Danmark klar til EU-regler for returnering af illegale og kriminelle migranter

Af Claus Djørup
Danmark vil tilslutte sig to forordninger om tilbagesendelse af ikke-EU-borgere og digital rejsedokumentation, der er omfattet af det danske retsforbehold. Det sker i en mellemstatslig aftale inden seks måneder.

Det bekræftede integrationsminister Kaare Dybvad (S) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 6. juni.

Det første forslag gælder forslaget til forordning om et fælles system for hurtigere tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU. Det danske lovgrundlag blev såmænd etableret to dage før europaudvalgsmødet og dermed før vedtagelse og ikrafttrædelse i EU.

Et mindretal bestående af fire partier voterede imod forhandlingsmandatet, nemlig Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Alternativet.

Mandatet til det andet forslag om EU’s digitale rejseapp fik alene Dansk Folkeparti imod sig.

Udrejsecentre uden for EU
Tilbagesendelsesforslaget indeholder udrejsecentre i tredjelande, fremhævede Kaare Dybvad.

Videre har EU-kommissionen set til Danmark med forslaget om pligt for udlændinge om at samarbejde med myndighederne om tilbagesendelse, sanktioner ved manglende medvirken hertil samt opholds- og meldepligt.

Kaare Dybvad savner dog en udtrykkelig mulighed for undtagelse fra forordningen for dømte, at meddelelse indrejseforbud kan ske for bestandig. Han forliger sig dog med, at der ikke står det modsatte.

Videre ønsker han, at udsendelse (udsmidning til udlændingens hjemland) kan ske på grundlag af en national afgørelse fremfor en afgørelse fra et andet EU-land, hvis det er hurtigere.

Menneskerettigheder skal gælde bag porten
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) efterlyste navne på lande med orden i menneskerettigheder, som kunne huse et udrejse- eller modtagecenter.

Kaare Dybvad afviste imidlertid at udpege lande ud over at nævne Albanien og Kosovo som konkrete tilfælde. Han erklærede i stedet, at menneskerettigheder skal overholdes for de personer, der anbringes i et center uden for EU og som et EU-land har ansvar for, mens det ikke er så interessant, om det pågældende land i fuldstændig grad overholder de internationale konventioner.

Uklarhed om mistede rettigheder
– Der mangler en konsekvensanalyse i forhold til, hvorvidt det vil være en indskrænkning af rettigheder for migranter, begrundede Katrine Robsøe (R) sit nej. EU-ordfører Sascha Faxe (AL) istemte om uklarheden.

Deres votum ekkoer høringssvaret fra Dansk Flygtningehjælp, som er bekymret over, at forslaget ikke indeholder en konsekvensanalyse, der kunne skabe overblik over de mulige begrænsninger af tredjelandsstatsborgerens rettigheder.

Dansk Flygtningehjælp er tillige bekymret for, at udrejsecentre i tredjelande kan medføre risici for menneskerettighedskrænkelser.

Mandat med fire hovedpunkter
– I Danmark har vi en velfungerende hjemrejsepolitik med gode resultater. Derfor har vi ikke så mange udlændinge i udsendelsesposition i Danmark, men sådan ser det ikke ud i alle lande i Europa. Mange lande har massivt antal udlændinge uden lovligt ophold, som de ikke lykkes med sende ud, sagde Kaare Dybvad.

De nye regler har større fokus på udlændinges pligter frem for rettigheder, som det er tilfælde i det nuværende, forældede udsendelsesdirektiv fra en tid med færre irregulære migranter, pointerede han.

Den største vægtning gælder udsmidning af kriminelle og ekstremister for bestandig, hvilket forslaget i sin nuværende form ikke sikrer.

Mandatet lægger:
vægt på, at konkrete tiltag effektiviserer tilbagesendelser, herunder samarbejde om udrejse og motiverende foranstaltninger såsom opholds- og meldepligt for tredjelandsborgere uden lovligt ophold,

vægt på, at der ikke pålægges unødige administrative byrder, medmindre disse bidrager til en effektivisering af tilbagesendelsessystemet,

vægt på indførelse af en undtagelse, således at forordningen ikke finder anvendelse for tredjelandsborgere, der er udvist som følge af strafbare forhold eller anses for en trussel mod den nationale sikkerhed,

stor vægt på, at indrejseforbud kan være for bestandig, særligt for personer som følge af strafbare forhold eller anses for en trussel mod den nationale sikkerhed, hvis disse ikke undtages forordningens anvendelsesområde.

Opbakningen til mandatet indebærer ikke SF’s automatiske støtte til aftaler mellem Danmark og tredjelande om hjemsendelse, understregede EU-ordfører Claus Jørgensen (SF).

Overvågning forklædt som service
Det andet forslag om ”EU’s digitale rejseapp” – applikation til elektronisk indgivelse af rejseoplysninger – er en udbygning af Schengenreglerne, og app’en, der indeholder pas, vil kunne lagres i den digitale tegnebog, som kommer op at stå næste år.

EU’s digitale rejseapp vil forkorte køen i lufthavnen og lette presset fra det stigende antal rejsende, lokker EU-kommissionen og integrationsminister Kaare Dybvad, mens EU-ordfører Alexander Ryle (LA) snarere ser overvågning.

Også personer fra tredjelande kan tilslutte – og framelde – sig EU-rejseapp’en frivilligt, oplyste Kaare Dybvad til EU-ordfører og europaudvalgsformand Brigitte K. Jerkel (K) og Alexander Ryle.

– Det virker ikke som om det primære formål med forslaget er at gøre det nemmere for rejsende, men mere at kunne kontrollere de mennesker, der passerer grænserne, bemærkede EU-ordfører Alexander Ryle. Han er bekymret for lagring af biometriske dato lagres i forhold til risikoen for læk.

Gode overvejelser, replicerede Kaare Dybvad imødekommende, men han lægger mest vægt på effektiviteten ved at få flypassager hurtigere gennem køen i ankomsthallen.

Mere energi til menneskesmugling
– Man kan synes, at det er for meget overvågning, men det er en frivillig ordning, som man selv tilmelder sig til. Man kan trække sit samtykke tilbage, og det er selvfølgelig i overensstemmelse med EU’s persondatareglement (GDPR, red.), som normalt ikke beskyldes for at være for lempeligt, sagde Kaare Dybvad.

Det bliver nemmere for passagerne, men det giver også mulighed for, at udlændingemyndighederne, politi osv. har større overblik, tilføjede han.

-Set fra mit sæde som udlændinge- og integrationsminister er jeg da interesseret i, at vi har fuldstændig overblik over, hvem der rejser ind og ud, (…) for så har vi meget bedre mulighed for at fokusere vores energi på de steder, hvor folk krydser illegalt, sagde Kaare Dybvad.

EU’s rejseapp kan også anvendes til at fremsende oplysninger til registrering i EU’s ind og udrejsesystem ESS, der ventes sat i drift til efteråret, oplyste integrationsministeren. Det fysiske pas skal medbringes trods digitaliseringen.

Forslaget ventes vedtaget i ministerrådet under det danske EU-formandskab i andet halvår.

Mandatet
Mandatet til forhandlingerne om EU’s digitale rejseapp lægger stor vægt på, at
1) forslaget understøtter konkrete behov og derved ikke pålægger unødige statsfinansielle eller administrative byrder
2) transportvirksomheder herunder luftfartsvirksomheder sikres valgfrihed til at integrere digital rejseinformation
3) transportvirksomhederne ikke pålægger unødvendige administrative eller økonomiske byrder

Videre arbejder regeringen for, at ”sikre sammenhæng mellem gældende og planlagte initiativer på tværs af EU for at skabe enkelt og sammenhængende digital europæisk identitetsinfrastruktur.”

Lovvedtagelser
Kaare Dybvad fik mandat til ind- og udrejsesystemet EES (Entry-Exit System, ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål) den 7. februar i år (fagpresseartikel: Pasbetjente afløses af scannere).

På ministerrådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA, som også kan stå for ret, indenrigs og asyl) den 12.-13. juni gives en status for den forsinkede it-gennemførelse og for trilogforhandlingerne med EU-parlamentet.

Forsinkelserne har konsekvenser for implementeringen hertillands i form af økonomi og ressourcetræk hos myndigheder, fastslår Kaare Dybvad. Det er dog lykkes at blive enige om en gradvis idriftsættelse af EES i oktober i år.

Det indgår i øvrigt i en netop vedtaget lov – L196 – om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet EES samt API-forordningen (Advance Passenger Information, ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser) om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer.

Folketinget vedtog loven den 4. juni sammen med to andre lovforslag på området, L179 om udvidelse af adgangen til straksudsendelse samt L180 om skærpede udvisningsregler og indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. (Dj/090625)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.