Artiklen omhandler tre mandater i europaudvalget:
1) Fiskeriforhandlinger for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt sild og makrel i Nordatlanten
2) Crisper og andre ikke-GMO-teknikker kaldet nye genomteknikker
3) Digitalisering af dataindsamling

MANDAT: FISKERFORHANDLINGER FRA ØRESUND TIL NORDATLANTEN
Af Claus Djørup
Næste år præsenteres EU-kommissionen og de øvrige 26 fiskeriministre for en rapport om den skadelige effekt ved fiskeri med bomtrawl, som kan danne grundlag for et dansk forbud hvis ikke europæisk.

Den videnskabelige undersøgelse foretages i Jammerbugt, og rapporten er klar i første kvartal 2024.

Hvis der påvises negative effekter, skal det have tilsvarende konsekvenser for fortsat eller ikke-fortsat fiskerimulighed med bomtrawl, erklærede fødevareminister Jacob Jensen (V) i et svar til Alex Ahrendtsen (DF), da europaudvalget fredag 17. november behandlede forhandlingsmandatet vedrørende næste års fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Svære forhandlinger også i år
Det er et centralt punkt for regeringen, at TAC (Total Allowable Catch, højst tilladte fangstmængde) for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, hvor der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter.

Rådgivningen for torskebestanden ændres grundlæggende. Den splittes op i tre delområder. Jacob Jensen bemærker, at der heldigvis er fremgang for alle tre delbestande, men den sydlige delbestand ligger stadig på et meget lavt niveau.

– Der bliver igen i år svære forhandlinger, ikke mindst med Norge og UK. Disse forhandlinger er i gang netop nu. Det er bestemt ikke blevet lettere efter Brexit, hvor efterdønningerne fortsat mærkes, siger Jacob Jensen.

Han håber, at fiskeriet i norsk farvand kan starte fra nytår.

Hvis det ikke lykkes at blive enige med Norge og Storbritannien om fiskekvoter, vil EU selv fastsætte foreløbige kvoter for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, fremgår det af politikernotatet.

EU vil anerkendes som sildefisker
På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet enige om en TAC på 390.010 ton sild for 2024. Det svarer til et fald på 24 pct. i forhold til 2023, oplyser Fødevareministeriet.

Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

EU har tillige anmodet om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk sild i EU-farvand.

Makrel i Nordøstatlanten
EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne blevet enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 739.386 ton for 2024.

Det svarer til en reduktion på 5 pct. i forhold til i år.

Også her hedder det, at hver part vil ensidigt fastsætte sin kvote for 2024, såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale.

Åleplan
Ålebestanden er reduceret med 99 procent, så giv ålen en pause, opfordrede EU-ordfører Marianne Bigum. Hun ser frem til ålegenopretningsplanen.

For saltvandsål stammer kun tre procent af dødeligheden fra fiskeri, mens andre presfaktorer spiller en langt større del af udfordringen, uddybede Jacob Jensen.

Han ønsker en revision af åleforordningen for at se det i en helhed i bestræbelsen på at genoprette ålebestanden. Den gældende forvaltningsplan er fra 2009.

Blandt foranstaltningerne kunne være regulering på skarv og sæl og habitatsforbedringer såsom fjernelse af vandløbsspærringer og vandløbsrestaureringer foruden udsætning af ål.

Løsgænger Theresa Scavenius undrede sig over, at ålefiskeri opretholdes af socioøkonomiske hensyn.

– I en økobaseret tilgang handler det om, hvad der foregår i havet og ikke oppe på land, erklærede hun og henviste de socioøkomiske hensyn til andre politikområder.

Bredt mandat
Jacob Jensen fik et bredt flertal for sit mandat. Alene Enhedslisten, Theresa Scavenius og – per forhåndsbesked – Danmarksdemokraterne voterede imod.

Den røde linje for EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) var overskridelse af ICES’ biologiske rådgivning.

MANDAT TIL NYE GENOMTEKNIKKER
Nye planteavlsmetoder klemmer økologi – uklare patentregler klemmer landmænd
(Læsevejledning: Kig jævnligt på faktaboksen nederst)

Af Claus Djørup
Landmænd får nemmere adgang til nye metoder i planteforædling i EU-kommissionens forslag til forordning om nye genomteknikker (NGT). De omfatter Crisper, der omtales som ”den genetiske schweizerkniv” eller bare ”gensaks”.

-Forslaget vil give langt hurtigere udvikling af nye plantesorter, og det er bl.a. vigtigt for at få nye sorter, som er tilpasset klimaforandringerne og kan være med til at reducere brugen af pesticider, forklarede fødevareminister Jacob Jensen (V), da han søgte og fik mandat i europaudvalget fredag 17. november.

De økologiske landbrug hægtes af, for de nye genomteknikker vil ikke være tilladt i økologisk planteudvikling, selv om der er en kategori (NGT-1) for plantesorter, der kunne være frembragt naturligt.

Intern uenighed blandt økologer uenige
Den europæiske organisation for økologer er ikke interesseret i at være en del af NGT-forordningen, oplyste fødevareministeren.

Det er i modsætning til de danske økologer, som måske ikke elsker de nye metoder, men heller ikke vil stå efterladt på perronen.

Det konventionelle landbrug får en konkurrencefordel i forhold til økologer, hvis NGT udbredes, mens enhver form for NGT forbydes i økologi, påpeger Økologisk Landsforening og tilføjer, at det økologiske landbrug ikke er tilstrækkelig stort til at have sin egen planteforædling.

Danske prioriteter
Den danske regering lægger i forhandlingerne i Bryssel vægt på, at forslagets gevinster også kommer økologien til gode ved eksempelvis at tillade NGT-1 i økologien. Videre lægger regeringen vægt på, at risikovurdering, godkendelse og mærkning af NGT-1 planter ikke er nødvendig.

Videre ønsker Danmark, at patentering af planter håndtres i EU’s patentlovgivning, og EU-kommissionen senest i 2026 fremlægger en analyse af plantepatentering.

Mikroorganismer
Endelig lægger regeringen vægt på, at EU-kommissionen tager et lignende initiativ med hensyn til regulering af mikroorganismer.

Det sidste er et stort opmærksomhedspunkt hos videnskabsmænd, forskningstunge virksomheder og fødevarebranchen, som afspejledes i spørgsmålet fra EU-ordfører Karin Liltorp (M) og såmænd ministerens svar:

– Mikroorganismer kunne blive en kæmpe sag for Danmark, og Novozymes vil gerne have, at vi rykker hurtigt på denne dagsorden. Hvad kan vi gøre som (udvalgs) medlemmer for at speede den proces yderligere op i EU?

Det er Jacob Jensen med på, men det er ikke bare at knipse med fingrene.

– Danmark har nogle førerpositioner på feltet, og fra dansk side prøver regeringen at presse på, hvad vi kan på europæisk plan, for at få dette godkendt. Der er andre landes forbehold, og der skal selvfølgelig være styr på sikkerhed for mennesker, planter og dyr. Vi ser nogle fordele inden for de rammer, der bliver givet, som vi skal arbejde politisk – alt vi overhovedet kan – for at få den dagsorden fremmet, svarede Jacob Jensen.

NGT er ikke GMO
Der ændres ikke ved DNA’et i NGT-planter, understregede Jacob Jensen (se faktaboksen).

De enkelte lande skal ikke kunne forbyde dyrkning af NGT-planter som man kan med GMO’er, for NGT kan fremme EU’s bæredygtighedsmål, mener han.

Forslaget har hjemmel i traktatartikel 114, som EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) påpegede og fik ministerbekræftelse på, at landene ikke kan lave egne regler.

Fastholder udpining af jorden
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius voterede nej til mandatet.

Søren Bo Søndergaard ønskede større vægtning – afgørende vægt – på økologiens interesser, dvs. regeringen i givet fald skulle stemme imod, hvis det ikke blev tilfældet.

Theresa Scavenius kritiserede, at EU-kommissionen først kommer med patentlovgivning i 2026, at økologi ikke støttes samt at der ikke lukket for herbicidresistente afgrøder: – Det bliver en metode til at fastholde det gamle landbrug, som har udpint jorden, og fortsætte med det i en klimaforandret verden.

Spændende teknologi, men ikke et kvikfix
På en nylig europaudvalgsrejse til Bryssel opfangede EU- og naturordfører Marianne Bigum (SF) en udfordrende teknikalitet, nemlig at man ikke kan sige præcis, hvordan en ændring er blevet opnået i en NGT-plante. Der er behov for nye regler for risikovurdering af disse materialer.

Det er en spændende teknologi, men det er ikke et teknologisk kvikfix, der overflødiggør alt det andet.

– Det er en lille del af en større omlægning af landbruget, for vi skal stadig bruge god landmandsskik, IPM-principper (integreret plantebeskyttelse/Integrated Pest Management), sundere jorde og i det hele taget omstille landbruget, sagde Marianne Bigum.

Hold plantepatenterne væk
Der er brug for at holde Patent- og Varemærkestyrelsen i kortere snor, for plantepatenter sniger sig ind flere og flere steder, tilrådede i EU- og landbrugsordfører Christian Friis Bach (R).

Det er begyndt at glide, så man ikke længere skelner mellem, om der er sket en genetisk modificering, som kan bane vej for et patent, eller om det bare er modificeringer med mere avancerede tekniske metoder.

Christian Friis Bach ønskede, at mandatet lagde vægt på, at patentering ikke breder sig uhensigtsmæssigt på baggrund af NGT-forordningen.

Det er langvarige patenter, der kan hæmme den videre forædling og blokere for ”farmer’s privilege”, hvilket vil ramme både landmanden og sektorens innovation, anførte han.

Jacob Jensen tog kommentaren om Patent- og Varemærkestyrelsen til sig og bekræftede, at NGT-planter og deres tilblivelsesmetode vil kunne patenteres med den nuværende lovgivning.

EU-kommissionens undersøgelse ligger klar i 2026, og Fødevareministeriet har bedt Københavns Universitet om en vurdering af konsekvenserne af øget patentbrug for dansk landbrug, herunder planteforædlerne.

Marianne Bigum frygter, at få virksomheder får monopol på gode, dyrkbare afgrøder under de nye klimavilkår, fordi patentlovgivningen ikke er på plads.

Hvad landbruget siger …
I sit høringssvar roser Landbrug & Fødevarer EU-kommissionens initiativ, der afbøde de uheldige effekter, der følger af EU-domstolens afgørelse fra 2018 om, at alle nye genomteknikker udviklet efter 2001 skal reguleres som GMO, fremgår det af politikernotatet.

L&F er imod at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien. Anbefalingen er, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud.

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere er imod et forordningsbundet forbud mod anvendelse af NGT’er til økologisk produktion.

Økologisk Landsforening peger på, at forslaget ikke indeholder regler, der beskytter landbrugerne mod patentering af planter, og de enkelte egenskaber, der er forædlet frem.

Landsforeningen Praktisk Økologi i ønsker ikke deregulering af nogen former for GMO’er af hensyn EU’s og økologiens forsigtighedsprincip. Foreningen anbefaler, at regeringen ikke bakker op om EU-kommissionens forslag.

Dansk Planteværn (pesticidbranchen) opfordrer tit hurtig afklaring om patentering, da tilgangen til patenter vil have stor indflydelse på firmaernes appetit på yderligere investering i udviklingen af nye afgrøder.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Frøsamlerne ønsker et dansk nej til forslaget, da vedtagelse vil indebære, at vigtige dele af nye genomteknikker ikke forbliver reguleret som GMO-metoder i landbrug.

Frie Bønder Levende Land mener, at de nye genomteknikker, som f.eks. CRISPR-Cas9, hverken er så sikre eller præcise, som fortalerne hævder. Hertil kommer uklarhed om patentering og sporbarhed, så opfordringen er at stemme imod.

FAKTABOKS
Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter kunne være opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling. Det er i modsætning til NGT-kategori 2, som ikke kan frembringes naturligt eller ved traditionel forædling.

GMO (genmodificering) indsætter gener fra helt andre organismer og frembringer derfor planter, der aldrig af sig selv ville kunne opstå i naturen. NGT modificerer gener i planten på en måde, som man gennem forædling eller naturen selv kunne have gjort.

Forslaget medfører, at kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter undtages fra GMO-lovgivningen og håndteres efter nye regler i forslaget.

Kategori 2 NGT-planter og planteprodukter foreslås fortsat omfattet af den gældende GMO-lovgivning, men med justerede krav.

Landbrugsstyrelsens leksikonside om GMO forklarer, at NGT (nye genomtgeknikker) refererer til en mindre gruppe af teknikker.

1) Genome-/genediteringsteknikker som CRISPR, TALEN, zinkfingernukleaser, meganukleaseteknikker, prime editing

2) Mutagenese-teknikker såsom oligonukleotid-ledet mutagenese

3) Epigenom redigeringsteknikker, f.eks. RNA-afhængig DNA-methylering.

Crisper er kendt som ”gensaks” eller ”genetisk schweizerkniv” og er en proces, som mange mikroorganismer anvender som en forsvarsmekanisme mod virusangreb (Dj/181123)

MANDAT TIL DATAHØST
Marie Bjerre: Indsamlingsmåde og ikke databeskyttelse ændres

Af Claus Djørup
Danmarks Statistik og de øvrige 26 EU-landes statistikproducerende myndigheder får nye muligheder for at høste digitale data fra borgere og erhvervsliv, hvis og når EU-kommissionens forslag om opdatering af statistikforordningen vedtages.

Det kan være data fra lønsystemer, korttransaktioner, scannere og elmålere, oplyste it- og digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), da hun fik enstemmig opbakning i europaudvalget fredag 17. november til sit forhandlingsmandat.

Der er tale om en anden, effektivere måde at indhente data på, som man allerede har adgang til. Det mindsker byrden ved indberetninger betragteligt, når man slipper for et spørgeskemaer om lønudtræk, fremhævede Marie Bjerre.

Alle centrale danske ønsker er imødekommet i det spanske EU-formandskabs kompromisforslag, understregede hun.

Bred hjemmel og gældende databeskyttelse
EU- og landbrugsordfører Christian Friis Bach (R) og EU- og it-ordfører Alexander Ryle (LA) tog Landbrug og Fødevarers bekymring op vedrørende den brede hjemmel til at indhente data i privat besiddelse .

I bekymring for datasikkerheden ønskede EU-ordfører Marianne Bigum (SF), at der blev lagt afgørende vægt på, at dataindsamling sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen GDPR (General Data Protection Regulation) og EU’s charter for grundlæggende rettigheder, dvs. data må alene bruges til statistik og ikke til kontrol af borgere eller andre administrative formål, og data bruges i aggregeret form og ikke kan henføres til personer for at sikre anonymitet.

Det skulle være nemt at sige ja til, og Marie Bjerre delte de samme bekymringer, men det er en grundpræmis, at GDPR og charteret overholdes.

– Forordningen ændrer ikke på måden, som vi behandler data på. Man må ikke bruge data til kontrolformål eller administrative formål. Der gælder stadig datafortrolighed som
der gælder for al statistikproduktion. (…) Regeringen er tilfreds med indhegningen af forordningen også i forhold til databeskyttelsen. (…) Den giver ikke adgang, at man kan indhente meget mere data end i dag, svarede Marie Bjerre.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) udvirkede en sjælden justering af et forelagt mandat, nemlig at det udbygges med selvfølgeligheden, at GDPR og EU-charteret skal overholdes.

Krisestatistik
Forslaget indeholder en frivillig mekanisme til beredskab, der skaffer statistisk belysning af kriser såsom koronapandemien, migration og krigen i Ukraine.

Det blev afprøvet herhjemme under covid19-krisen. Danmarks Statistik fik lejlighed til at se elmålerdata og kunne konstatere, at der var god gang i virksomhederne.

– Det var en vigtig oplysning, forklarede Marie Bjerre.

Dataetisk Råd er ikke på høringslisten, fordi forordningsforslaget ikke ændrer på, hvordan man behandler data, da databeskyttelsen ikke berøres af forslaget, oplyste hun.

Ingen kompensation
En mindre gruppe lande mener, at forslaget ikke skal åbne for kompensation til virksomheder, oplyse rit-ministeriet i politikernotatet

Den gruppe lande omfatter åbenbart Danmark, for fra dansk side er man ”ligeledes betænkelig ved at bryde med national praksis om ikke at yde kompensation til virksomheder, da det potentielt kan skabe unødvendig præcedens”.

”I forslagets nuværende form er det ikke længere obligatorisk at yde kompensation, hvilket Danmark støtter,” hedder det . (Dj/201123)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.