Slesvig-Holstens flag var oprindeligt – uden våbenskjold – hertugdømmernes oprørsfane.
Flaglovudkast i høring til 22. august

Af Claus Djørup
Tysklands nationalflag ”Schwarz-Rot-Gold” ligestilles med Grønlands Erfalasorput, Færøernes Merkið og de øvrige nordiske flag i udkastet til flaglov. Det samme gælder Slesvig-Holstens delstatsflag og de øvrige tyske delstatsflag.

Accepten af ansøgningsfri flagning med tyske flag sker af hensyn til det tyske mindretal i Sønderjylland, der indtil højesteretsdommen for et år siden ikke kunne flage med det tyske flag uden særlig tilladelse, mens dansksindede syd for grænsen kan flage frit og vildt med Dannebrog, fordi Tyskland ikke har en flaglov.

Ligestillingen er ikke begrænset til Sønderjylland. Den gælder i hele landet, og der er ingen klausuler på formålet. Det gælder også, når en virksomhed får gæster fra München og rejser flag ved hovedindgangen.

Den tyske mindretalsforening Bundes Deutscher Nordschleswiger (BDN) ville ellers have været tilfreds med en geografisk afgrænsning til Sønderjylland/Nordslesvig. BDN’s forslag omfattede kun mindretallets institutioner i Sønderjylland og ikke privat anvendelse.

Hvert besøg kræver ansøgning i god tid
– Som eneste anerkendte nationale mindretal burde vi have en særordning, så vi er fri for altid at skulle søge skriftligt, og politiet har en sagsbehandlingstid på 21 dage. Når vi har besøg af højtstående tyskere politikere og gerne vil flage med det tyske flag sammen med det danske, kan vi risikere at gæsten er væk, inden vi får svar. Vi vil gerne være fri for det administrative bøvl, sagde Hinrich Jürgensen, formand for BDN, i forbindelse med et foretræde i Folketinget den 14. marts.

Fagpressebureauet: Det er altså ikke for at rejse det tyske flag ved eksempelvis en konfirmationsfest i Apenrade?

– Nej, det har vi slet ikke tradition for. Der er jo stort set ingen i Tyskland, der privat flager med det tyske flag. Det er kun ved offentlige bygninger, svarede Hinrich Jürgensen tre måneder før fodbold-EM.

På det tidspunkt havde han otte måneder efter højesteretsdommen ikke set et eneste tysk flag på en privat flagstang.

Særordningen for det tyske flag vil være enestående i Europa, men det skyldes alene, at der stort set ikke findes flaglove andre steder.

Frihedsfaner
Det tyske sort-rød-guld dug blev anvendt som et symbol på befrielseskampene mod Napoleon 1813-15, men først ved Sangertræffet i Hambach 1832 fik sin nuværende udformning.

Allerede inden Martsrevolutionen i 1848 vedtog rigsforsamlingen i Skt. Paulskirken i Frankfurt am Main, at det skulle være fællesflaget for en ny, samlet tysk stat. Oprørerne bliver imidlertid slået ned, og med den ny prøjsiske dominans blev farvene sort-hvidt-rødt for det nordtyske forbund.

Efter 1. Verdenskrig kom Schwarz-Rot-Gold til ære og værdighed igen som Weimerrepublikkens flag 1919-1933.

Efter 2. Verdenskrig blev sort-rød-guld nationalflag for begge tysklande i 1949, om end DDR udstyrede det med hammer, passer og hvedekrans.

Slesvig-Holstens vandrette trikolore var slesvigholstenernes oprørsfane i treårskrigen, hvor det mislykkedes for hertugdømmerne at løsrive sig fra den danske konge.

Fra kongeflag til folkeeje
Det var netop ved den lejlighed, at Dannebrog blev folkeeje, selv om det egentligt var et statsflag. I 1665 blev det forbudt for andre end hoffet, hær og flåde at benytte Dannebrog.

Den eneste periode bortset fra den nuværende, hvor der ikke har været regler, er perioden fra grundlovens vedtagelse til det kongelige reskript fra juli 1854, der stort set genskabte Kongelovens regler med en vigtig undtagelse: den danske befolknings ret til at anvende flaget frit, men dog kun i udgaven uden split.

”(…) det for Fremtiden tillades Alle og Enhver i Kongeriget at heise Dannebrogsflaget uden Split fra deres Eiendomme eller Boliger i Kjøbstæderne og paa Landet, og at det ligeledes for Fremtiden bliver fremmede Magters her bosatte Konsuler uformeent sammesteds at lade deres respektive Nationalflag vaie,” bestemtes det for 170 år siden.

Brugen af stutflaget Dannebrog i 1840erne og under Treårskrigen 1848-50 var de jure forbudt, men de facto accepteret af myndighederne.

Det knæsættes i lovudkastets første linje: ”Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog”. Splitflaget forbeholdes dog stadig kongehuset og statslige institutioner.

Ingen lovregler før nytårsdag 2025
Efter højesteretsdommen 22. juni 2023, der underkendte hjemlen til flagreglerne fra 1915 i en sag om flagning med amerikanske flag, er der ingen lovmæssige flagregler, så i år kan haveejere med flagstang i princippet hejse Stars and Stripes, Union Jack og sågar Ruslands flag uden risiko for en politisag.

Lovudkastet er i høring til 22. august. Justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) kan fremsætte lovforslaget i begyndelsen af oktober, så det kan vedtages inden jul og træde i kraft den 1. januar 2025.

Hvis lovudkastet vedtages uændret, gøres det atter forbudt at lade andre flag end Dannebrog og de udtrykkelige undtagelser vaje fra flagstangen, medmindre man har indhentet polititilladelse. Forbuddet gælder ikke anden anvendelse såsom demonstrationer og idrætsbegivenheder.

Danmarksdemokraternes forslag
Lovudkastet er lavet efter vedtagelsen af beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne om forbud mod fremmede nationers flag, som fik opbakning fra de tre regeringspartier samt Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet stemte imod, fordi de er imod flagregler, som de fem partier ser som en krænkelse af ytringsfriheden.

Peter Kofod (DF) oplyser til Der Nordschleswiger, at Dansk Folkeparti er imod undtagelsen for det tyske flag.

Undtagelsen – dvs. general tilladelse – omfatter EU-, NATO-, FN-, OSCE- og Nordisk Råd-flagene samt p.t. det ukrainske flag. (Dj/010724)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.