Mandater om bankgarantier og fossilundtagelser

Af Claus Djørup
UK har trukket sig ud af EU og kapital flytter den anden vej til finanscentre på kontinentet.

– Man betragter ikke UK som tredjeland i almindelig tale, men hold da op … her ser man effekten af Brexit, næsten sukkede EU-ordfører Kim Valentin (V), da europaudvalget udstak mandat til et forslag om at tvinge flere clearinger til EU.

– Det kommer til at have kæmpe stor betydning på sigt, at det finansielle centrum flyttes fra London ind i det centrale Europa. Det bliver sandsynligvis Paris eller Frankfurt, der æder de fleste aktiviteter fra London på sigt, fortsatte Kim Valentin.

EU-landene forhandler om et forslag fra EU-kommissionen, der tilskynder til at foretage clearinger i EU i stedet for typisk London, når banker, pensionsselskaber og energiselskaber afdækker udsving i renter, energipriser og valutakurser.

Formålet er at reducere risici for den stabile stabilitet i EU-landene og gøre EU mindre afhængig af tredjelande.

– Forslaget lægger op til at gøre det obligatorisk for virksomheder at cleare en andel af deres systemisk vigtige derivater i centrale modparter i EU, forklarede fungerende økonomiminister Stephanie Lohse (V) i europaudvalget fredag 12. maj, da hun søgte og fik mandat til forslaget angående den europæiske markedsinfrastruktur (MIR).

Et mindretal bestående af Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej.

Mindre kontrol med interne overførsler
Stephanie Lohse forsikrede, at hun har fokus på omkostningerne, når man som følge af EMIR flytter ind i et mindre likvidt marked.

Regeringen lægger vægt på, at det skal være foreneligt med EU-selskabers fortsatte adgang til clearing på de globale finansmarkeder. Det skal sikre omkostningseffektiv handel med derivater og banker fra EU ikke får en konkurrencemæssig ulempe, så deres kunder søger til banker uden for EU for at omgå kravet om clearing i EU.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) hæftede sig ved Økonomiministeriets egen gennemgang af forslaget om, at EMIR indebærer, at visse koncerninterne transaktioner med OTC-derivater (Over The Counter, handel med unoterede aktier, red.) kan undtages krav om rapportering, udveksling af bilateral sikkerhedsstillelse og central clearing.

– Det vil tilskynde til mere koncerndannelse, når man kan få mindre kontrol ved at være i en koncern end ved ikke at være i en koncern, konkluderede Søren Bo Søndergaard.

Forventer ikke mere koncerndannelse på den konto
Økonomiministeren regner dog med, at der ikke sker øget koncerndannelse for udnytte den specifikke undtagelse.

– Det er ikke forventningen, at vil have nogen effekt på virksomheders incitament til at indgå koncerndannelser. Det er rigtigt, at EMIR behandler koncerninterne transaktioner anderledes end transaktioner med modparter uden for samme koncern. Koncerninterne transaktioner kan blive undtaget fra forordningens krav, fordi den slags transaktioner ikke vurderes at øge den systemiske risikoværdi, fordi sælger og køber har den samme ejer, erklærede Stephanie Lohse.

– Der er nogle præciseringer af betingelser for hvilke transaktioner med derivater, der kan betragtes som koncerninterne, hvis den ene part i koncernren ligger i et tredjeland. I praksis er det en ændring, der er i forlængelse af de regler, der er i forvejen, tilføjede hun. (Tredjeland betyder uden for EU og kan muligvis være et skattely, red.)

Undtagelser for miljøprincip i genopretningsplaner
Stephanie Lohses andet mandat er status for EU-landenes respektive genopretningsplaner og udvidelse med nye kapitler i genopretningsfaciliteten, der handler om uafhængighed af russiske fossile brændstoffer.

Der er tale om en opdatering af et mandat fra 8. juli 2021 i lyset af ”Repower EU” med to nye kriterier og indførelse af begrænsede undtagelser fra ”gør ikke nævneværdig skade”-princippet (”do no significant harm”). Undtagelserne gælder anlæg af energiinfrastruktur, der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie.

Det bliver en betingelse, at negative klima- og miljøkonsekvenser af sådanne tiltag skal begrænses og afstemmes med 2050-klimamålet. Hertil kan højest 30 pct. af et ”Repower EU”-kapitel undtages.

Også her voterede Enhedslisten og Dansk Folkeparti imod.

– Det er mindre grønt, og det er mindre kontrol med kapitaltransaktioner, opsummerede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) om de to forslag.

Retningen er uændret, men det er ikke nok, at regeringen forsøger at gøre det mindre slemt og dæmme det lidt ind, tilføjede han.

Underminerer klimamål
Enhedslistens EU-ordfører kritiserede særligt udvandingen af miljø- og klimabeskyttelsen i ”gør ikke nævneværdig skade”-princippet.

Det er ikke bare forbrug af ekstra gas og olie, men man åbner op for investeringer i fossil infrastruktur, der varer 50 år.

– Det rejser spørgsmålet, om den grønne omstilling i EU reelt vil nå klimamålene. Det bliver sværere og sværere, sagde Søren Bo Søndergaard.

Princippet om ””do no significant harm” ændres ikke med forslaget, men EU-kommissionen har foreslået undtagelser for specifikke Repower EU-investeringer i energiinfrastruktur, som er nødvendige for at afbøde akutte problemer med forsyningssikkerheden af olie og gas i lyset af konflikten i Ukraine, svarede Stephanie Lohse.

– Fra dansk side har der været opmærksomhed på, at det ikke må føre til, at vi fastlåser EU i fossile industrier. Der har også været lagt stor vægt på, at det ikke må udvande ” do no significant harm”-princippet, og at EU ikke må skabe unødig binding til fossil infrastruktur, pointerede hun.

ANDRE MANDATER
Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede også imod mandatet vedr. forordningsforslaget om miljøvenligt design til bæredygtige produkter, som blev forelagt af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Ecodesigndirektivet udvides fra energiprodukter til næsten alle områder, og kravene til bæredygtighed udvides fra brugsfasen til hele produktets livscyklus.

Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod kulturminister Jakob Engel-Schmidts (M) mandat til forhandlingerne om en mediefrihedsretsakt. (Dj/140523)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.