Tyskland skaber en forløber for energiunionen, men den største svaghed er fristaten Bayerns vægring mod højspændingsmotorveje til Nordsøen. Foto: Fagpressen.eu
Valget forsinker dansk underskrift på 12-landesamarbejde om fælles elmarked
Af Claus Djørup
12 EØS-lande underskrev en erklæring om regionalt el-samarbejde i forbindelse med energiministerrådsmødet mandag 8. juni i Luxembourg, oplyser økonomi- og energiminister Sigmar Gabriel i en pressemeddelelse.
Landene er Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Polen, Sverige, Norge, Danmark og Tyskland.
Forinden oplyste klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R), at den danske regering ville udskyde underskrivelsen på grund af folketingsvalget.
Det fremgik af det skriftlige oplæg til EU-rådsmødet, som Rasmus Helveg Petersen har sendte til europaudvalget som erstatning for den mundtlige fremlæggelse, der blev aflyst 4. juni på grund af politikernes større fokus på valgaktiviteter.
“Hensigtserklæringen indeholder en række principper for den fremtidige udvikling af elmarkedet, som vil kunne bidrage positivt til integrationen af vedvarende energi, omkostningseffektivitet og en højere forsyningssikkerhed,” oplyser Rasmus Helveg Petersen.
Omfatter indretyske flaskehalse omkring Bayern
Traktatbegrebet “forstærket samarbejde” anvendes ikke, men tolvlandesamarbejdet skal ses i forlængelse af EU-kommissionens arbejde med den såkaldte energiunion.
Et særligt dansk fodaftryk vedrører infrastruktur (højspændingsledninger og kabler), hvor samarbejdet også omfatter landes interne flaskehalse – eksempelvis Bayerns vægring mod at koble sig på vindstrøm fra Nordsøen – og ønsket om øget fleksibilitet på forbrugssiden.
Rasmus Helveg Petersen meddeler ministerkolleger, offentligheden og sin eventuelle efterfølger, at han anbefaler en hurtig dansk underskrift efter regeringsdannelsen.
Tysklands elektriske naboer
Hensigtserklæringen er blevet til i en tyskledet proces. Tyskland og de 11 elnabolande lover, at de ikke vil begrænse el-udveksling i perioder med høje priser.
Videre vil de identificere barrierer og skabe smidige såkaldte uigenkaldelige (‘no regrets’) markedsvilkår.
På det uformelle energiministermøde i Riga i midten af april talte statssekretær Rainer Baake i det tyske økonomi- og energiministerium om en “dialogproces med vore elektriske naboer”.
Fire uger tidligere i timerne før EU-topmødet torsdag 19. marts mødtes stats- og regeringschefer fra syv vesteuropæiske lande samt erhvervsliv til et arrangement om grøn omstilling i Bryssel med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som vært. De øvrige seks lande var Frankrig, Finland, Portugal, Holland, Sverige og Luxembourg.
Polen er el-nabounionens svageste led
Den tyske el-nabogruppe må ikke forveksles med EU-kommissionens udpegning af 12 lande med temmelig svage udlandskoblinger, dvs. udlandsforbindelser har en kapacitet under 10 % af den hjemlige produktion: Italien, Irland, Rumænien, Portugal, Estland, Letland, Litauen, Storbritannien, Spanien, Polen, Cypern og Malta.
Polen den eneste deltager fra denne gruppe i el-nabounionserklæringen. (Dj/100615)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.