Henrik Sass Larsen og Morten Østergaard har Færøerne og Grønlands finansielle stabilitet i tankerne. Foto: Fagpressen.eu
Færøerne og Grønland på sidelinjen under Danmarks lange tilløb til bankunionen
Af Claus Djørup
Færøerne og Grønland skal have en ny ordning for håndtering af bankkriser, hvis og når Danmark tilslutter sig EU’s bankunion.
Sikringen af finansiel stabilitet for Færøerne og Grønland vil blive håndteret, når og hvis Danmark træder ind i bankunionen.
Færøske og grønlandske banker kan fortsætte under Finanstilsynets tilsyn som i dag, men de to nordlige rigslande kan som ikke-EU-medlemmer ikke deltage i det styrkede banksamarbejde i EU og dermed heller ikke indgå i den fælles bankfinansierede forsikring.
Det oplyste erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i europaudvalget fredag 22. maj.
Især Færøerne ønsker et europæisk sikkerhedsnet for sikre udlandsfinansiering til forholdsvis lavere renter. Desuden er man opsat på atbevare indskydergarantien.
Nationale fonde
De enkelte bankunionslande skal oprette både en national afviklingsfond og en indskydergarantifond. Den førstnævnte skal udgøre én procent af de indskydergarantidækkede indskud.
Fagpressebureauet: Skal Grønland og Færøerne dækkes ind af en national fond?
– Vi er nødt til at opbygge et eller andet, så det skal vi drøfte med dem om, hvordan man får opbygget en sådan, svarer Henrik Sass Larsen.
Samtlige danske stor- og småbanker vil i givet fald være deltagere i den europæiske afviklingsmekanisme, og derfor kan der ikke laves en mekanisme for danske såkaldt usystemisk vigtige banker sammen med færøske og grønlandske pengeinstitutter.
Det fører til det næste spørgsmål, om Færøerne og Grønland skal danne en fælles eller hver sin bankkrisefond eller noget tredje i et arrangement med Danmark?
– Det har vi ikke taget stilling til, svarer Henrik Sass Larsen.
– Der skal selvfølgelig også være finansiel stabilitet der. Det er også et rigsfælleskabsanliggende, supplerer økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).
Realkredit er atter hovedbekymring
Regeringen har i almindelighed ikke truffet beslutning om Danmarks deltagelse i bankunionen, fordi der stadig er uafklarede forhold specielt omkring realkreditsystemet.
– Det, som vi allerede har fået opfyldt i forbindelse med kapitalkravsdirektivet og andre direktiver, skal være intakt, når man træder ind. Det skal også være intakt i forhold til den tilsynsmæssige behandling. Det skal vi være helt sikre på, understreger Henrik Sass Larsen.
Afviklingsinstansen vil være funktionsdygtig fra 1. januar 2016.
Regeringen er positiv over for bankunionen, men afventer at se samarbejdet fungere i praksis og på afklaring af de danske forhold.
Finanssektoren skal selv betale
Afviklingsfonden træder først ind, når det ikke er tilstrækkeligt at nedskrive ejernes og andre kreditorers tilgodehavender. Dette princip om bail-in indgik i den danske bankpakke 3.
Med dette bail-in princip ville afviklingsfonden have kunnet dække samtlige pengeinstitutter, der blev nødlidende i den sidste kapitalkrise, oplyser Henrik Sass Larsen i svar om risikoen for, at skatteyderne skal træde til.
Arbejder og ikke afventer
– Det er ikke kun op til os, hvornår den fornødne afklaring er tilvejebragt, sagde økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i europaudvalget 22. maj om de tekniske forhandlinger med bl.a. den europæiske centralbank.
– Derfor kan man heller ikke afsløre en dato i dag. Det er myndigheder, der er ved at etablere et fælles tilsyn og afviklingsinstans, som ved siden af det skal forholde sig til vores overvejelser, fortsatte Morten Østergaard.
– Jeg er optimistisk i forhol til, at vi kan få de svar, vi har brug, siger Morten Østergaard uden at sætte tidstermin på.
Modstandere holdes hen
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er imod bankunionen.
– Der tegner sig en trist tendens. Inden EU-parlamentetsvalget (maj 2014, red.) ville man ikke have én ordentlig debat, for man skulle afvente stresstesten. Inden folketingsvalget er man pludselig blevet bekymret for realkreditten, og man har derudover afskrevet at give danskerne lov at stemme ved en folkeafstemning, sagde EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL). (Dj/240515)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.