Justitsministeren sætter politisamarbejde i centrum ved folkeafstemning om smidigt retsforbehold

Af Claus Djørup
Danske politibetjentes arbejde i Europols hovedkvarter i Haag med at optrævle børnepornosager og fange narkotikaforbrydere er ifølge justitsminister Morten Bødskov (S) i fare, dersom EU-kommissionens forslag om et nyt, stærkere Europol og politiakademi vedtages uden større ændringer.

Derfor kan risikoen for Danmarks exit fra det succesrige politisamarbejde i Europol blive sagen, som bærer en folkeafstemning inden for et par år om en revision af retsforbeholdet, så det bliver en tilvalgsordning. Det forhandler de fem EU-positive partier (V, S, R, SF og K) om i en opdatering af den europapolitiske aftale fra 2008.

– Danmark står til at forlade Europol, når den ny forordning træder i kraft. Det er dybt beklageligt, at retsforbeholdet sætter Danmark i den situation, for der hersker ingen tvivl om, at Danmark har stor gavn af at være en del af europolsamarbejdet, erklærede Morten Bødskov i europaudvalget tirsdag 18. juni.

LIBERAL ALLIANCE: RAMBUK FOR AFSKAFFELSE AF RETSFORBEHOLDET
– Justitsministeren bruger Europol som rambuk for at få afskaffet retsforbeholdet, og det er dybt kritisabelt. Ministeren foretager sig intet for at lave en aftale omkring Europol, svarede EU-ordfører Merete Riisager (LA). Liberal Alliance vil bevare retsforholdet intakt ligesom Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

– Der er ikke tale om, at det bliver brugt som rambuk i et taktisk spil. Danmarks interesse er at være med i samarbejdet, replicerede Morten Bødskov.

EU-kommissionens forslag om et nyt Europol er omfattet af Danmarks retsforbehold, så justitsminister Morten Bødskov deltager ikke i vedtagelsen af forslaget. Danmark vil følgelig heller ikke være bundet af forordningen.

NEM TILVALGSORDNING ELLER BØVLET PARALLELAFTALE
Morten Bødskov opstiller to måder at forblive i Europol. Den første er omdannelse retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som er angivet i regeringsgrundlaget side 36 og som EU-positive partier forhandler om i disse dage. Her vil Danmark kunne deltage i forhandlingerne i Bryssel, hvis man beslutter sig for at være med frem for at stå udenfor.

Den anden valgmulighed er den mellemstatslige, hvor Danmark søger tilknytning til Europol via en parallelaftale. Det er en take-or-leave-it ordning, hvis det øvrige EU ellers giver møjet.

Det er nemlig ikke givet, at EU-kommissionen ønsker at fremlægge et forslag om en parallelaftale, og ministerrådet skal tillige godkende et sådant forslag. Hidtil har Danmark fået fire parallelaftaler og blevet afvist to gange. Arbejdet med at indgå en parallelaftale er en langvarig, ressourcekrævende proces.

EU-OPPOSITION: KUN PROBLEM FOR EMBEDSMÆND
Besværlighederne med at håndtere retsforbeholdet og indgå parallelaftaler kommer jævnligt op i europaudvalget. Det er svært for danske diplomater og regeringsjurister at sikre dansk deltagelse i samarbejder, som er omfattet af retsforbeholdet.

På den anden side er holdningen hos forbeholdspartierne, at de problemer for embedsmænd er til at overse.

– Alle EU-lande har en interesse i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det er svært at forestille sig, at de andre EU-lande ikke skulle ønske at lave en aftale med Danmark omkring Europol, mener Merete Riisager. (Dj/190613)