
Boligministeren: Under det danske EU-formandskab håndteres betalbare boliger i EPSCO-rådet
EU-kommissionen: Boligpolitisk høring til 31. juli
Konservativ MEP: 80-20 realkreditfinansiering kunne ændres til 90-10 ved certificeret om- eller nybygning
Af Claus Djørup
Boligpolitik forankres foreløbigt i ministerrådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik kaldet EPSCO, når bolig- og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) sidder for bordenden i Bryssel eller Luxembourg det næste halve år.
Ved siden af den danske boligminister sidder EU-energi- og boligkommissær Dan Jørgensen, som i begyndelsen af 2026 fremlægger EU-kommissionens plan for betalbare boliger (Affordable Housing Initiative, AHI). Klima-, energi- og Lars Aagaard (M) er medspiller, når det gælder grønne krav til byggeri.
Husleje og boligmangel var højt på dagsordenen i adskillige lande ved EU-parlamentsvalget for et år siden. Det har sat aftryk ved oprettelse af et særskilt ressort i EU-kommissionen, hvor Dan Jørgensen så at sige er i analyse- og samtalefasen, og EU-parlamentet har foreløbigt nedsat et særudvalg HOUS, som kommer med anbefalinger til februar næste år.
Spredt over flere ministerråd
-Boligområdet har ikke én samlet rådsformation. Sagerne kan have relation til både det indre marked, klima og energi. Under det kommende EU-formandskab håndterer vi spørgsmålet om betalbare boliger i EPSCO-rådet, meddelte Sophie Hæstorp Andersen i europaudvalget fredag 6. juni.
Den sidste linje i EU-kommissionens anbefalinger til Danmark i det årlige finans- og nationaløkonomisk tilsyn (det europæiske semester fra 4. juni) lyder: Implement measures to improve the affordability of housing (gør boligmarkedet mere betalbart)
Nøgleordet ‘affordability’ gav boligministeren lejlighed til at genopfriske regeringsgrundlaget.
-Det er helt på linje med regeringens boligpolitik og vores mål om at sikre blandede byer. Hjørnestenen i den danske boligpolitik er den almene boligsektor, hvor huslejen holdes nede via offentlig støtte samt den individuelle boligstøtte, erklærede Sophie Hæstorp Andersen.
-Som det fremgår af regeringsgrundlaget, så ønsker regeringen et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger. andelsbolig og privat udlejning, fortsatte hun.
Højniveaukonference
Sophie Hæstorp Andersen vil forestå formuleringen af ministerrådets (de 27 regeringer) ønsker og prioriteter til EU-kommissionens plan for betalbare boliger, som forventes fremlagt i begyndelsen af 2026. Modtageren vil i øvrigt være den danske EU-kommissær Dan Jørgensen, som foruden energi har boligpolitik som ressort.
I september er hun vært for en højniveaukonference om betalbare og bæredygtige boliger. Her vil den tidligere overborgmester fokusere på ”byernes store rolle i boligpolitikken”.
At bygge både betalbart og bæredygtigt er en af spydspidserne i EU-formandskabet, siger hun selv.
-Det er let nok at sige, at man skal bygge bæredygtigt, men hvis priserne stiger 10-20-30 %, fordi man skal bygge bæredygtigt, så kommer det ikke til at være betalbart. Det er et af dilemmaerne, vi kommer til at sætte fokus på, siger boligministeren.
Boliger til middelklassen
Fagpressebureauet: Indebærer EU’s betalbare boliger, at man får huslejeregulering i EU-regi?
– Det er for tidligt at sige, men som udgangspunkt er boligpolitikken de enkelte medlemsstaters ansvar. Dialogen med europaparlamentet og EU-kommissionen rummer, at man ønsker at sikre betalbare boliger, men man er også meget opmærksom på, at det er op til de enkelte lande – og så er der selvfølgelig en stor diskussion omkring, hvordan man tilvejebringer flere betalbare boliger, svarer Sophie Hæstorp Andersen.
– Man kan med fordel kigge til den almene boligmodel i Danmark – hvor man har en kombination med støtte og gode lånemuligheder – med henblik på at skabe et boligmarked, hvor der også – ligesom vi kender det i Danmark med maksimumbeløb og lignende – kan få opført boliger, der er betalbare.
– I den danske model er det støtte og et boligmarked, hvor vi ikke kun har de fattigste for øje, men boligtilbud for den brede befolkning. Det er vi meget opmærksomme på, når man begynder at diskutere statsstøtteregler i EU på boligområdet, understreger Sophie Hæstorp Andersen.
– Vi er meget opmærksomme på, hvis statsstøttereglerne kommer til diskussion, at vi ikke spænder ben for den danske almene sektor. Vi har faktisk den modsatte intention. Vi har til intention at udbrede den danske almene sektor til andre lande. Der er europæiske netværk omkring ‘social housing’ og ‘affordable housing’, hvor Boligselskabernes Landsforening (BL) spiller en fremtrædende rolle, slutter Sophie Hæstorp Andersen.
Høring til ultimo juli
EU-kommissionen vil ikke begrænse de boligpolitiske initiativer til lavindkomstgrupper.
”Det berører nu også en bredere del af samfundet på grund af forskellige faktorer såsom stigende efterspørgsel efter boliger i byområder, stigende boligudgifter, mangel på boliger, aldrende bygninger, regionale økonomiske forskelle samt turisme og korttidsudlejning,” opremsede kommissionen i søsætningen den 5. juni af en en høring/dialog/konsultation med offentligheden om statsstøtteregler.
Som en aktør udtrykker det, så gør skrappe kriterier det svært at støtte socialt boligbyggeri, dvs. lande afholder sig fra at tilvejebringe boliger til de svageste mennesker, fordi boliger ikke kan bygges på markedsvilkår.
Fristen for indspark er 31. juli. Overskriften er ændringer af statsstøttereglerne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI-reglerne, Services of General Economic Interest) for at løse problemet med at skaffe boliger til overkommelige priser.
EU-kommissionen antyder en ledetråd ved at anføre, at opførelsen af almennyttige boliger kan stige, hvis loftet for byggeomkostningerne var tættere på markedspriserne.”
Akut boligkrise
”I hele Europa har alt for mange familier og unge ikke råd til et anstændigt hjem. Det er ikke kun et boligproblem — det er en social nødsituation. Den aktuelle ændring af statsstøttereglerne er et af de værktøjer, vi bruger til at hjælpe medlemsstaterne med at handle hurtigere og mere målrettet for at fremme opførelsen af økonomisk overkommelige boliger,” skriver den spanske EU-kommissær Teresa Ribera i en pressemeddelelse.
Hun er Dan Jørgensens mellemleder i kommissionen og tillige partifælle. Hendes hallelujatitel er ledende næstformand med ansvar for ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling.
Dan Jørgensen er udpeget til at lede specialgruppen (taskforce på engelsk) om økonomisk overkommelige boliger, som næste år skal fremlægge planen om bekæmpelse af den ”akutte boligkrise”, som kommissionen betegner tilstanden.
Energieffektivitet og strategisk prioritet
Boligøkonomien kobles til lettere finansiering af energieffektivitet, som kunne sænke driftsomkostninger og dermed huslejen. Omkring 40 pct. af EU’s CO2-udledning stammer fra bygninger og boliger, og lovgivning om bygningsenergi og renovering er vedtaget eller planlægges.
Økonomisk tilgængelige boliger de den tredje af EU-kommissionens fem strategiske prioriteter i omlægningen af samhørighedsfonde, som europaminister Marie Bjerre (V) fik mandat til i europaudvalget fredag 23. maj.
Konservativ: Accelerede investeringer
EU-parlamentsmedlem Niels Fl. Hansen (K) afviste ved et pressearrangement i EU-parlamentets regi den 23. maj, at ”økonomisk overkommelige boliger” kan læses som huslejekontrol.
– Nej, EU skal ikke blande sig i, hvad huslejen skal være. Huslejeregulering skal vi holde os langt fra, men energirenovering af gamle boliger kan være interessant – hvordan kan vi gøre det bedst mulig, hvilke fonde kan vi få med ind fra EU, hvor meget kan vi accelerere en investeret krone eller euro fra en privatperson eller boligforening til at lave grøn omstilling, sagde Niels Fl. Hansen.
Man kunne også kigge på boligfinansiering i forhold til opnået energieffektivitet ved ombygninger. De første beregninger viser, at man kan accelerere investeringen op til otte gange ved f.eks. aktivering af privat opsparing og offentligt-privat samarbejde, anfører han.
– Det kan være et rigtigt interessant greb at tage. I øjeblikket lytter jeg, tilføjede Niels Fl. Hansen.
Han hører bl.a. forslag om, at den nuværende 80-20 realkreditfinansiering herhjemme for familieboliger kunne ændres til 90-10 ligesom billån ved om- eller nybygning. Det kunne knyttes til konkrete målinger af den forbedrede energieffektivitet i en ISO-certificeret løsning, når et hus renoveres op i en højere energiklasse, som finansieringsinstitutter kan tage bestik af. (Dj/100625)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.