Opdateret 20 VI 2025: Et flertal af EU’s medlemslande stemte fredag 20. juni 2027 for en ændring af EU-forordningen om invasive arter, som indebærer, at mink fremover skal betragtes som en invasiv art i hele EU. Minkens nye status som invasiv art i EU vil medføre et forbud mod avl og produktion af mink i hele EU. Al aktivitet skal være afviklet 24 måneder, efter at forbuddet træder i kraft i 2027, oplyser trepartsminister Jeppe Bruus. Han vil søge om en særordning for eksisterende minkvirksomheder.

Europaudvalget godkendte seks mandater den 11. juni 2025:
Artikel 1: Danmark stemmer imod minkforbud: EU-kommissionen foreslår forbud mod al minkproduktion fra 20. juni 2027. Det vil koste mindst 3,7 mia. kr. i yderligere tab for statskassen, advarer minkavlerne. Det vil også afbryde forhandlinger om en tilbagekøbsordning
Artikel 2: Nye handelsvenner søges i Araberbugten
Artikel 3: 10 lande mangler i aftale om marin biomangfoldighed
Artikel 4: Gebyr på kinapakker
Artikel 5: 27 lande om skatteforslag: Om igen!
Artikel 6: Batterifrister udskydes

Af Claus Djørup
Det er ikke en snes millioner kroner til fem minkfarme, der er på spil for staten, hvis amerikansk mink listes som invasiv art på et komitémøde den 20. juni i Bryssel og forbydes med virkning to år senere, altså 20. juni 2027.

Det koster mindst 3,7 milliarder kroner og sandsynligvis langt mere, advarer brancheorganisationen Danske Mink.

Regeringen har simpelt hen overset de 283 såkaldte tomrumsfarme, der efter fire et halvt år stadig ikke er tildelt eller fået afslag på erstatning. De risikerer at blive ramt af et nyt minkforbud og få afslag på koronakompensation.

– Hvis minken listes, vil disse farme ikke længere have mulighed for at genoptage drift, men vil heller ikke have modtaget nogen form for kompensation, siger Louise Simonsen, formand for Danske Mink.

Det lægger selvsagt op til en kæmpe retssag om ekspropriation.

Forhandler om tilbagekøb
Louise Simonsen påpeger, at grundlovens § 73 og retspraksis omkring ekspropriation sikrer, at både faktisk og retlig umuliggørelse af erhverv kan udløse kompensationskrav

Ekspropriationserstatning til de 283 tomrumsfarme vil med brancheorganisationens forsigtige skøn udgøre mindst 1,7 mia. kr.

Danske Mink forhandler i øjeblikket med Fødevareministeriet om en model, hvor tidligere kompensationsmodtagere kan tilbagekøbe deres egne anlæg til nettoerstatningsværdien, oplyser Louise Simonsen.

Dette reducerer statens nedrivningsudgifter og bortskaffelsesansvar. Ved 400 frivillige tilbagekøb vil staten spare 2 mia. kr.

Ekspropriationserstatning til tomrumsfarme og hindring for tilbagekøb vil altså koste staten 3,7 mia. kr., hvis de facto minkforbuddet vedtages i Komitéen for Invasive Arter den 20. juni.

Ministeriet for Grøn Trepart estimerer, at ekspropriation af de eksisterende minkvirksomheder vil kosten staten mindst 17 mio. kr. til erstatning og bortskaffelse.

Heri indgår overhovedet ikke tomrumsfarme og tilbagekøb. De gemmer sig bag en enkelt sætning i grøntrepartministeriets politikernotat om, håndhævelse af det nye EU-forbud vurderes at kunne holdes indenfor eksisterende rammer. ”Dette omfatter ikke eventuelle omkostninger forbundet med erstatning ved ekspropriation eller kompensation,” hedder det.

Minkforeningens formand undrer sig over, at sagen dels er flyttet væk fra Fødevareministeriet, dels ikke har været gennem Finansministeriet.

Krav kan hurtigt mangedobles
Danske Mink formaner til stor forsigtighed ved vurdering af, hvad en ny og varig lukning vil udløse af krav.

– Ved beslutningen om midlertidigt forbud mod minkproduktion i 2020 blev der opereret med et kompensationsbehov på ca. 4,3 mia. kr. Det reelle beløb, der indtil nu er brugt på driftstab, substansværdi, nedrivning og procesomkostninger, overstiger 29 mia. kr., siger Louise Simonsen.

Minister: Fortsat minkproduktion
EU-kommissionens forslag fra 29. april sætter om yderligere 26 dyrearter på listen over invasive ikke-hjemmehørende arter (IAS, Invasive Alien Species), som anses for at være problematiske for naturen på EU-plan, herunder amerikansk mink og sikahjort.

Det skal fortsat være muligt at drive minkproduktion i Danmark, erklærede minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) i europaudvalget onsdag 11. juni, da han fik mandat til at kæmpe imod et minkforbud i i EU’s komité for invasive arter.

Mandatet lyder: ”Danmark stemmer imod opdatering af EU-listen, såfremt mink fremgår af listen, idet der lægges afgørende vægt på, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i Danmark.”

Et mindretal på fire partier voterede imod, nemlig SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Særordning udelukker genstartere
Den danske repræsentant vil stemme imod, såfremt mink sættes på listen, og der lader til at være kvalificeret flertal for EU-kommissionens forslag.

Minkproduktion skal ifølge forslaget være afviklet to år efter afstemningen, medmindre Danmark får en særordning.

En dispensationsordning vil i givet fald alene gælde eksisterende virksomheder og kun i 30 år. Per 2. maj er registreret 12 minkvirksomheder fordelt på fem minkfarme med en produktion på ca. 25.000 mink.

Der vil ikke kunne etableres nye minkvirksomheder eller ske overdragelse af eksisterende tilladelser til minkavl i Danmark, pointerer Jeppe Bruus.

Dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF) foreslog et dansk moratorium for at undgå, at flere minkavlere starter produktion, som skal have erstatning ved en nedlukning.

Vanskelig mødetaktik
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) mener, at Danmark selv burde finde ud af, om man vil have mink eller ej. Han anbefaler, at regeringen arbejder på at få taget mink af listen før afstemningen, så en særordning ikke bliver nødvendig.

Den anbefaling blev også fremført af ”Danske Mink” i et foretræde forinden mandatgivningen. Brancheforeningen opfordrede regeringen til at koordinere med Finland, Polen, Grækenland og Spanien, der også frygter for deres avlere.

Hvis en plante eller art skal fjernes, skal det ske i begyndelsen af mødet i komitéen den 20. juni. Efter en runde foretages afstemningen om den samlede liste, oplyste Louise Simonsen og konsulent Mette Lykke og henviste til en tilsvarende situation i 2019.

Det er en god start, at regeringen har tilkendegivet, at Danmark ikke støtter forslaget om at optage minken på listen. Imidlertid er det reelt uden betydning, hvis ikke den danske regering samtidig arbejder aktivt for at overbevise andre medlemslande om at få minken fjernet før afstemningen, understregede de.

Løftebrud over for Danmark
Der er ingen ny viden eller risikovurdering siden 2019, påpegede Louise Simonsen og Mette Lykke. Danmark blev ellers lovet i 2019, at minken ikke ville blive diskuteret igen, medmindre der kom ny afgørende viden.

Invasivlisten er ikke den rigtige platform for eller imod pelsavl i Europa, anfører Danske Mink. Den diskussion bør tages i forbindelse med dyrevelfærd og etik på EU-niveau senere, for det er ikke dét, invasive arter bør handle om.

Ikke én eneste mink er undsluppet siden genstarten i 2023, understreger minkforeningen.

Jeppe Bruus fremhævede da også, at Danmark har den nødvendige lovgivning til at håndtere minks indvirkning på natur og miljø, der omfatter hegn, fælder og overvågningsmekanismer på minkfarme.

Mink opfylder kriterier
EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) skriver i et opfølgende udvalgsspørgsmål, at EU-kommissionen konkluderer, at amerikansk mink opfylder samtlige kriterier for oplistning på EU-listen over invasive ikke-hjemmehørende arter.

Regeringen prioriterer hensynet til denne produktionsform over naturen. Det er helt uforståeligt, at millioner af mink skal kunne stå i bure i Polen, lød det fra dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF) ved mandatgivningen den 11. juni.

Eftermødet har han stillet et udvalgsspørgsmål til fødevareminister Jacob Jensen (V) om dels kompensationens højde ved at nedlægge eksisterende minkfarme inden for to år, dels om kompensationen også skulle omfatte de uudnyttede produktionstilladelser for mink.

-Man har soldet 30 milliarder kroner væk på minkerstatninger, og når chancen så er der for at bakke op om noget fra EU, som måske ville koste 15-17 millioner, så tør man ikke og holder fast i, at minkerhvervet skal genopstå igen. Det er så langt ude, at det er til at brække sig over, sagde dyrevelfærdsordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

I oktober 2020 fremsatte fremsatte Søren Egge Rasmussen et beslutningsforslag om udfasning af minkproduktion over fem år, som blev overhalet af koronaforbuddet.

Her knap fem år senere er Enhedslistens forslag annammet af EU-kommissionen. (Dj/170625)
—
NYE HANDELSVENNER SØGES I ARABERBUGTEN
Mandat til handelsforhandlinger med seks Golflande med ondt i rettigheder

Af Claus Djørup
”Hvis vi kun ville handle med folk, der fuldstændig ligner os selv, ville vi sidde ret alene tilbage og ikke have så mange at handle med.”

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) svar i europaudvalget onsdag 11. juni – to dage før Israels overraskelsesangreb på Irans atomanlæg – til EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL), som frygter, at produkter produceret af slavearbejdere skal til at konkurrere med danske virksomheder med ordnede vilkår, hvis og når EU får indgår frihandelsaftaler med Saudi-Arabien og fem andre lande ved Den Arabiske Havbugt.

Enhedslisten og Alternativet voterede imod regeringens forhandlingsmandat til at give EU-kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om frihandelsaftaler og strategiske partnerskaber med seks arabiske lande i GCC (Gulf Cooperation Council), som på engelsk-dansk kaldes Golflandene.

Det er Saudi-Arabien, Kuwait, Oman, Qatar, Bahrain og Emiraterne (FAE for De Forenede Arabiske Emirater – på engelsk UAE). Forhandlingerne drejer sig bl.a. om sundhed, grøn omstilling, digitalisering, transport og logistik,

Aftale fra 1989
EU’s handels- og investeringsforbindelser med GCC-landene er i øjeblikket omfattet af en partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) fra 1989, oplyser Udenrigsministeriet i politikernotatet.

Regeringen fik et fornyet mandat i 2001. Forhandlingerne gik i stå i 2008, og 16 år senere blev man enige om at genoptage dem.

Lars Løkke Rasmussen håber, at den geopolitiske situation kan give disse frihandelsforhandlinger momentum, dvs. løftestang til aftaler der også indeholder spørgsmål af værdimæssig karakter.

Søren Bo Søndergaard fremdrog Saudi-Arabiens Parisaftalestridige klimapolitik, offentlige henrettelser og kvindeundertrykkelse.

Radikale: Pragmatisk med idealisme
EU-ordfører og politisk leder Martin Lidegaard (R) fordrede, at aftalen fremmer bæredygtighed og menneskerettigheder i regionen. Hans opbakning gælder alene igangsætning af handelsforhandlinger, mens han betinger sig ret til at stemme imod resultatet til sin tid, hvis der ikke sker fremskridt med hensyn til bl.a. menneskerettigheder.

Udenrigsministerens pragmatiske realise skal ikke kun være pragmatisk – der skal være noget idealt i den, tilføjede Martin Lidegaard.

Faglige rettigheder
EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) fokuserede på fagbevægelsens krav om, at GCC-landene ratificerer alle den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO’s 10 grundkonventioner.

-Den globale fagbevægelses rettighedsindeks bekræfter, at de arabiske stater er de værste for arbejdstagerrettigheder. Det er især migrantarbejderne, som udgør hovedparten af arbejdsstyrken, som er underlagt et direkte forbud mod at organisere sig i fagforeninger, understregede Claus Jørgensen.

ILO og klima med i EU-oplæg
Med afsætning i 3F’s høringssvar ønskede han en tydelig bestemmelse om, at grænseoverskridende levering af serviceydelser ikke kan bruges af virksomheder til at foretage social dumping.

– Vi lægger naturligvis vægt på bestemmelser om at inddrage internationale aftaleprincipper, som er regler og standarder på miljø-, menneskerettigheds- og arbejdsmarkedsområdet, som også omfatter ILO’s grundlæggende instrumenter og Parisaftalen, replicerede Lars Løkke Rasmussen med henvisning til EU-kommissionens forhandlingsoplæg og den danske regerings plan fra 2. juni i år for økonomisk diplomati.

Enhedslisten og SF krævede, at Bahrain løslader menneskeretsaktivisten Abdulhadi al-Khawaja, som er dansk statsborger. (Dj/170625)

– –

10 LANDE MANGLER I AFTALE OM MARIN BIOMANGFOLDIGHED
Mandat til EU-ratifikation af havretskonventionens tillæg

Af Claus Djørup
Netop hjemkommen fra havkonferencen UNOC3 i Nice mødte miljøminister Magnus Heunicke (S) op i europaudvalget onsdag 11. juni, hvor han hentede tidligmandat angående marin biomangfoldighed i verdenshavene uden for søterritoriet.

Mandatet giver miljøministeren fuldmagt til at støtte EU-kommissionens direktivforslag om ratifikation af FN’s havretskonventions tillægsaftale om bevaring og bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i områder uden for national jurisdiktion. I daglig tale blandt forhandlerne kendes den som BBNJ – ‘Biodiversity Beyond National Jurisdiction’.

Magnus Heunicke underskrev aftalen i Nice. Lovforslag L133 om ratifikation af BBNJ-aftalen blev vedtaget den 20. maj af et stort flertal, hvor Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti stemte gult.

Tæt på mindstekrav om 60 lande
Mindst 60 lande skal skrive under for at træde i kraft, så han vil bruge EU-formandskabet til at skaffe opslutning hos de tøvende lande på et miljøministerrådsmøde i oktober og efterfølgende lande en trilogaftale før jul, dvs. en aftale med EU-parlamentet om den endelige udformning af direktivet.

Ifølge BBNJ-netstedet har 50 lande ratificeret aftalen, mens yderligere 86 har signeret. Mankoen er altså 10 lande, og alene 13 EU-lande samt Island har endnu ikke tilendebragt deres respektive ratifikation.

Mandatet
Magnus Heunickes forhandlingsmandatlægger vægt på tre forhold:
1) Langsigtet beskyttelse samt bæredygtig udnyttelse af den marine biomangfoldighed i områder uden for nationale jurisdiktion og sikre en effektiv implementering af BBNJ-aftalen
2) Forskere og virksomheders meddelelsespligt ved deltagelse ved udnyttelse af marine genetiske ressourcer er proportionale

3) Eventuelle koordineringsprocedurer til etablering af områdebaseret forvaltningsforanstaltninger er smidige og faciliterende

Alene Danmarksdemokraterne voterede imod mandatet. (Dj/170625)
– –

GEBYR PÅ KINAPAKKER
E-handel skal selv betale for toldbehandling

Af Claus Djørup
Stramningerne over for onlinevarer fra tredjelande – i praksis Kina – kunne udvides med et gebyr på mellem en halv og to euro (3,73-14,90 kr.), alt efter om pakken har været på toldoplag i EU sendes direkte til forbrugeren.

Forslaget er tilføjet i det polske EU-formandskabs kompromistekst om toldreformpakken, efter at økonomiminister Stephanie Lose (V) fik mandat den 4. april i år til forslaget. Alle på nær løsgænger Theresa Scavenius støttede mandatet ved den lejlighed.

Tillægsmandatet blev enstemmigt godkendt ved forelæggelsen i europaudvalget onsdag 11. juni.

Gebyr sænker behov for EU-kontingent
Den politiske debat i EU drejer sig om fordelingen af provenuet mellem opkrævningslandet, EU-budgettet og EU’s nye toldagentur.

Mandatet lægger stor vægt på, at der dels indføres et fælles omkostningsdækkende EU-gebyr for at håndtere e-handelspakker, dels at hele provenuet fra håndteringsgebyret tilgår det generelle EU-budget.

Gebyret skal dække omkostninger og ikke være et fiskalt gebyr, understregede Stephanie Lose. Hun er dog åben over for, at opkrævningslandet kan få en andel.

Økonomiministeriet beregner, at håndteringsgebyret sænker det danske EU-bidrag med en halv milliard kr. årligt, hvis indtægterne tilflyder det generelle EU-budget.

EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) fulgte sit ja-votum til dørs med et håb om, at gebyret kan være med til at løse problemet med e-handelslegetøj med farlig kemi.

Toldreform med moms uden bagatelgrænse

Forslaget til toldreform fjerner den toldfri grænse på 150 euro (1.117,50 kr.), så der skal betales moms af hele beløbet uanset dets lidenhed.

Samtidig gøres e-handelsplatforme såsom TEMU til formel importør, som får ansvar for tolddata, toldopkrævning og overholdelse af andre EU-lovgivninger.

Videre indføres en fælles toldmyndighed og et fælles EU-tolddatacenter, og en række procedurer i EU’s toldkodeks strammes op for at øge kontrollen med importerede varer.

Yderligere tilgodeses særligt godkendte virksomheder med forenklet told- og momsbehandling, der stiller deres data til råd for EU’s tolddatacenter.

Endelig dæmpes konkurrencen og syndfloden fra især kinesiske e-handelsvarer med gebyret.

Gebyret er for lavt
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk mener dog i varierende grad, at det foreslåede gebyr er alt for lavt til at kunne påvirke forbrugernes adfærd.

Det påpeges ifølge Økonomiministeriets politikernotat , at der er behov for at sikre, at forbrugerne har kendskab til gebyret, der ikke skal kunne ”gemmes” i priserne hos platforme. (Dj/170625)
– –

27 LANDE OM SKATTEFORSLAG: OM IGEN!
Stephanie Lose: Forslag til fælles grundlag for selskabsskat skaber større skattehuller

Af Claus Djørup
Man får helt ondt af den EU-kommissær, som sidder i ministerrådet og forhandler et forslag fra den forrige kommission, som alle 27 ministre er imod.

Det er tilfældet med EU-kommissionens direktivforslag fra 2023 om en fælles ramme for selskabsbeskatning. Betegnelsen er BEFIT (Business in Europe: Framework for Income Taxation), men det bedømmes som ‘unfit’.

-Alle EU-lande er imod det – ikke et land er for, fastslog økonomiminister Stephanie Lose (V) i europaudvalget onsdag 11. juni.

Det prisværdige formål er at skabe mere ensartet beregningsgrundlag for selskabsskat med henblik på at forenkle skattereglerne for 4.000 multinationale koncerner, heraf 75 danske koncerner.

Eksplosion i statsansatte
Den ubehagelige konsekvens alene for Danmark er en regning på op mod 5,4 mia. kr. i mistet provenu og udgifter til hundredtal flere skattemedarbejdere.

Desuden tvivler Stephanie Lose på, at det vil betyde forenkling for de omfattede selskaber, og der er stor risiko for opblomstring af aggressiv skatteplanlægning, hvis den danske skattedatabase bliver snævrere med flere smuthuller i stedet for bredere og mere finmasket.

Iværksætterpakken i fare
Forslaget vil i sin nuværende form også kunne betyde tilbagerulning af danske politiske aftaler vedrørende vækst og konkurrenceevne, anfører Stephanie Lose. Det er bl.a. iværksætterpakken.

Forslaget kræver enstemmighed, men samtlige lande er imod, og de er ikke enige om, hvordan et kraftigt revideret BEFIT skulle udformes. Det konstateres i Økonomiministeriets politikernotat, at ”det er meget svært at identificere en klar fællesnævner for EU-landenes skepsis, og derfor er der ikke udsigt til, at forslaget kan vedtages i den nuværende form.”

Den danske modvilje afspejles i forhandlingsmandatet, som har to tunge vægtninger, der hver giver fuldmagt til at stemme nej.

Mandat med to røde linjer
I mandatet lægges:

* afgørende vægt på, at de statsfinansielle omkostninger og administrative konsekvenser, herunder særligt antallet af årsværk, nedbringes betydeligt,
* afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv herunder danske iværksætteres konkurrenceevne ikke svækkes samlet set,
* stor vægt på, at forslaget samlet set skaber administrative lettelser for dansk erhvervsliv,
* stor vægt på, at der skabes en permanent fordelingsmekanisme, som bliver robust over for skatteplanlægning,
* stor vægt på, at selskabsskattebasen ikke baseres på lokale regnskabsstandarder,
* stor vægt på, at selskabsskattebasen bliver bredere med robuste værnsregler,
* vægt på, at der i samarbejde med OECD udformes en model for koordinering af minimumsdirektivet, og
* vægt på længere implementeringsfrist ved vedtagelse af forslaget.

Fire partier imod mandatet
Et mindretal bestående af fire partier med tilsammen 46 mandater i folketingssalen afviste mandatet, nemlig Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) voterede nej, da hans ønske blev afvist om at opgradere vægtningen fra stor til afgørende angående forhindring af aggressiv skatteplanlægning.

I et scenario, hvor regeringen kommer igennem med sine to afgørende vægte, kan man risikere en lempelse for skatteplanlægning, da mandatet kun lægger stor vægt på dette element, ræsonnerede han.

– Det skal ikke være Danmark, der er med til at lægge ambitionen om et stærkere og mere ensartet europæisk selskabsbeskatning i graven, sagde EU-ordfører Claus Jørgensen (SF). Han voterede nej, fordi regeringen lægger op til at stemme nej. I stedet bør regeringen lægge afgørende vægt på beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning.

EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) sagde nej med den modsatte begrundelse, nemlig at EU ikke skal beskæftige sig med erhvervsskatter.

– Regeringen har bundet sig selv lige lovlig hårdt op. Vejen frem er en større harmonisering af de regler på europæisk niveau, så vi undgår skattetænkning på tværs, begrundede EU-ordfører Martin Lidegaard (R) sit nej. (Dj/140625)
– –

BATTERIFRISTER UDSKYDES
Mandat til forsinkelse af procedure for grøn skrotbilhåndtering

Af Claus Djørup
Bilfabrikanter og autoophuggere får mere tid til at indstille sig på strengere miljøregler for håndtering af batterier, som ellers er vedtaget. To frister udskydes.

For det første giver EU-kommissionen sig selv længere respit til at fremlægge retningslinjer for anvendelse af batteriforordningens ‘due diligence’, der er engelsk for rettidig omhu eller omhyggelig. Datoen udskydes med næsten halvandet år fra 18. februar i år til 26. juli 2026.

Dernæst udskydes datoen fra 18. august i år til 18. august 2027 for, hvornår fabrikanter, importører eller distributører skal opfylde due diligence-forpligtelserne, dvs. godt et helt år efter fristen for retningslinjerne i stedet for et halvt år.

– Det er ærgerligt, at reglerne forsinkes. Samtidig må man sige, at det giver god mening at sikre, at der er størst mulig sammenhæng til due diligence-direktivets retningslinjer, erklærede miljøminister Magnus Heunicke (S) ved forelæggelsen i europaudvalget onsdag 11. juni under en mellemlanding fra havkonferencen i Nice til folkemødet på Bornholm.

Mandatet er fyndigt: ”Fra dansk side støttes forslaget.”

Alene Alternativet voterede imod.

Positive effekter udskydes
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) kastede sig over miljøministeriets udsagn i politikernotatet om, at forslaget ikke forventes at få væsentlige lovgivningsmæssige, finansielle eller økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Hvis positive effekter udskydes, så må en udskydelse få negative konsekvenser, for ellers kunne udskydelsen være endnu længere, ræsonnerede Søren Bo Søndergaard,

– En udskydelse af gode regler for miljøet er ikke en forbedring, medgav Magnus Heunicke. Imidlertid har EU-kommissionen ikke leveret i tide den 18. februar i år.

-Forsinkelsen betyder, at reglerne bliver mere smidige og simple at leve op til, fortsatte miljøministeren med blik på den europæiske konkurrencekraft og grøn omstilling.

Søren Bo Søndergaard gumlede på sin votering, men endte med et ja, alt imens europaudvalget blev affolket for at nå fly til folkemødet i Sandvig-Allinge, hvor debatlysten udspiller sig for et større publikum.

Selve reglerne lades urørt
EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) fik miljøministerens bekræftelse på, at det alene drejer sig om tidsfrister og ikke på batteriforordningens grønne indhold, for ellers ville SF være imod.

Der kan ikke foreslås yderligere ændringer, som i givet fald ville fordre et særskilt mandat, hvilket mødets fungerende udvalgsformand, Henrik Møller (S), understregede.

Rettidig undersøgelse
Forslaget indgår i EU-kommissionens såkaldte 4. omnibuspakke om forenklinger. De to datoer begrundes med, at det vil skabe større overensstemmelse med direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive).

Hvad er due diligence? Et forsimplet svar kunne være, at det handler om at gøre det rigtige og klogeste.

En kort, generel beskrivelse er fundet hos Advokatgruppen.dk: ”Formålet med due diligence er at opnå en dybdegående forståelse af virksomhedens økonomi, aktiviteter, risici og muligheder, så man kan træffe en informeret beslutning.”

Batteriforordningens artikel 3, stk. 1, litra 42 definerer det som
”forpligtelserne for en erhvervsdrivende for så vidt angår deres ledelsessystem, risikostyring, tredjepartsverifikationer og overvågning udført af bemyndigede organer og fremlæggelse af oplysninger med henblik på at identificere, forebygge og imødegå faktiske og potentielle sociale og miljømæssige risici i tilknytning til fremskaffelse og forarbejdning af og handel med råstoffer og sekundære råstoffer, der er nødvendige for produktionen af batterier, herunder af leverandører i kæden og deres datterselskaber og underleverandører.”

Tid til forberedelse
Dansk Autogenbrug glæder sig over at få bedre tid til at forberede sig.

Dansk Metal støtter udskydelsen, hvorved man undgår uklarhed, divergerende implementering og unødige barrierer.

Dansk Industri støtter ligeledes udsættelsen af due diligence-elementerne i batteriforordningen med to år.

Ophuggere mellemstation til nye elbiler
Den 17. juni er Magnus Heunicke i Luxembourg til miljøministerrådsmøde om et forslag om skrotbiler, der har særlig interesse i bilproducenterne lande, men også for autoophuggere og ejere af udtjente biler.

Det udvider ophuggere og skrothandleres forretningsområde til bilfabrikkernes produktion af elbiler. Affaldshåndtering skal indtænkes i bilens design

Miljøministeren hentede mandat i europaudvalget den 13. december 2024, hvor et mindretal bestående af Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej enten på grund af erhvervsbyrder eller for lidt miljø.

Forhandlingerne vil på gå helt frem til under mødet, oplyste han i orienteringen til europaudvalget om den forventede vedtagelse af ministerrådets holdning.

Titlen er ”krav om cirkularitet i design af køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer”. Der er ifølge Miljøministeriets politikernotat tale om en omfattende revision og sammenskrivning af de eksisterende EU-regler om behandlingen af skrottede biler (End of Life Vehicles, ELV) samt typegodkendelse af køretøjer med hensyn til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse. (Dj/140625)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.