Kritisk mandat til forslag om bæredygtig selskabsledelse

Af Claus Djørup (Opdateret 9. nov. 2002)
Der står blæst om valgsamlingens sidste mandat. I den skriftlige forelæggelse, som trådte i stedet for et regulært møde i europaudvalget fredag 28. oktober, voterede Det konservative Folkeparti i lighed med Enhedslisten imod regeringens forhandlingsposition til EU-forslaget om et direktiv for virksomhedsadfærd og regnskaber for bæredygtighed.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fik opbakning fra de øvrige partier støttede, men bl.a. Venstre og SF lod støtten følge af bemærkninger. Moderaterne, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne er ikke repræsenteret i udvalget.

Det handler om direktivforslaget om bæredygtig selskabsledelse og undersøgelse af virksomheder (‘due diligence’), der indeholder forpligtelser og sanktioner og ikke blot retningslinjer. Det gælder hele værdikæden, herunder datterselskaber.

På engelsk hedder det ”The Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD).

De skærpede EU-regler for virksomhedsadfærd vedtages endeligt næste år, forventede Simon Kollerup i et samråd den 21. september, der drejede sig om Mærsk/APM Terminals aktiviteter i Liberias hovedstad Monrovia.

Det tjekkiske EU-formandskab sigter på vedtagelse i ministerrådet til december, og EU-parlamentet følger trop til foråret, oplyste erhvervsministeren i et opfølgende svar.

Dyrt, uklart og for vidtrækkende
Imidlertid er Simon Kollerup kritisk over for indhold og proces. Det er dyrt for såvel erhvervslivet som staten erhvervslivet, og det er ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Eksempelvis er EU-kommissionens konsekvensanalyse blevet underkendt to gange.

– Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt retvisende skøn for hverken de erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom der er væsentlig uklarhed om centrale begreber i direktivet, anfører Erhvervsministeriet i politikernotatet.

Videre er Simon Kollerup kritisk over for de artikler (paragraffer), der regulerer selskabsledelse, og derfor kan han ikke støtte den generelle regulering af selskabsledelse, som forslaget lægger op til.

– Reguleringen lader til at gå ud over, hvad der nødvendigt for at sikre en forankring af ledelsens ansvar for due diligence processer og vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være proportional, fastslår Erhvervsministeriet.

Lammer selskabsledelse
Et flertal af medlemslandene, der omfatter nord- og østeuropæiske lande og Danmark, ønsker at fjerne de paragraffer, der regulerer selskabsledelse generelt, oplyser ministeriet.

Det afspejles af mange og kritiske høringssvar fra de hjemlige interessenter.

Forslaget er i klar modstrid med principperne for bedre regulering, pointerer professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, og professor Steen Thomsen og lektor Therese Sand fra handelshøjskolen i København (CBS) i deres høringssvar. Initiativets præmisser for regulering af selskabsledelse er nemlig forkerte og underbygges ikke af empiri.

De tre selskabsretseksperter påpeger, at forslaget muliggør useriøse angreb, og risikoen herfor vil alvorligt lamme selskabsledelsernes risikovillighed og mulighed for at operere på udenlandske markeder.

Eksterne kan påvirke uden ansvar
”Komitéen for god Fondsledelse” og ”Komitéen for god Selskabsledelse” fremhæver, at direktivforslaget ikke lægger op til harmonisering på tværs af medlemslande.

– Det kan føre til, at danske og europæiske virksomheder reguleres hårdere end virksomheder uden for EU, hvilket kan have negative konsekvenser for europæiske virksomheders konkurrenceevne, konkluderer de to komitéer.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder advarer mod en unødvendig usikkerhed om ledelsesansvaret i danske virksomheder: – Det er på mange måder uhensigtsmæssigt, hvis eksterne parter får en juridisk ret til at påvirke ledelsesbeslutninger i virksomheder, men ikke bærer et juridisk medansvar for konsekvenserne.

Overser strejkeret
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ønsker større vægt på arbejdstagerrettigheder og arbejdstagerrepræsentanter. Der er en risiko for, at forslaget vil medføre øget bureaukrati uden at skabe reelle forandringer i værdikæderne.

Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser en henvisning til, at forenings- og forhandlingsfriheden også omfatter arbejdsgiverne og deres organisationer. De ILO-instrumenter, der henvises til, omfatter ikke strejkeret.

Konservative imod ulige erhvervsbyrder
De konservatives nej viste sig at blive Katarina Ammitzbølls (K) sidste handling som EU-ordfører, for hun blev ramt af partiets tilbagegang ved folketingsvalget og er rykket ned som 1. stedfortræder i Københavns Storkreds.

Partiet er bl.a. imod byrder og skævvridningen af konkurrencen mellem virksomheder i og uden for EU.

– Det Konservative Folkeparti mener, at “due diligence” og overholdelse af arbejdstagers rettigheder og miljø er vigtigt, men dette forhandlingsoplæg er for vidtgående på en række områder, som også fremgår af en række høringssvar. Vi kan derfor ikke støtte mandatet, lød hendes besked.

– Regeringens formuleringer giver mulighed for stort spillerum til at støtte direktivet, uanset hvordan det ender. Det kan vi ikke leve med. Formålet er godt, men vi kan ikke støtte så vidtgående regulering med konsekvenser for retssikkerhed og konkurrenceevne, pointerede Katarina Ammitzbøll.

Enhedslistens uopfyldte betingelser
– Enhedslisten er naturligvis store tilhængere af, at den private sektor omstiller til en bæredygtig økonomi og aktivt tager ansvar for deres påvirkning på samfundet og miljøet, erklærer EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) i forklaringen på sit nej-votum.

Han ville kun støtte mandatet, hvis der blev lagt afgørende vægt (dvs. regeringen truer med at stemme nej i ministerrådet) på tre forhold.

For det første skal forslaget anvise konkrete konsekvenser for brud på forpligtelsen om en klimaomstillingsplan.

Dernæst skal det være effektivt og skabe en reel forskel for miljøet og menneskerettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder.

– Gevinsterne ved forslaget, herunder bidraget til den bæredygtige omstilling, skal stå mål med de konsekvenser, som direktivet medfører for virksomhederne, skadelidte og håndhævende myndigheder, tilføjer Søren Bo Søndergaard.

Endelig skal det være et minimumsdirektiv, så lande og virksomheder kan gå længere, hvis de ønsker det, understreger han.

Forhandlingstaktik
Enhedslisten foreslår ofte en stramning af forhandlingsmandater, som den til enhver tid værende minister rutinemæssigt afviser.

Regeringens argument er, at det mindsker manøvrerummet i forhandlingerne og kan sætte Danmark uden for indflydelse, når der skal lægges afgørende vægt på et bestemt element. (Dj/011122)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.