78 % AF VIGTIGE EU-FORSLAG UDEN KONSEKVENSANALYSE
* Europaudvalgsformand Steffen Helledie: Vi skærper kritikken af beslutningsgrundlag i blinde
* Energiminister Lars Aagaard: Konsekvenser for 450 millioner mennesker
* MEP Morten Løkkegaard: Forhåbentlig ny procedure for ‘assessments’ senest foråret 2029

Af Claus Djørup
Folketinget lovgiver oftest i blinde, når det gælder forordninger og direktiver fra EU-kommissionen. En optælling fra Europaudvalgets sekretariat viser, at siden december 2024 er blot 14 ud af 64 forslag ledsaget af en konsekvensanalyse.

Det må der hankes op i, lyder budskabet mellem linjerne i en opfordring fra europaudvalget til EU-økonomikommissær Valdis Dombrovskis.

”Vi er dybt bekymrede over, at kun 21,9 % af de vigtigste EU-lovforslag i løbet af de sidste 14 måneder har været ledsaget af det mest effektive værktøj til at sikre proportionalitet og subsidiaritet. Dette forringer kvaliteten af ​​den europæiske lovgivning og underminerer en effektiv parlamentarisk kontrol,” hedder det.

Efterlysning af en konsekvensanalyser afspejles stadig oftere i regeringens forhandlingsmandater. Så sent som fredag 8. maj gjaldt det bl.a. EU-kommissionens forslag om lempelse af CO2-kvotesystemet.

På Dombrovskis dagsorden
EU-økonomikommissær Valdis Dombrovskis, som har ansvar for økonomi og produktivitet, gennemførelse og forenkling, er EU-kommissionens bannerfører for bedre regulering.

– Vi arbejder i EU-kommissionen med at styrke arbejdet med konsekvensvurderinger. Det er absolut på dagsordenen, svarede Valdis Dombrovskis på pressemødet i Forum efter det uformelle økofin den 20. september. 2025.

– Det er vitalt med konsekvensanalyser ikke blot af EU-kommissionens forslag, men også af store ændringsforslag. Det er også vitalt med et overblik over, hvad der kommer af ny lovgivning, understregede økonomiminister Stephanie Lose (V) ved den lejlighed.

Undtagelse er blevet til reglen
Otte måneder senere – den 28. april – fremlagde EU-kommissionen meddelelsen “Et enklere, klarere og bedre håndhævet EU-regelsæt”. Det bedste, danske politikere kan få ud af den, er Valdis Dombrovskis personlige engagement i bedre regulering, som gerne måtte smitte af på de øvrige EU-kommissærer.

– Vi anerkender, at EU-kommissionen godt selv kan se problemet, men vi skærper kritikken. Det duer simpelt hen ikke, siger udvalgsformand Steffen Helledie (R) som underskriver af brevet.

– Alle har forståelse for, at der kan være hastelovgivning, der engang imellem skal presses igennem, hvor man ikke kan nå det, men det er snarere reglen end undtagelsen. Det går ikke, fortsætter han om manglende konsekvensanalyser.

Erkendelsen i Berlaymontbygningen er i høj grad foranlediget af det danske EU-formandskab i 2. halvår 2025, som rejste problematikken flere gange, men meddelelsen om bedre regulering er med danske øjne ikke konkret nok om, hvad man vil gøre.

Beslutninger i blinde
-Det giver vi et ekstra skub. EU-kommissionen skal anerkende, at konsekvensanalyser er fuldstændig afgørende for, at vi kan give mandater til vores regerings forhandlingsoplæg. Hvis vi ikke kender konsekvenserne, så træffer vi beslutninger i blinde, og det styrker hverken tilliden til eller kvaliteten af vore beslutninger, slutter Steffen Helledie kort efter et par mandatgivninger, som netop indeholder krav om en konsekvensanalyse.

Det gjaldt eksempelvis ændringer i den europæiske klimapolitik, nemlig CO2-kvotesystemet, hvor fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) tog et mandat med vægt på, at ændringen i ETS ledsage af en uddybende konsekvensanalyse.

Bekostelige undladelser
To mere eller mindre usagte begrundelse for EU-kommissionens gennemgående udeladelse af konsekvensanalyser er dels hastværk, dels lade som ingenting i en følsom sag. Det har bogstavelig talt en pris.

-Det har historisk vist sig, at man har truffet beslutninger på EU-plan, hvor man har vurderet omkostningerne til at være meget små, og så viste de sig at være koloenorme i implementeringsfasen, siger Lars Aagaard.

-Husk, at det er konsekvenser for 450 millioner mennesker. En potentiel omkostning kan tælles i milliarder for det danske samfund, og så kan man gange op.

Skavanker skal også frem
Han er indstillet på at træffe en beslutning uden konsekvensanalyse, når hastighed er et hensyn, men balancepunktet ligger skævt, hvis undtagelsen udvikler sig til hovedregel i sager, hvor EU-kommissionen burde og kunne have forberedt en konsekvensanalyse.

Der kan også være sager, hvor det ikke er proportionalt at startede den store regnemaskine, hvis man har en god fornemmelse for, at konsekvenserne er små. Det kan også svært at lave landespecifikke analyser på grund af manglende data. Det undskylder ikke den generelle trend, mener Lars Aagaard ligesom det øvrige folketing.

– Vi skal have bedre grundlag til at vurdere konsekvenserne. Meget europæisk lovgivning er drevet af et velmenende ønske om at gøre det bedre, men hvis man kun vil det gode og ikke kan se konsekvenserne, der kan være fordelingsmæssigt eller konkurrencemæssigt eller statsfinansiel eller realistisk implementeringstid, så risikerer man at lave lovgivning, der er disconnected fra virkeligheden, slutter Lars Aagaard.

Balance mellem hurtighed og dybde
Det europæiske fællesord for konsekvensanalyse er impact assessment eller bare assessment, som den selvudnævnte simplificeringsgenerel, EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V/Renew) anvender.

– Manglen på assessments er et kæmpe problem, og meget kunne være hindret, hvis vi havde lavet dem først, siger Morten Løkkegaard, som første gang blev valgt til EU-parlamentet i 2009.

– Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre det til en hovedregel, at al lovgivning, der kører gennem vort hus, på en eller anden måde skal assesses. Det er velkendt, at så snart EU-kommissionen skal lave noget følsomt, så undlader de at lave assessments for at undgå politisk ballade, siger Morten Løkkegaard.

Paradokset er, jo mere man assesser, desto højere risiko for blokering, men det er prisen for at kontrollere tingene.

-Vi har sprøjtet lovgivning ud i årtier, som vi ikke selv har kontrolleret konsekvensen af, og det gælder alle aktører. Alle har et medansvar – det gælder EU-kommissionen, ministerrådet og parlamentet, siger Morten Løkkegaard.

Balance mellem hurtighed og dybde
Den liberale gruppe Renew har nedfældet skriftligt, at der i udgangspunktet skal være assessments på al lovgivning. Her dukker paradokset op, nemlig at EU’s lovmaskine så ville køre langsommere, for assessmentmekanismen kan bruges til at bremse eller ligefrem slette foreslået lovgivning.

– Det er altså ikke bare lige at gøre det, men vi er på vej. Vi kan passende starte med os selv for vi har overhovedet ikke haft for vane at lave kontrol og konsekvensanalyse, siger Morgen Løkkegaard om EU-parlamentets egen rolle.

Alene i år skal EP behandle 113 forslag fra EU-kommissionen, og processen forlænges med et halvt til et helt år, hvis der skal udformes en assessment.

Man ville være nået meget langt ifølge Morten Løkkegaard, hvis en ny procedure for konsekvensanalyser var vedtaget inden det nuværende europaparlaments valgperiode udløber i juni 2029.

Et element kunne være en håndfuld kriterier, så kontrolsystemet ikke voksede vildt.

Slankere skabelon
Hvor grundigt skal man gå til værks, før man har en konsekvensanalyse? er Morten Løkkegaards eget spørgsmål, der lægger op til slankere konsekvensanalyser.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har sagt, at der skal laves konsekvensanalyser, noterer han.

De foreløbig 10 forenklingspakker (omnibusser) er på sin vis et politisk svar på, at der er gjort for meget, som der skal gøres noget ved, herunder mangel på konsekvensanalyse.

Fagpressebureauet: Kan omnibusserne betragtes som en efterrationalisering på grund af manglende konsekvensanalyser?

– Ja, det er svaret på den manglende konsekvensanalyse. Jeg vil ikke udelukke, at der kan komme specielle instrumenter, der kun retter sig mod konsekvensanalyser. Diskussionen er først lige begyndt, slutter Morten Løkkegaard. (Dj/170526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.