MANDAT 1: Fuld told på onlinevarer fra tredjelande
MANDAT 2: Moms ved fjernsalg
MANDAT 3: Forenkling af EU’s finansielle instrumenter
MANDAT 4: Låneinstrument til fælles køb af våben (SAFE)

Af Claus Djørup
Økonomiminister Stephanie Lose (V) hentede fire forhandlingsmandater i europaudvalget fredag 4. april, der har betydning for detailhandel og afgifter, højrisikoinvesteringer og oprustning. I alle fire sager var løsgænger Theresa Scavenius alene om at gå imod.

MANDAT 1: Bagatelgrænse fjernes for onlinevarer fra Kina og øvrige verden
Der skal betales told af alle e-handelsvarer fra Kina og andre tredjelande, når EU fjerner bagatelgrænsen på 150 euro (1.117,50 kr.). Samtidig gøres e-handelsplatforme såsom TEMU til formel importør, som får ansvar for tolddata, toldopkrævning og overholdelse af andre EU-lovgivninger.

Samtidig indføres en fælles toldmyndighed og et fælles EU-tolddatacenter samt ændrer en række procedurer i EU’s toldkodeks, der øger kontrollen med importerede varer.

Endelig tilgodeses særligt godkendte virksomheder med forenklet told- og momsbehandling, der stiller deres data til råd for EU’s tolddatacenter.

Sætter ræven til at passe på sig selv
Økonomiminister Stephanie Lose (V) ønsker forslaget om toldreformpakken vedtaget hurtigst muligt, men en dato er ikke afklaret. Hun har rutinemæssigt et aber dabei, nemlig at omkostninger og administrative byrder holdes i tømme.

Europaudvalgets altovervejende flertal voterede ja ved forelæggelsen fredag 4. april.

Alene løsgænger Theresa Scavenius voterede nej i bekymring for den forenklede toldindsats med øgede beføjelser til EU, som kan bemyndige virksomheder (autoriseret økonomisk aktør) til at stå for overholdelse af reglerne. Hun er tillige bekymret for it-delen.

Reform midt i den forrige reform
Det nuværende EU-toldkodeks er fra 2013 og er stadig under gennemførelse. Det nye forslag er et supplement eller udbygning i forhold til onlinehandel, kan man forstå på økonomiministerens svar til EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) og nok også til Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Dansk Speditører.

De to erhvervsorganisationers høringssvar ønsker den ny toldreform udskudt, indtil man er færdig med at implementere toldsystemerne fra den forrige reform af toldkodeksen.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Speditører og Dansk Industri og påpeger, at reduktionen af tidsrammen for midlertidige oplag reduceres til 3-6 dage, hvilket ikke afspejler den operationelle virkelighed. Havnevirksomhederne og speditørerne kan leve med 30 dage, men helst tættere på de nuværende 90 dage.
.
MANDAT 2: Moms ved fjernsalg fra tredjelande
Mandatet til et parallelt forslag om fjernsalg af varer fra tredjelande handler om moms af varer over en stadig eksisterende toldbagatelgrænse på 150 euro (1.117,50 kr.).

I dag afregnes moms i en Import One Stop Shop (IOSS) på importerede, toldfri varer på alle EU-landes vegne, hvorefter momsen fordeles ud blandt landene. Denne ordning udvides til alle varer over toldgrænsen, som sænkes fra 150 euro til nul.

Med andre ord kan told og moms betales automatisk via one shop stop uanset beløbsgrænse. Alternativet for virksomhederne er momsregistrering i hvert enkelte land, som man sælger varer til.

Den danske regering arbejder for en løsning, hvor forbrugeren kan betale momsen for at få varen frigivet, hvis handelsplatformen ikke gør det.

Også her var Theresa Scavenius alene om at votere nej ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 4. april.

-Vi har for stor tillid til, at virksomhederne selv kan indberette det. Det er en overdreven erhvervsvenlig regulering, mente den partistiftende løsgænger, som foreløbigt har indsamlet 33,0 % af de krævede vælgererklæringer.


MANDAT 3: Forenkling af EU’s finansielle instrumenter (Invest EU) /Omnibus 2
Efter det kontroversielle forslag om en pauseknap for bæredygtighedsrapportering, der kaldes „Omnibus 1“ omfattende CDRS, CSDDD, taksinomiforordningen og CBAM, er turen kommet til forenkling af finansielle instrumenter.

De lempede krav til rapportering gælder særligt „Invest EU“-programmet fra 2021 med samt en øget garanti under denne ordning for forskning, innovation og digitalisering. Siden er der mobiliseret investeringer for 280 mia. euro (2.086 mia. dkr.), oplyser Økonomiministeriet i politikernotatet.

-Her handler det også om mindre afrapportering. Linjer er, at vi kan være mindre sikre på, at pengene bliver brugt til det, der oprindeligt er vedtaget, begrundede løsgænger Theresa Scavenius sit nej-votum. Hun kunne ikke få forenkling og simplificering til at rime med den stigende fejlrate i forbirbindelse med EU’s årsregnskaber.

-Jeg kan bekræfte, at der er en forenklings- og simplificeringsdagsorden. Det er en god idé, så det har jeg ingen problemer med at stå på mål for, riposterede økonomiminister Stephanie Lose (V).

-Jeg er enig i, at tænkningen om også at bruge EU-budgettet til i langt højere grad at låse op for nogle af de investeringer, vi ønsker os mere af og være med til at gere med privat kapital, for vi kan ikke løfte investeringsbehovet i EU og Europa ved bare offentlige midler. Der er privat kapital en nøgle, pointerede økonomiministeren.

De øvrige medlemmer af europaudvalget bakkede op om økonomiministerens mandat ved forelæggelsen fredag 4. april.

MANDAT 4: Låneinstrument til forsvarsinvesteringer (SAFE)
Security Action For Europe er den finansielle opfølgning på EU’s oprustningspakke „Rearm“.

EU-kommissionen bemyndiges til at optage lån for op til 150 mia. euro (1.117,5 mia. dkr.), som genudlånes til medlemslande til fælles, momsfri indkøb og anskaffelser af forsvarsmateriel til en lavere rente end nogle gældstyngede medlemslande kæmper med. Til gengæld skal det indkøbte have et højt europæisk indhold.

Andre EU-lande og tredjelande kan også deltage i fælles indkøb. Det er Ukraine, EFTA-lande, kandidatlande og lande med forsvarsaftale med EU.

-Hvad opruster vi for? spurgte løsgænger Theresa Scavenius, da hun som den eneste voterede nej til SAFE-mandatet, som økonomiminister Stephanie Lose (V) forelagde i europaudvalget fredag 4. april.

Theresa Scavenius sondrede mellem hensyn til forsvarsindustriel kapacitet og oprustning. Hun opfordrede til at styrke den europæiske oprustning frem for den forsvarsindustrielle kapacitet.

Det er to sider af samme sag, svarede Stephanie Lose. Vi har behov for at købe forsvarsmateriel, og derfor er der behov for, at der er mere europæisk at købe.

Fælles lån
EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) fik en slags bekræftelse fra økonomiministeren på, at den fælles låntagning i forslaget er undtagelse. Fælleslån kan dog også blive aktuelt ved genopbygning af Ukraine, tilføjede hun.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) voterede ja per forhåndsmelding efter at være blevet betrygget qua et svar fra Stephanie Lose om, at forhandlingsoplægget alene vedrører EU-kommissionens foreslåede genudlånsmodel.

Det vil kræve genforelæggelse, hvis forhandlingerne ændrer sig til at angå en tilskudsmodel med fælles EU-afdrag. I det sidste tilfælde vil Enhedslisten sige nej, oplyser partiet.

1½ % af BNP
Kommissionens oplæg til aktivering af undtagelsesklausulen vil give EU-landene mulighed for at øge forsvarsudgifterne med op til 1,5 pct. af BNP årligt i forhold til de finanspolitiske krav til det enkelte land i en periode på fire år (2025-2028) med mulighed for forlængelse, skriver Stephanie Lose i et svar til europaudvalget.

Låneprogrammet er tiltænkt erhvervelse af ammunition og missiler, artillerisystemer, mindre droner og relaterede anti-dronesystemer (NATO klasse 1), beskyttelse af kritisk infrastruktur, cyber og militær mobilitet, luft- og missilforsvar, øvrige droner og relaterede anti-dronesystemer (NATO klasse 2 og 3), forudsætningsskabende kapabiliteter, beskyttelse af rumbaserede kapaciteter, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse. (Dj/060425)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.