Dansk Fugl Phønix-strategi – resterne af CSRD skal bane vejen for grøn kapital

Af Claus Djørup
Bæredygtighedsrapporteringsområdet har udviklet sig til et decideret regelmonster, der drukner danske virksomheder i papirarbejde frem for at give dem frihed til at fokusere på deres kerneforretning.

Indledte fungerende erhvervsminister Morten Bødskov (S) forelæggelsen i europaudvalget fredag 22. maj af EU-kommissionens delegerede retsakter (EU-kommissionsbekendtgørelser) om forenkling af direktivet om regnskaber for bæredygtighed CSRD (The Corporate Sustainability Reporting Directive).

Alene et mindretal bestående af Enhedslisten og Alternativet voterede imod mandatet.

For et år siden den 2. maj 2025 fik samme minister mandat til en pauseknap, hvor det nej-voterende mindretal udgjordes af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius.

Blot et år før havde folketinget den 2. maj 2024 vedtaget lovforslaget fra den samme minister om CSRD.

Kovending
Hvad er der sket i mellemtiden – fra grøn omstilling og grøn vækst til – for at citere Morten Bødskov – rapporteringscirkus og bureaukratisk monster?

For det første er EU-kommissionens konkretisering langt mere detaljeret, omkostningstung og arbejdskrævende end tilsigtet. For det andet er den politiske balance rykket til højre ved EU-parlamentsvalget den 9. juni, svarede han for godt et år siden.

Morten Bødskov begrundede kovendingen med, at det handler om at holde på grønne investeringer og job, som ellers ville flygte til andre kontinenter på grund af komplicerede regler, der alene gavner revisorer og konsulenter.

EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA) gav Morten Bødskov lejlighed til at gentage sin forklaring: Ud af maskinen kom et monster af den anden verden, som på mange måder spændte ben for at tiltrække grøn kapital og grønne investeringer.

Tidlig påvirkning uden konsekvensanalyse
EU-ordfører og europaudvalgsformand Steffen Helledie (R) undrede sig over, at mandatet blev givet en postgang for tidligt, når man endnu ikke kender den konkrete udformning og

EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) voterede nej, fordi hun ikke havde lyst til at afgive mandat, når man ikke konsekvenserne for miljø- og arbejdstagerrettigheder i produktion og leverandører fra tredjelande.

Den tidlige mandatgivning skyldes med Morten Bødskovs billede, at et lille land skal være vaks ved havelågen for at få indflydelse, og her gælder det om at gøre Europa attraktiv for grøn kapital: – Så er det nu, at indflydelsen skal sættes ind!

Den ærgerlige Steffen Helledie fastholdt, at konsekvensanalysen bør foreligge før beslutning om mandatet. Morten Bødskovs argument om tidlig interessevaretagelse fik Steffen Helledie til at ræsonnere, at så er der ingen grund til konsekvensanalyser, når man altid skulle være tidligt ude af hensyn til interessevaretagelsen.

Morten Bødskov erklærede sig enig i kritikken af EU-kommissionens manglende konsekvensanalyser, som han og europaminister Marie Bjerre (V) tog op under det danske EU-formandskab i efteråret 2025.

-Det er ikke holdbart, at man i så mange tilfælde ikke aner, hvor tingene ender og hvad konsekvenserne er. Et særligt problem er de delegerede retsakter, sluttede Morten Bødskov.

MANDATET lægger stor vægt på, at
1) standarderne er proportionale, så virksomhederne ikke pålægges unødigt store byrder,
2) standarderne understøtter gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde med bæredygtighed inden for miljø og klima, sociale faktorer og ledelse, så data er tilgængelige for investorer, civilsamfund og andre regnskabsbrugere,
3) oplysningskravene i standarderne er lette at eksekvere og så vidt muligt at automatisere for de indberettende virksomheder, og
4) afledte offentlige udgifter begrænses

Videre lægges vægt på, at
5) EU-kommissionen parallelt med udviklingen af bæredygtighedsstandarder fremsætter initiativer, der kan lette de administrative byrder for både de omfattede virksomheder og mindre virksomheder i deres værdikæde, og
6) standarderne er forenelige med behov for information fra de finansielle markedsdeltagere i forhold til de rapporteringskrav, som de er pålagt efter anden EU-lovgivning.
(Dj/280526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.