Natur og skibsfart i vejen for vindkraftprojekt mellem Kullen og Anholt

Af Claus Djørup
Den svenske regering annullerer den 15 år gamle tilladelse til en havvindmøllepark i Natura 2000-området på Stora Middelgrund i Kattegat.

Meddelelsen fra Stockholm kom samme dag som FN’s generalsekretær António Guterres tale om, at den kogende klodes æra har afløst den globale opvarmnings æra.

Tilladelsen fra 22. maj 2008 til Vattenfall Stora Middelgrund Vind AB er udløbet, meddeler klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari (Liberalerna) torsdag 27. juli.

Det er en konsekvens af, at “regeringen godkänner miljökonsekvensbeskrivningen,” som det opsummeres i afslaget fra Klimat- og näringslivsdepartementet.

Sameksistens umulig
Afslaget udelukker modikationer, der kunne muliggøre sameksistens. Den svenske regering konkluderer, at det ikke er muligt at kombinere tilladelsen med betingelser om forholdsregler, der ville betyde, at lokaliseringen kunne accepteres.

”Der er derfor ingen forudsætninger for at udstede den ønskede tilladelse. Ansøgningen skal derfor afvises.”

-Regeringen arbejder hårdt på at øge produktionen af ​​fossilfri el og har for nylig givet tilladelse til to havvindmølleparker ud for vestkysten. Efter en svær interesseafvejning er regeringen i dag kommet frem til, at en etablering på Stora Middelgrund vil risikere at skade følsomme naturværdier på en uacceptabel måde, skriver Romina Pourmokhtari i pressemeddelelsen.

Også risikoen for en negativ påvirkning af nationale interesser i skibsfarten har vejet tungt i regeringens vurdering, fortsætter Romina Pourmokhtari.

Vattenfall beklager tab af 2½ TWh
Det statsejede Vattenfalls beklager beslutningen.

”Regeringen har beslutat att avslå Vattenfalls ansökan om att uppföra den havsbaserade vindkraftsparken Stora Middelgrund. Vattenfall beklagar regeringens besked. Vi kommer nu att analysera beslutet närmare för att se vilka konsekvenser det för med sig,” erklærer Vattenfall i en skriftlig kommentar til Fagpressebureauet.

Ansøgningen drejede sig oprindeligt om op til 108 vindmøller på 8 MW, altså omkring 864 MW, der skulle producere mellem 3 og 3,6 TWh.

Den aktuelle, reviderede ansøgning handler om 50 vindmøller på op til 290 meter med en samlet effekt på 600-750 MW og en produktion på 2,5-3,0 TWh årligt, der skulle have været idriftsat i 2030. Det svarer til 1,5 % af Sveriges elforbrug.

Vattenfall har ifølge Klimat- og näringslivsdepartementet ikke påvist, at der er taget tilstrækkelige naturhensyn angående bl.a. marsvin, havfugle, habitater omkring rev, naturværdier og kulturmiljøværdier.

Skibsrute S
Desuden vejer risikoen for negativ indvirkning på nationale interesser for søfart og erhvervsfiskeri tungt i den svenske regerings vurdering.

Det svenske søfartsvæsen ”Sjöfartsverket” afviser ansøgningen, fordi det ansøgte område er i konflikt med FN’s havretskonvention (UNCLOS) samt rute S mellem Øresund og Skagerrak.

En flytning af sejladsruten ville være en omstændelig proces i den internationale søfartsorganisation IMO uden garanti for det ønskede resultat.

Dansk bekymring for fugle, forsvar og turisme
I overensstemmelse med Espoo-konventionen er danske interessenter hørt, nemlig Miljøministeriet, Danmarks Fiskeriforening, Norddjurs Kommune og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

De danske kommentarer peger bl.a. om negative konsekvenser for påvirkning af havfugle, dansk fiskeindustri, dansk forsvar og turisme på Anholt, fremgår det af beslutningsgrundlaget.

101 havvindmøller tæt på Anholt
To nordligere projekter i samme svenske område op ad den dansk-svenske søgrænse – Galatea-Galene og Kattegatt Syd – fik grønt lys den 19. maj.

OX2/Galatea Galene Vindpark AB kan opstille 21 havvindmøller, der har en kapacitet på samlet 400 MW.

Vattenfall Vindkraft AB vil opstille 80 vindmøller med en maksimalhøjde på 350 meter i Kattegatt Syd med tilhørende transformerstationer. Effekten angives til 1,2 Giga Watt og den årlige produktion til 4,7 Tera Wattimer. Der er restriktioner på vindproduktionen fra medio juli til medio september af hensyn til fugle og flagermus.

Vattenfalls møller på den svenske del af Kriegers Flak ventes idriftsat i 2028, og den 16. februar i år fik selskabet tilladelse til at lægge et landkabel.

Aflandshage ramt af manglende viden om flagermus
I Danmark har Energiklagenævnet underkendt tilladelsen til Hofors Aflandshageprojekt syd for Amager med 26 havvindmøller à 11 MW. En ny tilladelse kræver en mere grundig miljøkonsekvensvurdering.

Energiklagenævnet tager udgangspunkt i, at EU-domstolen har fastslået, at konsekvensvurderingen skal indeholde fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusioner om virkningen af et projekt på et Natura 2000-område for samtlige levesteder og arter, som området er udpeget for.

Derfor efterlyer klagenævnet en flagermusundersøgelse. Undersøgelsen for Kriegers Flak afdækkede nemlig, at der er flere arter af flagermus i området, selv om det ligger 15 km fra land.

”Det fremgår tillige i miljøkonsekvensrapporten, at det må formodes, at flere af de relevante flagermusarter udtrækker fra Falsterbo, som ligger i nærheden af Aflandshage Vindmøllepark,” tilføjer energiklagenævnet. (Dj/280723)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.