Danske medlemmer af EU-parlamentets to største grupper anser det for umuligt at ophæve EU’s importforbud mod sælprodukter, selv om den såkaldte inuitundtagelse ikke fungerer og risikerer at blive helt lammet af en WTO-dom.

SCHALDEMOSE: RESPEKTÉR UNDTAGELSEN FOR GRØNLANDSKE FANGERE

Af Claus Djørup
EU-parlamentsmedlemmerne Christel Schaldemose, der som socialdemokrat er med i S&D-gruppen, og Bendt Bendtsen, der som konservativ er med i EPP-gruppen, anser det som urealistisk at få ophævet importforbuddet.

WTO-afgørelsen i sagen om EU’s generelle sælimportforbud, som Canada har anlagt mod EU, vil betyde stop for markedsføring af grønlandske støvler, luffer, tasker og jakker af sælskind i EU og dermed Danmark, hvis den stadfæstes af ankeinstansen.

Importforbuddet strider mod ’fair trade’, men det er retfærdiggjort af hensyn til den offentlige moral – ’public moral concerns’. Imidlertid kommer Grønland i klemme, fordi WTO-kendelsen konkluderer, at Grønlands sælfangst er kommercielt præget og favoriseres på Canadas bekostning og til en vis grad også Norges.

UNDTAGELSEN SKAL VÆRE BRUGBAR
Det er absurd, mener Christel Schaldemose, som dengang for fem år siden var socialdemokraternes ordfører i indremarkedsudvalget på forordningsforslaget i indremarkedsudvalget.

– Jeg erkender, at det ikke er den smukkeste lovgivning, vi har lavet i Europa, men jeg tror ikke på, at det er muligt at ophæve lovgivningen, siger Christel Schaldemose.

– Vores intention var helt klart, at der skulle være en ordentlig og brugbar undtagelse for inuitter, og det var særligt Grønland og dele af Canada, vi havde i tankerne. Jeg mener, at det stadig skal være en mulighed at sælge produkter fra Grønland også i København, fastslår Christel Schaldemose.

SÆLUNGER VÆKKER STÆRKE FØLELSER
I givet fald ville der komme et pres på kommissionen for at lave en ny form for lovgivning på området, forventer hun.

– Meget stærke kræfter og i virkeligheden også et stort flertal i europaparlamentet stod bag forbuddet, så det var med nød og næppe, at vi fik en undtagelse, oplyser Christel Schaldemose.

– Der er stor offentlighed omkring det i mange EU-lande og særligt i lande, som ikke har relationer til inuitter. Dyrevelfærdsforkæmperne vil bare have det forbudt, som trækker den alt for langt, fortsætter hun.

– En lille sælunge med store smukke øjne ser forfærdelig dejlig ud. Det er meget følelsesladet. Det skyldes også, at man i en periode har dræbt sæler på en måde, der har set voldsom ud og ikke altid taget det fornødne hensyn til sælerne. Det har været med til at lægge et pres og give ”public concern” rundt omkring i Europa.

KØLLESLAG …
– Det skal fangerne tage højde for. De traditionelle fangstmetoder i Grønland er helt anderledes, og der bliver dyret slået ihjel med en riffel eller en kølle, hvor den får et slag, så man er sikker på, at de er døde …

Fagpressebureauet: Grønlands fiskeriminister Karl Lyberth oplyser, at ham bekendt har inuitter aldrig brugt køller?!
– Det fik vi at vide, da vi arbejdede med forordningen, at det kølleslag ikke er et problem, når det laves rigtigt, svarer Christel Schaldemose.

– Årsagen til den store folkelige opmærksomhed omkring dette sælforbud handler om, at mange synes, at det er synd for babysælerne. Jeg synes også, at den brugte jagtmetode skal hensyn til, at dyrene ikke skal lide, men vi lavede en undtagelse for de grønlandske og canadiske inuitter, og den forbehold (for det generelle importforbud, red.) skal respekteres.

– Hvis vi ikke havde ønsket undtagelsen, havde vi lavet et totalforbud. Det er fornuftigt at anke afgørelsen, for vi har brug for at få den prøvet en gang til. Den undtagelse skal respekteres, og synes jeg ikke er til forhandling, slutter Christel Schaldemose.

BENDTSEN AFVENTER APPELSAG
Bendt Bendtsen er imod det generelle sælskindsforbud, men afventer appelsagen.

– Jeg tror, at vi er nødt til at afvente den afgørelse, før vi tager initiativer, erklærer Bendt Bendtsen.

– Det er en tåbelig lov, for den har gjort, at inuitsamfundene lider under, at de ikke kan komme af med deres sælskind, udtalte han til Fagpressebureauet onsdag (4. november).

– Det har skadet inuitsamfundene helt forfærdeligt. Den socialdemokratiske sejr har været en pyrrhussejr. Det var en meget forkert beslutning, konstaterer Bendt Bendtsen.

SÆLJAGT SKER MED RIFFEL
Grønlandske fangere – og det gælder også canadiske inuitter – har aldrig brugt køller til sælfangst, understreger Karl Lyberth (Siumut), som er Grønlands minister for fangst, fiskeri og landbrug.

Han sætter sælkød langt højere end europæisk mad, og han skyder selv sine sæler på helt ned til 50 meters afstand.

– Der er ikke meget fangst i Canada i dag, for det kan ikke betale sig, tilføjer Karl Lyberth.

Eksporten af sælskind er ifølge den grønlandske fangerorganisation KNAPK faldet med 90 procent siden 2006.

Det er ved at tippe den økologiske balance, for sælbestanden er meget stor og voksende med fare for en ubalance i Nordatlanten, pointerer Karl Lyberth.

GRØNLAND VIL MOBILISERE FOLKETING OG REGERING MOD SÆLFORBUD

Det grønlandske samfund forventer fuldtonet støtte fra regeringen, danske politikere og ikke mindst danske EU-parlamentsmedlemmer til at åbne EU’s marked for grønlandske sælskind.

KNAPK lancerede en grønlandsk offensiv ved et pressemøde på Christiansborg torsdag 5. december. Her blev tillige lanceret en underskriftindsamling blandt folketingsmedlemmerne.

Anledningen er WTO-afgørelsen i sagen om EU’s generelle sælimportforbud, som Canada har anlagt mod EU.

Afgørelsen underkender Grønlands anvendelse af inuitundtagelsen og opretholder samtidig det generelle importforbud af hensyn til den offentlige mening (’public concerns’).

FORBEREDER HØRING
Folketingsmedlem Doris Jakobsen (Siumut) opfordrer flere folketingsudvalg til at deltage i forberedelserne af en høring om den grønlandske sælfangst til foråret på Christiansborg.

– EU må simpelt hen ændre sit urimelige og hykleriske forhold til sælfangst og åbne sit marked for sælskind uden forbehold. I den kamp bør den danske regering og de danske medlemmer af europaparlamentet gå forrest – hvad har vi ellers rigsfællesskabet til, siger Doris Jakobsen.

IA: SÆLER BØR PÅ FAO’S LISTE
Folketingsmedlem Sara Olsvig (IA) kan dårlig se anden løsning end ophævelse af importforbuddet og foreslår tillige, at FAO sætter grønlandske kost- og fangstdyr på sin liste over anerkendte fødevareprodukter.

– Sæl og hval indgår som en stor del af vores fødevarer i den del af verden, som vi lever i, siger Sara Olsvig.

– EU går meget op i bæredygtighed. Derfor virker det dobbeltmoralsk, at bæredygtighedsprincippet og videnskabelige data har spillet en så lille rolle i tilblivelsen af EU’s importforbud over for sælprodukter.

FANGSTMINISTER: EU MÅ LAVE OPLYSNINGSKAMPAGNE
– Salget af grønlandske skind er katastrofalt lavt trods EU’s inuitundtagelse. Det kan vore fanger ikke leve af. Inuitundtagelsen virker ikke, den duer ikke, den fungerer ikke, siger Karl Lyberth.

Han opfordrer dels danskerne til at købe sælprodukter, dels at EU og Danmark laver en oplysningskampagne, for befolkningen i EU kender ikke inuitundtagelsen.

– Det er afgørende, at vi gennem Udenrigsministeriet har en stærk stemme i EU om denne sag og forhåbentlig med andre danske politikere på Christiansborg og i EU, slutter Karl Lyberth. (Dj/071213)

Se også ”WTO tvinger Danmark til boykot af grønlandske sælprodukter”: http://fagpressen.eu/wto-tvinger-danmark-til-boykot-af-gronlandske-saelprodukter/#more-1847

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.