Mandat til bæredygtigere varer og forbud mod destruktion
Af Claus Djørup
Forbud mod forbrænding af ukurant tøj kan blive en mulighed, hvis og når EU-kommissionens forslag til opdatering af miljø-/ecodesigndirektivet til en ecodesignforordning vedtages.
Større virksomheder skal offentliggøre oplysninger om antal usolgte, kasserede forbrugerprodukter og grunden hertil, fremgår det af energiministeriets politikernotat om forordningsforslaget om miljøvenligt design til bæredygtige produkter.
Videre skal oplyses, hvordan produkterne er håndteret i henhold til affaldshierarkiet.
Endelig kan EU-kommissionen i delegerede retsakter helt forbyde destruktion af visse forbrugerprodukter efter høring af interessenter,
Miljødesigndirektivet udvides fra energiprodukter til næsten alle områder, og kravene til bæredygtighed udvides fra brugsfasen til hele produktets livscyklus.
Klima-, og energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) hentede tidligmandat i europaudvalget fredag 12. maj, hvor et mindretal bestående af Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej.
Det er en særlig dansk prioritet, at Svanemærket kan fortsætte uantastet. Lars Aagaard bekræftede, at de danske forhandlere har god mavefornemmelse, dvs. Svanemærket er ikke i fare, som forhandlingerne forløber i øjeblikket.
Totalharmonisering
Der er tale om en totalharmonisering, dvs. Danmark kan ikke indføre skærpede eller lempeligere regler. Det er prisen for at hæve niveauet i hele EU, når national enegang begrænses, konstaterede Lars Aagaard i et svar til EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).
Direktivet er en rammelovgivning, som skal fyldes ud af 18 delegerede retsakter, hvilket i sig selv er en uoverstigelig barriere for Enhedslisten.
Der vil både være omkostninger og nye muligheder for erhvervslivet.
På den ene side kan virksomheder se frem til ”væsentlige omstillingsomkostninger, når de omfattes af udvidede krav vedr. miljømæssige bæredygtighedsaspekter til både udvindings-, produktions-, brugs-, og afskaffelsesfasen.”
På den anden side venter ministeriet, at de bindende minimumskrav vil øge efterspørgslen efter danske bæredygtige produkter på det europæiske marked.
DTU: Misvisende brug af bæredygtighed
Anvendelsen af ordet ”bæredygtighed” er misvisende, lyder det fra Danmarks Tekniske Universitet.
Den vestlige verdens belastning af klodens bæreevne ligger langt over det sikre råderum, påpeger DTU med henvisning gennemsnitsdanskerens årlige CO2-udledning på 17 ton CO2e, hvor bæreevnen vurderes af IPCC til 2-4 ton pr. verdensborger.
Produkter er ikke i sig selv er bæredygtige, når der stilles produktkrav til dem, men at de kan blive mere bæredygtige, ræsonnerer den adspurgte afdeling på DTU. Det fører til et forslag om at ændre forslagets titel til fremme af en bæredygtig udvikling.
Ecodesigndirektivet vil stadig ikke omfatte fødevarer, foder, lægemidler, veterinærlægemidler, levende planter, dyr, mikroorganismer, produkter af menneskelig oprindelse og produkter fra planter og dyr til deres fremtidige reproduktion.
SF-forslag 16. maj
SF kan ikke vente på miljødesignforordningens vedtagelse og ikrafttrædelse. Partiet
prøver at skaffe flertal for et dansk forbud mod forbrænding af overskudstøj.
Folketinget førstebehandler onsdag 16. maj beslutningsforslaget fra Signe Munk (SF) om udvidet producentansvar for tekstilproducenter og forbud mod forbrænding af usolgt tekstil.
Den danske mængde af bortskaffet nyt tøj i originalemballage eller med prismærker, som ikke er solgt, vurderes til mellem 200 og 677 ton årligt i ”Nyt tøj i affaldet” fra Forbrugerrådet Tænk, oplyser partiret i beslutningsforslaget.
Tekstilforbruget i EU kræver i gennemsnit 391 kg råvarer, 9 kubikmeter vand, 400 kvadratmeter areal og fører til et klimaaftryk på 270 kg CO2e per EU-borger, fremgår det ifølge SF af EU’s miljøagenturs rapport fra februar sidste år med titlen ”Circular business models and smarter design can reduce environment and climate impacts from textiles”. (Dj/140523)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.