Skovstrategi med ekstra 3 milliarder træer i 2030

INDHOLD
Klimastrategi med ekstra syv træer per europæer
Skovrejsnings klimaeffekt stiger langsomt
Regn med CO2-effekt per areal og ikke for det enkelte træ
Skovens klimaeffekt afhænger af nyttiggørelse
Dansk skovforsker: Brug dog EU-træerne til produktion
Mest biomangfoldighed i gamle skove
Næsten to gange Danmarks areal
15 mio. ton CO2 i 2030
28 HANDLEPUNKTER
Finsk og svensk skovbrug i klemme

Af Claus Djørup
Europas skove udvides med mindst tre milliarder træer inden 2030 som led i EU’s klimamål, hvis medlemslandene ellers følger EU-kommissionens skovstrategi. Det svarer til 6,7 træ per indbygger.

Der er ikke tale om antal såede frø, men om 3 milliarder udviklede træer. Det begreb er imidlertid ret upræcist, for antallet afhænger af flere faktorer. Det vender vi tilbage til om et par afsnit.

EU-kommissionens skovstrategi blev præsenteret fredag 16. juli som en efternøler to dage efter fremlæggelsen af ”Fit for 55”. Den er affødt af, at EU’s klimamål er forhøjet fra 40 til 55 % CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990.

De konkrete lovinitiativer i skovstrategien fremlægges til oktober, oplyser miljøkommissær Virginijus Sinkevičius. Dette omfatter et initiativ vedrørende skovrydning bl.a. i Amazonas.

Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski forsikrer, at strategien tilskynder til øgede investeringer i skovbruget og fremmer træ som substitut for fossilbaserede produkter i bygge- og anlægsbranchen.

Ifølge EU’s kaskadeprincip i handlingsplanen for cirkulær økonomi står omdannelse af træ til produkter øverst, mens bioenergi og deponering er lavest i hierarkiet. Samtidig understreges i den fremlagte skovstrategi, at træer skal have lov at gro og modnes.

Skovrejsnings klimaeffekt stiger langsomt
Klimaeffekten af den europæiske skovrejsning vil først gøre sig gældende hen mod 2050. Det viser et to år gammelt studie om kulstofbinding ved skovrejsning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der hører under Københavns Universitet.

Kulstofbindingen varierer kraftigt alt efter jordbund, vejrklima, træsort og alder. Ved etableringen kan man risikere at skulle nøjes med 1 ton CO2 per hektar om året, mens bindingen i skoven på de bedste vækstlokaliteter for bedst egnede træarter kan komme op på 42 ton/ha i de bedste vækstår.

Over 100 år, der for nogle træarter repræsenterer tiden til hugstmodenhed, varierer effekten fra under 5 til 21 t CO2/ha/år.

I de første 10 år efter skovrejsning bindes der blot ca. 2 ton CO2/ha/år på de ringere jorder, når der plantes skov med eg eller andre langsomt voksende træarter, og når arealerne overlades til naturlig tilgroning.

På gode jorder kan der i de 10 første år bindes 11 t CO2/ha/år, når der plantes hurtigt voksende løvtræer, og 17 t CO2/ha/år når der plantes hurtigt voksende nåletræer.

Regn med CO2-effekt per areal og ikke for det enkelte træ
Der plantes langt flere træer end man skal bruge, og hertillands er tallet større end beskrevet i EU-strategien.

Man planter typisk godt 3000 nåletræer og 4500-5000 løvtræer per hektar, oplyser seniorforsker Thomas Nord-Larsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som er blandt de fire forfattere til studiet fra 2019. Ved hugstalderen er der 100-300 stammer tilbage.

Ved hugstalderen er der 100-300 stammer tilbage afhængig af træsort og dyrkningsmetode. Den simple årsag er, at gamle og store træer fylder mere end de små og nyplantede.

EU-kommissionen angiver et træs CO2-optag til 22 kg om året. Det svarer til en 30 år gammel dansk rødgran på en god vækstlokalitet, som kan forventes fældet ved 60 års alderen.

Dette tal besvarer ikke, hvor alle de udgåede og udtyndede træer befinder sig i CO2-regnskabet. For Thomas Nord-Larsen er dette mål (de 22 kg) uden mening, fordi variabiliteten mellem træsorter og dyrkningsforhold samt skovforvaltning er alt for stor til at give et sådant generelt tal mening.

En kubikmeter rødgran indeholder ca. 370 kg tør biomasse samt kulstof svarende til 678 kg CO2.

Skovens klimaeffekt afhænger af nyttiggørelse
I Danmark er fremme af biodiversitet blevet kædet sammen med udlæg af urørt skov. Imidlertid indtræder der i urørt skov på et tidspunkt en ligevægt mellem udledning af CO2 fra døde og rådnende træer og optaget gennem fotosyntesen, påpeger Thomas Nord-Larsen.

Skoven virker herefter alene som en CO2-bank, der i sig selv ikke bidrager til at mindske klimaforandringer. Tværtom frigives kuldioxiden tilbage til atmosfæren ved naturkatastrofer eller genoptagelse af hugst.

Den vedvarende klimafordel ved skov er løbende anvendelse af træ som erstatning for fossiltunge produkter såsom cement, mursten, teglsten, stål og mineraluld. Det fordrer kvalitetstømmer og hugst af træer, der erstattes af nye træer, mens de gamle træer stadig binder CO2 i træprodukterne.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning kommer frem til, at 1 ton kulstof i træprodukter (her ses bort fra biomasse til energi) fortrænger 1-3 ton fossilt kulstof med en medianværdi på 2,1.

Brug EU-træer til produktion
– Skov er både den dybe, stille ro på skovturen og en levende produktion af materialer til den grønne omstilling, siger Thomas Nord-Larsen.

– Biodiversiteten er størst i de skovegne, hvor der altid har været skov. Få dog proppet træer i jorden, der kan producere noget, og koncentrer indsatsen for biodiversitet i gamle skovegne, fortsætter han om EU-strategien.

– Biodiversiteten er typisk størst i skove, hvor der altid har været skov. Det kunne derfor være en fornuftig strategi at koncentrere indsatsen for biodiversitet i gamle skovegne og bruge de nye skove, hvor biodiversiteten alligevel typisk er lav, til produktion af træ – råmaterialet til den grønne omstilling.

Desuden vil han gerne se, hvad statens skovstrategi fra 2005 om naturnære principper giver af ekstra biomangfoldighed.

Endelig foreslår han en lille ændring med stor konsekvens i EU-strategien. Kommissionen lægger op til, at træer ikke må fældes de første mange år.

– Det bør være skoven, som ikke må fældes, men brug dog de træer. Klimaregnskabet gavnes faktisk ved at udtynde de nye skove og bruge træet. Den grønne omstilling er den eneste vej, hvor vi kan gøre noget ved, at vi udleder for meget drivhusgas, nemlig ved at gå væk fra de fossile kilder og og hen imod f.eks. træ til materialer og energi, slutter Thomas Nord-Larsen.

EU-træer fylder næsten to gange Danmark
EU-kommissionens tre milliarder nye træer svarer arealmæssigt til 85.000 kvadratkilometer (8.500.000 ha), når man regner med 400 fuldvoksne træer per hektar som i et eksempel om skovdyrkning fra ”Skoven i skolen”. https://www.skoven-i-skolen.dk/content/skovdyrkning

EU-kommissionen presser dog flere træer sammen og regner med 1000-1500 træer per hektar, hvilket fylder til 2-3 millioner ha eller omkring 25.000 kvadratkilometer.

Over 10 år svarer det til 2 % af de 10 millioner ha skov, der går tabt i verden hvert år bl.a. også på grund af EU’s forbrug og produktionsmønstre, skriver kommissionen. Med andre ord lapper de tre milliarder træer på 20 procent af skovrydningen i et enkelt år og intet de næstfølgende

Kommissionen vurderer, at det potentielle areal til ny skov udgør 77 mio. ha ved gendannelse af økosystemer.

Yderligere knap 5 mio. ha kan komme fra landbrugsjord, der opgives.

Omkostningerne er overskuelige, og otte lande – heriblandt Danmark – har allerede træplantningsprogrammer, anfører kommissionen. Det er uklart, om disse programmer kan tælle med, når strategien taler om additionalitet.

Den laveste pris er 1.773 euro/ha i Bulgarien til 3.515 euro/ha i Østrig, altså fra 13.209 til 26.187 kr./ha. Danmark angives til 2.160 euro eller 19.445 kr. per hektar.

15 mio. ton CO2 i 2030
Imidlertid er det uklart, om de tre milliarder ekstra træer er førsteårstræer eller hugstmodne stammer eller midt imellem. Kommissionen går efter antal træer og ikke efter en specifik CO2-binding. Strategien indskrænker sig til at vurdere med bred margen, hvad man kan opnå i mindsket CO2-belastning.

3 milliarder træer på 2 millioner hektar kan trække omtrent 4 mio ton CO2 ud af atmosfæren i 2030 og 15 mio. ton i 2050, fremgår det det EU-kommissionens beregning. Det giver en årlig CO2-reduktion for hver hektar på 4,5 ton i 2030-240 og 7,8 ton i 2040-2050.

EU-kommissionens foretrukne scenario i Fit for 55-forslaget om CO2-regulering af land- og skovbrug (LULUCF, land use, land use change and forestry) lyder på 360 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030 i forhold til nuværende 256,3-267,7 mio. ton.

28 HANDLEPUNKTER
Strategien udpensler ikke, hvor træerne skal plantes eller hvem der skal betale. En del af de konkrete forslag fremsættes til efteråret på basis af 28 handlepunkter, og byggevarer står forrest.

Klimastandard for trævarer
1. Som led i gennemgangen af ​byggevareforordningen opstilles en standard for klimafordelene ved træbyggevarer og andre byggematerialer.

2. Som en del af den fælles landbrugspolitik og for at øge skovstøtten indføres nye metoder til deling af information om god skovdrift.

3. Fremme brugen af Natura 2000-logoet til ikke-skovbaserede produkter og tjenester.

4. Opdatere taksonomien (grønne kriterier) for skovbrug og bioenergi for at tage bedre højde for biomangfoldighedsvenlige fremgangsmåder under udvikling såsom natur nær skovdrift (i strategien benævnt ”close to nature forestry”). Herunder overvejes at inddrage bæredygtige aktiviteter relateret til høst, produktion og anvendelse af træprodukter i udmøntningen af taksonomiforordningen på andre miljøområder

Økoturisme
5. Skabe en alliance mellem turisme og skovbrugere, der involverer den globale turistorganisation UNWTO og netværket for Europas natur- og kulturarv.

6. Værktøjskasse til at hjælpe medlemsstaterne med at etablere livslange programmer og rådgivning til skovbrugere, tilpasse uddannelse til nutidige udfordring samt udvikle beskæftigelsesmuligheder.

7. Tilskynde skovaktører til et kompetencepartnerskab og finansiering via Socialfond Plus af omskoling inden for skovbrug.

Definitioner, landbrugsstøtte og naturskovscertifikat
8. Et juridisk bindende instrument til restaurering af økosystemer.

9. Udvikle retningslinjer for definition af primære og gamle skove.

10. Sammen med medlemsstaterne og i tæt samarbejde med forskellige skovinteressenter identificere yderligere indikatorer samt tærskler eller intervaller for bæredygtig skovforvaltning, der kan igangsættes på frivillig basis i 1. kvartal 2023.

11. Udvikle retningslinjer for biomangfoldigvenlig skovrejsning og genplantning i 1. kvartal 2022.

12. Retningslinjer for naturnært skovbrug i 2. kvartal 2022 såvel som en frivillig certificeringsordning for naturnært skovbrug i 1. kvartal 2023.

13. Viden- og praksisudveksling om klimatilpasning ved hjælp af bl.a. platformen Climate-ADAPT.

14. Inden udgangen af 2022 udvides lovgivningen om skovformeringsmateriale med foranstaltninger til fremme af produktion og markedsføring af skovformeringsmateriale, der er egnet til fremtidige klimatiske forhold.

EU-støtteordninger
15. Fremme skovrelaterede indgreb i den fælles landbrugspolitik (2023-2027) som led i opfyldelsen af Green Deal-mål, især betaling for økosystemtjenester og udrulning af kulstoflandbrug og andre EU-finansielle instrumenter såsom samhørighedspolitik, LIFE, Horizon Europe og Interreg.

16. Vedtagelse i november i år angående rådgivning og teknisk vejledning i forbindelse med udviklingen af ordningen for økosystemtjenestebetaling.

17. Vedtagelse inden årets udgang af skovrelaterede aflønningsordninger i en handlingsplan for både kulstoflandbrug og certificering af kulstofreduktion.

18. En adfærdsvidenskabelig undersøgelse om skovbrugeres brug af offentlige midler.

19. Finde og løser mulige forhindringer i EU-lovgivning og statsstøtteregler for støtte til tjenester i almenhedens interesse.

Skovobservatorium og nationale planer
20. Lovgivningsforslag om EU’s skovobservation, rapportering og dataindsamling. Medlemslandene indleverer i 1. kvartal 2023 strategiske planer for skove og den skovbaserede sektor.

21. Styrke overvågningen via ”Forest Information System for Europe” (FISE) af klimaeffekter og andre naturlige eller menneskeskabte forstyrrelser på skove.

22. Regelmæssige rapporter om skovene i EU med støtte fra et bredere europæisk skovvidenskabspartnerskab.

23. EU-kommissionens Joint Research Centre (JRC) i Ispra bliver omdrejningspunk for et partnerskab inden for skovvidenskab om udviklingen af nye indikatorer baseret på fjernmåling og nyeste forskningsresultater.

Forskning og borgerdeltagelse
24. Udvikle en forsknings- og innovationsdagsorden “Planlægning af vores fremtidige skove”. Det skal ske sammen med medlemslande og interessenter, hvor man identificerer forskningshuller og fremtidige prioriteter for skovbrug og den skovbaserede sektor.

25. Støtte det evidensbaserede design og implementering af strategier for restaurering af skov i forskellige økologiske og socioøkonomiske rammer herunder gennem den planlagte forsknings- og innovationsmission om jordens sundhed.

26. Forbedre EU-samarbejdet ved at foreslå et partnerskab om forskning og innovation inden for skovbrug herunder flagskibe til test og demonstration af løsninger på udvalgte nøgleområder.

27. Udbygge risikostyring og katastrofekapacitet bl.a. ved skovbrande inden for rammerne af ”Horizon Europe Civil Security for Society” (civilt beredskab).

28. Engagere borgere og civilsamfundet i overvågning af skovenes artsrigdom gennem et borgernes videnskabsprogram for skovbiologisk mangfoldighed.

Mangler stadig definition på gammel skov
EU-strategien kritiseres fra hver sin side for at tillade indfyring af biomasse i kraftvarmeproduktion og for at hæmme skovbruget.

Et kernepunkt bliver definitionen på primær og gammel skov, som givetvis vil udløse ekstra beskyttelse og tilhørende restriktioner.

Miljøkommissær Virginijus Sinkevičius fremhæver, at eksperter fra Finland, Sverige, Østrig, Polen og andre deltager i arbejdsgruppen om definitioner bl.a. af “gammel skov”, der skal være færdig inden årets slutning.

De mest berørte lande er Finland og Sverige. Til efteråret kan skovpolitik udløse den næste regeringskrise i Sverige, og spørgsmålet er netop balancen mellem rentabel skovdrift og natur.

Et to minutters rids af den svenske debat udfoldede sig i Sveriges Television umiddelbart efter skovstrategiens offentliggørelse den 16. juli, da Skogindustrierna og Greenpeace tog en urban forpostfægtning om lavere fældningshastighed, der følger af kommissionens udsagn om, at træer skal have lov at vokse og modnes. (Dj/190721)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.