
Mandat til mikroorganismer og transplantationsorganer
Af Claus Djørup
Det er svært at finde berøringsfladen mellem genetisk modificerede mikroorganismer (GMM) og organtransplantationer, men ikke desto mindre ligger de to fagligt adskilte elementer i samme bioteknologiske ændringsdirektiv. EU-kommissionen har formentlig lagt dem sammen for at forenkle lovgivningsprocessen, som man også ser i danske bunkelovforslag.
Reguleringen lempes for ”lav-risiko GMM’er”. Forslaget flytter mikrobiel bioteknologi ud af udsætningsdirektivet om genetisk modificerede organismer (GMO), der koncentrerer sig om gensplejsede planter. GMM sigter på andre anvendelser end fødevarer og foder såsom jord- og spildevandsrensning.
Forslaget om organtransplantation handler om nye teknologier for behandling af organer og hvordan organer til transplantation behandles ens i EU, hvilket selvsagt giver større muligheder for at flytte organer rundt i Europa.
Det kan ifølge sundhedsministeriet føre til flere brugbare organer, at kvaliteten løftes, at tidsrummet fra udtagning til transplantation forlænges samt højere sandsynlighed for et vellykket transplantationsforløb for modtager.
Beslutning ikke helt i blinde
– Hvad træffer vi konkret en beslutning om? spurgte EU-ordfører og europaudvalgsformand Steffen Helledie (R), da han atter tog fat på EU-kommissionens kritisable lovkvalitet. Definitionen af lavrisiko kommer på bagkant, og vi kender ikke de fulde konsekvenser af mandatet.
– Tak for et godt og relevant spørgsmål, indledte Jacob Jensen svaret – som han plejer.
En GMM er en velkendt mikroorganisme, der er tilføjet ændringer ved hjælp af moderne bioteknologier. Efter nogle videnskabelige mellemregninger har den europæiske fødevareautoritet EFSA en begrundet forventning om, at den pågældende mikroorganisme er sikker at bruge. Svaret om den manglende konsekvensvurdering er, at Jacob Jensen med sine egne ord læner sig op ad EFSAs sikkerhedsvurdering.
Tre partier imod
Tre partier voterede imod, da fungerende fødevareminister Jacob Jensen (V) fik mandat fredag 22. maj. Det var Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Det var dog kun Enhedslisten, som tændte for mikrofonen og gav en begrundelse ved Sinem Dybvad Demir (EL): Imod lempeligere kontrol for GMM!
Enhedslistens negative votum afspejler et afvisende høringssvar fra bl.a. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, der advarer om, flytningen af risikovurderingen mod en produktbaseret vurdering i Novel Food-forordningen fjerner fokus på mikroorganismens samlede metabolisme (omsætning af næringsstoffer i kroppen) og fænotype (iagttagelige egenskaber).
– Der bør fortsat stilles krav om fuld fænotypisk og metabolisk risikovurdering af alle GMM. At fjerne fokus væk fra mikroorganismens biologiske processer er et svigt af forsigtighedsprincippet og udgør en potentiel risiko for folkesundheden, erklærer Foreningen for Biodynamisk Jordbrug ifølge politikernotatet.
”Mennesker” er fællesmængden i mandatet
Mandatet er fælles for de to elementer. Hele mandatet handler om GMM, mens organtransplantionerne dækkes af det første ord ”mennesker”, oplyste fødevareministeren til EU-fødevarer Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). Her kan tilføjes, at jo færre punkter i forhandlingspositionen, desto mere støttes EU-kommissionens forslag.
Der lægges stor vægt på, at
1) fastholde sikkerheden for mennesker, dyr, natur og miljø.
Videre lægges vægt på, at
2) reglerne er så enkle som muligt og ikke medfører unødige administrative byrder, og
3) en lempeligere regulering samt en tilpasset og mindre omfattende risikovurdering for lav-risiko GMM’er.
Det cypriotiske formandskab har formandskabet foreslået, at ”lav risiko GMM” ændres til ”GMM’er berettiget til fremskyndet procedure”. I et svar til Sinem Dybvad Demir vurderede fødevareministeren umiddelbart, at det støtter Danmark ikke. (Dj/280526)
www Mandat til nye genomteknikker (NGT)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.