Mediemandat med halvrøde linjer

Jakob Engel-Schmidt: EU-medierådet bør kun reagere på kritik i retsstatsrapporter

Af Claus Djørup
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forsøger at sætte hegnspæle omkring EU-kommissionens europæiske presseråd med et forslag om, at at det skal arbejde på grundlag af de årlige landerapporter om overholdelse af retsstatsprincipperne.

Det vil have samme virkning som politisk upassende modeller for henholdsvis problemfrie og problematiske EU-lande– eksempelvis en nordisk og en østeuropæisk blok – med hensyn til pressefrihed.

-Det ville være en elegant, klædelig og effektiv løsning at bruge ressourcerne dér, hvor der er problemer, erklærede Jakob Engel-Schmidt ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 12. maj af mandatet til en mediefrihedsretsakt (MFA) – ”forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked, KOM (2022) 457”.

Danske Medier
Adm. dir. Mads Brandstrup fra Danske Medier, som er brancheorganisation for de trykte og herunder digitale medier (TV2 og DR er ikke medlemmer), fremlagde i sit foretræde umiddelbart før mandatforelæggelsen en særdeles kritisk holdning til MFA’en.

Danske Medier ønsker at ”lægge afgørende vægt på, at det altomfattende råd for medietjenesters kompetencer begrænses og sikres uafhængighed af EU-kommissionen, da frie og uafhængige private medier på ingen måde bør underlægges kontrol udført af et EU-organ.”

Danske Medier står hårdt på, at publicistiske mediers lovlige indhold skal undtages fra automatisk fjernelse. Mads Brandstrup illustrerede det med en artikel på Videnskab.dk om nazisme (ekstremisme) og et norsk facebookeksempel med den napalmramte pige i My Lai-massakren (børnepornografi).

Sæt foden ned
Et mindretal bestående af Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod, fordi der ikke blev lagt afgørende vægt dvs. Danmark er klar til at stemme nej) på, at Danmark ikke vil være med til absurditeter og forringet mediefrihed i Europa, som EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) udtrykte det.

– Det er forkert kun at lægge ”stor vægt” af strategiske årsager, Regeringen burde lægge afgørende vægt på, at medlemslandene har kompetencen til at regulere og finansiere public service-medier, sagde EU-ordfører Alexander Ryle (LA).

– Det er en principiel sag, og når sager er principielle, skal man sætte foden ned, sagde EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF). Det er principielt angående mediefriheden, nærhedsprincippet, som forslaget bryder med, og overfrakken i form af det europæiske medieråd.

– Jeg kunne frygte, at Ylva Johansson-lignende typer (den svenske EU-kommissær, red.) bliver sat ind i et sådant overfrakkemedieråd. Det er skuffende, at regeringen ikke har valgt ”afgørende vægt” og siger nej, begrundede Alex Ahrendtsen sit nej-votum og henviste til Danske Mediers anbefaling.

Mandatets 1. del om overordnet støtte
Trods enighed om ”det europæiske forsøg på at underminere vores mediemodel” – Jakob Engel-Schmidts udtryk – vælger regeringen dog en grad lavere konfrontation om det påtænkte ”Europæiske Råd for Medietjenester”. Kulturministeren vil ikke gribe til truslen om at stemme nej ved at flage med ”afgørende vægt”, eftersom forhandlingerne går den rigtige vej.

– Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget om at sikre mediefrihed, redaktionel uafhængighed og beskyttelse af journalister, indledes forhandlingsmandatet.

I forlængelse heraf arbejder regeringen for, at forslaget virker efter hensigten og er med til at adressere de udfordringer med mediefrihed, mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og beskyttelse af journalister, som ses i nogle EU-medlemsstater, i tråd med regeringens generelle tilgang til forsvaret af retsstatsprincipper i EU, hedder det videre.

Mandatets 2. del med de centrale punkter
Regeringen lægger stor vægt på fem punkter:
1) at det i forslagets bestemmelse om public service bliver tydeliggjort, at medlemsstaterne har kompetencen til at regulere og finansiere public service-medier,

2) at der inden for forslagets rammer sikres fleksibilitet i de nationale procedurer for, hvordan bestyrelser og den øverste ledelse af public service-medier udpeges,

3) at forslaget ikke griber ind i mediernes selvregulering, herunder systemet med det danske pressenævn,

4) at medierådets udtalelser forbliver af vejledende karakter, samt

5) at forslaget ikke påfører staten eller virksomheder – ikke mindst små virksomheder – urimeligt store byrder.

Mandatets 3. del med vigtige prioriteter
Endelig lægger regeringen vægt på yderligere tre punkter:
1) at medierådets udtalelser om markedskoncentration og markedsfusioner skal vurderes ud fra eksterne indikatorer i forhold til virkningen på mediepluralisme og mediefrihed, samt
2) at medierådet bliver så organisatorisk og funktionelt uafhængig af kommissionen som overhovedet muligt, samt
3) at store online-platformes mulighed for at fjerne eller censurere indhold fra medier under redaktionelt ansvar begrænses mest muligt.

– Vi har et velfungerende mediesystem her i landet, som ikke bør ødelægges eller reguleres af unødvendig europæisk lovgivning. Derfor er det afgørende, at det europæiske medieråd ikke bliver udstyret med muskler, der kan gribe ind i vores velfungerende mediemarked, men derimod udtaler sig efter vejledende karakter, tilføjede kulturministeren.

Venstre og SF på kanten af nej
-Vi er dødhamrende bekymret for konsekvenserne for vores frie presse og måske også public service-model, sagde medie- og kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF), da hun trods alt meddelte SF’s opbakning til mandatet.

EU-ordfører Kim Valentin (V) understregede særstillingen for udgivere, når man automatisk fjerner indhold.

Hans skepsis over for forslaget kunne forveksles med et nej. I hvert fald giver det kun mening for ham med et nej, hvis de danske forhandlere ikke kom hjem med mange punkter i mandatet.

– Min egen holdning er, at dette burde være under en anden del af traktaten, og så ville nærhedsprincippet være brudt, erklærede Kim Valentin.

– Hvis jeg skulle have taget et europæisk initiativ, så ville det ikke have set sådan ud, men vi lever i den verden, der er blevet os givet, så derfor er det mit forsøg på at beskytte den danske mediemodel efter bedste evne, istemte Jakob Engel-Schmidt.

Kan ungarsk orbanist købe dansk bladhus
Søren Bo Søndergaard opfordrede til at indbringe hjemmelsgrundlaget for EU-domstolen, som så kunne afgøre, at nærhedsprincippet er misbrugt og hvordan forslaget forholder sig til EU’s grundlæggende rettigheder.

Vil Viktor Orbáns venner med reference til indre marked kunne købe danske medier og udbrede russisk propaganda? spurgte Enhedslistens EU-ordfører bekymret.

Jakob Engel-Schmidt er overtydet om, at medarbejderne på de hæderkronede medier i Viby og København ikke ville finde sig i det, men perspektivet skræmmer ham. Det konkrete svar kommer senere skriftligt til europaudvalget.

Radio- og tv-nævnet udses til at repræsentere Danmark i EU-medierådet.

MFA-forslaget er så følsomt, at udvalgsformand Niels Fl. Hansen (K) indskærpede kulturministeren at møde op i udvalget, hvis der sker bare det mindste, der rykker ved mandatet. ”Det er en aftale,” kvitterede Jakob Engel-Schmidt.

Det mest optimale for Danmark er et kompromis i ministerrådet, inden Spanien afløser Sverige som EU-formandsland, vurderer kulturministeren. Sverige har en public service-model, som ligner den danske. Efter Spanien følger Belgien og Ungarn.

ANDRE MANDATER
Fung. økonomiminister Stephanie Lohse (V) fik europaudvalgets opbakning til to mandater om en forordning om europæisk markedsstruktur for derivater, som bl.a. bruges til afdækning af udsving i renter, energipriser og valutakurser, samt nye kapitler i genopretningsfaciliteten. Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod begge.

De to partier voterede også imod mandatet vedrørende forordningsforslaget om miljøvenligt design til bæredygtige produkter, som blev forelagt af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Ecodesigndirektivet udvides fra energiprodukter til næsten alle områder, og kravene til bæredygtighed udvides fra brugsfasen til hele produktets livscyklus. (Dj/130523)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.