsidesætter man en konvention eller man må udtræde af den, og så vælger det sidste. Det er det mindst ringe af de to valg i forhold til at sikre danske interesser, siger Søren Pind.

– Jeg forstår godt, at man både vil blæse og have mel i munden, men i relation til det danske kongeriges interesse må jeg bare sige, at vi tilsidesætter ikke folkeretlige forpligtelser. Så opsiger vi dem hellere, slutter Søren Pind.

DORIS JAKOBSEN: UFORSTÅELIG MELDING FRA UDENRIGSMINISTEREN
– Spørgsmålet er, om vi bryder konventionen. Grønland og Danmark er uenige. Grønland mener, at vi ikke bryder konventionen ved at forhøje kvoter. Det er uforståeligt, at regeringen (i København, red.) mener, at vi ikke overholder reglerne, siger Doris Jakobsen.

– Medlemskabet af IWC er meget vigtigt for Grønland. Jeg mener, at vi skal fastholde Danmarks medlemskab. Det er uacceptabelt, at Danmark udtræder af hvalfangstkommissionen, fortsætter hun.

Derfor er Villy Søvndals melding om konventionsbrud frustrerende for Doris Jakobsen. Hun opfordrer den danske og den grønlandske regering til at snakke sammen om en løsning.

– Grønland betragter hvalfangst som et erhverv på lige fod med andre erhverv, og vi har en bæredygtig udnyttelse, siger Doris Jakobsen.

– IWC forvalter bæredygtig fangst af store hvaler baseret på videnskabelig rådgivning. IWC er ikke en fredningsorganisation. Grønland arbejder kun med fangstkvoter inden for de grænser, som IWC’s regne rådgivere sætter, slutter Doris Jakobsen.

SARA OLSVIG: KULTURIMPERIALISME
– Spørgsmålet er, om der er enighed i rigsfællesskabet om, hvorvidt der er brud på konventionen. Er det et brud på konventionen, når man tildeler sig selv en kvote med en forhøjelse, som ligger inden for hvalfangstkommissionens egen anbefaling? siger Sara Olsvig, som vil stille spørgsmålet det Siumut-ledede naalakkersuisut (selvstyret).

– Det er hvalfangstkommissionen, som selv har et problem og ikke Grønland. Kvoteforhøjelsen er baseret på hvalfangstkommissionens egen videnskabelige komités anbefalinger, understreger hun.

Det er hvalfangstkommissionen og det internationale samfund, som endnu engang arbejder på baggrund af kulturimperialisme frem for pragmatisme og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, mener Sara Olsvig.

– Vi har tildelt os selv kvoter af nødvendighed. Vores lovgivning siger, at vore fiskere og fangere skal vide, hvad de skal kunne holde sig til, forklarer Sara Olsvig.

RETTEN TIL AT LEVE AF NATUREN
Hun ønsker Grønlands forbliven i hvalfangstkommissionen. Ordet ’fangst’ udtales med tryk for at illustrere, at IWC ikke er en kommission for hvalfredning, men forvalter tildeling af kvoter til store hvaler.

Det internationale samfund er på kant med Grønland angående sæler, isbjørne og snart nok også hvalrosser.

– Det handler om at kunne leve af ressourcerne i vores område, det handler om at kunne bo og udvikle samfund i Arktis, siger Sara Olsvig.

ALTERNATIV KUNNE VÆRE NORDATLANTISK HAVDYRSORGANISATION
– Vores største ønske er at blive i IWC. Hvad er alternativet for en grønlandsk deltagelse i international forvaltning af levende ressourcer som hvaler, hvis kongeriget melder sig ud af IWC?

Sara Olsvig peger på NAMMCO som en mulighed. ”The North Atlantic Marine Mammal Commission” blev stiftet af Norge, Island, Færøerne og Grønland i 1992, og organisationen varetager bl.a. tildeling af kvoter på små hvaler og sæler. Det kunne udvides til store hvaler. (Dj/210613)

Comments are closed.