Nicolai Wammen: EU-kommissionen skal sortere i opgaverne
Artiklens afsnit om EU’s 2025-budgetforslag
Radikale Venstre forsvarer EU’s ansatte
Tre partier og løsgænger voterede imod mandatet
Klimabevillinger mangler grønt indhold
Finansministerudtalelse oversat til engelsk, tysk og fransk
Mandatets 15 punkter
Af Claus Djørup
EU-kommissionen skal spise den danske budgetmedicin ved at prioritere og skære ikke helt så nødvendige opgaver ned eller fra. Finansminister Nicolai Wammen (S) opfordrer kommissionen til at foretage opgavefrafald.
Det nyeste danske eksempel på opgavefrafald ligger i et lovudkast fra transportminister Thomas Danielsen (V) om vejtransportlove for gods- og buskørsel. Restancekravet fjernes, så Færdselsstyrelsen ikke skal vurdere, om en tilladelseshaver har for meget gæld til det offentlige, og det obligatoriske antal efteruddannelsestimer for chauffører nedsættes til EU’s minimum.
Lovudkastet blev sendt i høring samtidig eller kort efter finansministerens opsang til EU-kommissærerne om at gå deres budgetter igennem med en tættekam. Opfordringen blev afsendt i europaudvalget fredag 28. juni, da regeringen fik forhandlingsmandat til EU’s 2025-budget.
Forsvar for Berlaymont
Nok voterede EU-ordfører Christian Friis Bach (R) for mandatet, men det skete med en indsigelse mod finansministerens kritiske holdning til EU’s administration.
– Ukraine, migration, sundhed, stærkere forsvarspolitisk samarbejde, klimatilpasning og klimapolitikken – for blot at nævne nogle områder – kræver folk til at implementere de mange nye initiativer. Det er forunderligt, at man fastholder, at der skal skæres markant på administration, anførte Christian Friis Bach.
EU mangler budgetbevidsthed
– Der er den mulighed, som for nogle kan lyde eksotisk, at man prioriterer opgaverne, replicererde finansministeren. Hvis der kommer nye opgaver, så er nogle af de hidtidige måske ikke lige så vigtige – så laver man opgavebortfald.
– Det er vi i gang med i staten, for der har man på nogle områder set en stigning i det administrative, som regeringen ikke synes er hensigtsmæssig. Derfor vil vi næste år gerne fjerne opgaver, der svarer til 1.000 medarbejdere. Det kunne være spændende, hvis man prøvede det i EU. Det er mig bekendt ikke en øvelse, man har været meget engagereret i, erklærede Nicolai Wammen med en snert ironi.
Blød trussel om nej
Finansministeren har mandat til at stemme nej til EU’s 2025-budget. Det vil i givet fald være første gang, men det er en blød trussel.
– Vi kan stå i en situation, hvor Danmark siger nej, men det er ikke min forventning, siger Nicolai Wammen forud for det forventede EU-budgetministerrådsmøde 23. juli. Han tilføjer, at intet medlemsland kan forvente at få det helt som ønsket.
Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej.
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) krævede, at de tre første punkter i mandatet vedrørende renteudgifter, Danmarks medlemsbidrag og strammerte udgiftsprioriteteringer – blev opgraderet til afgørende vægt, dvs. at hvert enkelt kunne udløse en dansk afvisning af hele kompromisforslaget i ministerrådet.
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) betvivler, at budgettet er retvisende og derfor ikke afspejler udgiftsbehovet.
Theresa Scavenius voterede imod med begrundelsen, at det danske ønske om strammere budgetstyring dækker over nedskæringer.
Klimabevillinger overvurderet med over 500 mia. kr.
Desuden er hun usikker på, at klimabevillingerne vitterlig bruges til formålet. Den mistænksomhed bygger på EU-revisorernes særberetning 09/2022 om de reelle klimaudgifter kun var 13 % og ikke 20 %, fordi klimaudgifterne blev overvurderet med mindst 72 milliarder euro (536,4 mia. kr.), hvoraf over 80 % vedrørte landbrugsstøtte.
Rapporteringen om klimaudgifter var samlet set var upålidelig, konkluderer EU-revisoratet.
De rapporterede udgifter ikke altid var relevante i forhold til klimaindsatsen. Eksempelvis overvurderede EU-kommissionen klimabidraget fra centrale dele af landbrugsstøtten såsom ordningerne vedrørende krydsoverensstemmelse, områder med naturbetingede begrænsninger og økologisk landbrug, og centrale underområder inden for finansiering af infrastruktur og samhørighed, f.eks. jernbanetransport, elektricitet og biomasse.
I sit svar siger EU-kommissionen, at der er et arbejde i gang med at kvantificere effekterne i hele EU-budgettet.
På rette vej
Nicolai Wammen oplyste, at EU-kommissionen oplyser, at man er på rette vej med hensyn til, at 30 pct. af budgettet og genopretningsinstrumentet over budgetperiodens syv år skal bidrage til klimadagsordenen. Næste år regnes med en andel på 33½ pct.
Det er positivt for Nicolai Wammen, men kan ser ikke kun på beløbet, men på effekten. Han ønsker, at EU-kommissionens opgørelser tillige indeholder klimaeffekt.
Renteudgifterne fra de fælles lån er ved at skabe opdrift i budgettet og dermed større medlemskontingent. Danmark holder fast i, at mindst halvdelen af renteudgifterne skal dækkes ved omprioriteringer.
Nicolai Wammen peger på administration, som vokser i 2025-budgetforslaget. Han vil også se på digitalisering, hvor stigningen er 170 pct.
Det danske medlemsbidrag står til 22,2 mia. kr. næste år.
Danmark, Holland, Østrig og Sverige er kendt som de fire nøjsomme lande ”The Frugal Four”, som ondskabsfuldt også kaldes ”de gerrige”. Hvordan har den alliance det?
– Danmark er dybt optaget af, at vi har et EU, der løser de store opgaver, som vi står med i forhold til – for at tage nogle af de vigtigste – Ukraine, den grønne omstilling og migration. Samtidig er vi optaget af at gøre det på en økonomisk ansvarlig vis, og det samarbejde har vi med en række lande – ikke alene de lande, du nævner, men mere bredt, svarer Nicolai Wammen.
– Vi står i et landskab ikke mindst i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og Ruslands forfærdelige krig mod Ukraine, hvor vi er nødt til at tage nogle økonomiske beslutninger, der muliggør, at vi kan bakke op om Ukraine fuldt og helt.
– Jeg er altid håbefuld. Jeg er grundlæggende et optimistisk menneske, og jeg håber, at der vil være bred opbakning til Danmarks prioriteter, slutter Nicolai Wammen.
Budget policy sequence translated into English:
Denmark, the Netherlands, Austria and Sweden are known as the four frugal countries “The Frugal Four”. How is that alliance faring?
– Denmark is deeply interested in an EU that solves the big tasks that we face in relation to – to take some of the most important – Ukraine, the green transition and migration. At the same time, we are concerned with doing it in an economically responsible way, and we have that cooperation with a number of countries – not only the countries you mention, but more broadly, replies finance minister Nicolai Wammen.
– We stand in a landscape, not least in light of the security political situation in Europe and Russia’s terrible war against Ukraine, where we have to make economic decisions that enable us to fully support Ukraine.
– I am always hopeful. I am fundamentally an optimistic person, and I hope that there will be broad support for Denmark’s priorities, concludes the danish finance minister.
Haushaltspolitischer Ablauf ins Deutsche übersetzt:
Dänemark, die Niederlande, Österreich und Schweden gelten als die vier sparsamen Länder. Wie ist der Status dieser Allianz?
– Dänemark ist zutiefst an einer EU interessiert, die die großen Aufgaben löst, die wir in Bezug auf – um nur einige der wichtigsten zu nennen – die Ukraine, den grünen Wandel und die Migration haben. Gleichzeitig ist es uns ein Anliegen, dies auf wirtschaftlich verantwortungsvolle Weise zu tun, und wir arbeiten mit einer Reihe von Ländern zusammen – nicht nur mit den Ländern, die Sie erwähnen, sondern darüber hinaus, antwortet Finanzminister Nicolai Wammen.
– Wir stehen in einer Landschaft, nicht zuletzt angesichts der sicherheitspolitischen Lage in Europa und des schrecklichen Krieges Russlands gegen die Ukraine, in der wir wirtschaftliche Entscheidungen treffen müssen, die es uns ermöglichen, die Ukraine voll zu unterstützen.
– Ich bin immer hoffnungsvoll. Ich bin grundsätzlich ein optimistischer Mensch, und ich hoffe, dass es breite Unterstützung für Dänemarks Prioritäten geben wird, sagt der dänische Finanzminister.
Séquence de politique budgétaire traduite en français:
Le Danemark, les Pays-Bas, l’Autriche et la Suède sont connus comme ”Les Quatre Frugaux”? Comment se porte cette alliance?
– Le Danemark est profondément intéressé par une UE qui résout les grandes tâches auxquelles nous sommes confrontés en ce qui concerne – pour affronter certaines des plus importantes – l’Ukraine, la transition verte et la migration. En même temps, nous avons le souci de le faire de manière économiquement responsable et nous avons cette coopération avec un certain nombre de pays – pas seulement les pays que vous mentionnez, mais plus largement, répond le ministre des Finances Nicolai Wammen.
– Nous nous trouvons dans un contexte, notamment à la lumière de la situation politique en matière de sécurité en Europe et de la terrible guerre menée par la Russie contre l’Ukraine, dans lequel nous devons prendre des décisions économiques qui nous permettent de soutenir pleinement l’Ukraine.
– J’ai toujours espoir. Je suis fondamentalement une personne optimiste et j’espère que les priorités du Danemark bénéficieront d’un large soutien, conclut le ministre danois des Finances.
MANDATET
I mandatet kan indlæses en afgørende vægt på, at centrale danske hovedprioriteter imødekommes især angående de samlede udgiftsniveauer og prioriteringen heraf. Om det er tilfældet afhænger af en samlet vurdering af forhandlingsresultatet i forhold til nedenstående forhandlingsoplæg, der stort set er kalkeret af fra sidste års budgetmandat.
Der lægges stor vægt på, at:
1) aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme implementeres loyalt, herunder at renteudgifter i videst muligt omfang finansieres ved omprioriteringer inden for udgiftslofterne og anvendelse af eksisterende reserver,
2) der sikres mere forudsigelighed i EU-bidraget mellem budgetårene.
3) der i EU’s årlige budget foretages udgiftspolitiske prioriteringer med henblik på at sikre en modernisering af budgettet, støtte til Ukraine og samlet set et lavere udgiftsniveau med tilstrækkelige marginer til uforudsete udgifter,
4) EU’s budget bidrager til dokumentérbare og effektfulde klimarettede tiltag samt en styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen
10) inden for budgetkategori 4 (migration og grænseforvaltning) sker en betydelig prioritering af midler til migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til at fremme nye løsninger på EU’s migrationsudfordringer i tillæg til migrations- og asylpakten
12) der under budgetkategori 6 (naboområder og verden) sikres den nødvendige støtte til Ukraine
15) en stram og budgetansvarlig linje for så vidt angår budgetkategori 7 (europæisk offentlig forvaltning) vedrørende administration
Videre lægges vægt på, at:
5) der under budgetkategori 1 (det indre marked, innovation og det digitale område) prioriteres midler til excellencebaseret forskning og digitalisering,
6) budgetkategori 2 (samhørighed, resiliens og værdier) bidrager til en prioritering af udgiftsniveauet, således at de stigende renteudgifter så vidt muligt håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter,
7) midler prioriteres til den grønne omstilling samt dokumentérbare og omkostningseffektive resultater,
8) der under budgetkategori 3 (naturressourcer og miljø) afsættes realistiske bevillinger til landbrugspolitikken,
9) midler prioriteres til den grønne omstilling
11) der under budgetkategori 5 (sikkerhed og forsvar) prioriteres bevillinger, der bidrager til at understøtte regeringens samlede prioriteter for EU-budgettet herunder relateret til at Europa er i stand til at tage et større ansvar for egen sikkerhed samt til Ukraine
13) Afrika og nærområderne prioriteres for at adressere de grundlæggende årsager til migration
14) bevillingerne til den humanitære indsats og Grønlandsinstrumentet prioriteres
(Dj/300624)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.