Fem Norfors-borgmestre i foretræde om ekspropriation af affaldsforbrænding

Af Claus Djørup
Det omstridte lovforslaget om reorganisering af affaldsforbrænding skal fremme genanvendelse og mindske affaldsforbrænding og reducere CO2-udledning med 0,6 mio. ton CO2 i 2030. Det

Paradokset er, at der stadig er fri import af affald, hvilket kunne føre til forøgelse af kapaciteten.

– Lovforslaget hindrer ikke import af affald, som EU betragter som en vare, som frit kan handles over grænser. Det svarer til et forlig om, at man skulle drikke mindre øl i Danmark, og øllene stadig var langt billigere i Tyskland, og man så troede, at ingen tog til Tyskland for at købe øl, påpegede Søren Egge Rasmussen (EL) ved førstebehandlingen.

Alternativet til import er deponering eller mindre effektiv forbrænding i oprindelseslandene. Det kan ses som en fordel at sejle affald til danske værker, men så sejles det også ind i det danske klimaregnskab med den udledte CO2.

Meningen er, at affaldsforbrændingskapaciteten skal tilpasses det forventede fald i affaldsmængden på grund af genanvendelse. Det kan affaldsimport fra bl.a. England og Italien spænde ben.

Hvordan holder man affald ude af landet? En afgift!

Afgiften vil skulle i givet fald ramme alt affald, også læserens eget affald.

– En afgift på forbrænding kunne være et virkemiddel, hvis importen af affald stiger, foreslår klima-, energi- og skatteordfører Samira Nawa (R).

– Hvis det mod forventning ikke fører til den forventede reduktion, vil aftalepartierne se på andre virkemidler, der kan få affaldsmængden ned, erklærede ministerpartiets klima- og energiordfører, Karin Liltorp (M). Trods kompleksiteten er lovforslaget et rigtigt skridt i forhold til at afbrænde affald og dermed reducere udledningen af CO2.

– Afgifter er blandt muligheder for national regulering, og varmeprisloft indgår i lovforslaget, hvor man kan skrue på økonomien for anlæggene, bekræftede Lars Aagaard.

Fem Norfors-borgmestre i foretræde
I alt 68 kommuner berøres af omorganiseringen af affaldsforbrændingssektoren, og fem af dem møder op i samlet deputation i energiudvalget torsdag den 11. maj om eftermiddagen.

Det er bestyrelsen for det fælleskommunale affalds- og fjernvarmeselskab Norfors i Nordsjælland.

De fem bestyrelsesborgmestre er formand Morten Slotved (K) fra Hørsholm, næstformand Karsten Längerich (V) fra Allerød, Thomas Lykke Pedersen (S) fra Fredensborg, Benedikte Kiær (K) fra Helsingør og Ann Sofie Orth (K) fra Rudersdal, og den sjette i deputationen er den nyansatte direktør Jette Miller.

Fjernvarmeselskabet er gældstynget på grund af investeringer, og formanden frygter en decideret konkurs for selskabet, der under prisgaskrisen og fortsat har affald som det dominerende brændsel.

Norfors står ellers over for store investeringer i forbindelse med fjernvarmeudrulningen. Planen er udskudt et par år, fordi Usserødværket alligevel ikke har kapacitet til at producere den ekstra fjernvarme, som blev lovet under den tidligere ledelse.

Ekspropriation ved tab
Samme morgen som førstebehandlingen truede Morten Slotved med en ekspropriationssag om 750 mio. kr.

Det understøttes af et responsum – en foreløbig vurdering – fra juraprofessor Michael Hansen Jensen til Dansk Affaldsforening. Han konkluderer, at der er tale om ekspropriation, hvis et kommunalt anlæg tvinges til lukning eller en tabsgivende afståelse uden kompensation.

Det anføres i lovforslaget (side 39), at ”konkurrenceudsættelse af området for det forbrændingsegnet husholdningsaffald ikke i almindelighed vil indebære ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.”

Regeringen vil dog ikke helt udelukke, at ”enkelte ejere af anlæg kan blive ramt med en intensitet, så det kan få karakter af ekspropriation.”

Tilsagn om større pulje om nødvendigt
Der afsættes 200 mio. kr. til at dække 70 pct. de strandede investeringer. Et gennemgående spørgsmål ved førstebehandlingen var, om det er tilstrækkeligt.

Hvis svaret er nej, så er politikerne klar med flere penge, men dog uden at udstede en blankocheck.

– Vi skal tilbage i aftalekredsen, hvis det viser sig, at den pulje ikke er tilstrækkelig, fastslog Lea Wermelin (S) i et svar til energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

-Spændet mellem ministeriets og Dansk Affaldsforenings vurderinger er så vid, at jeg allerede nu kan sige, at SF er klar til at finde flere penge – og erkender, at det kommer vi også til, forudså klima- og energiordfører Signe Munk (SF).

– Regningen for denne aftale om reduktion af CO2 skal ikke lande i en tilfældig kommune, istemte klima- og energiordfører Mona Juul (K).

– Spørgsmålet er, hvordan konkurrenceudsættelsen kommer til at virke i forhold til de enkelte anlæg. Det vil fremtiden vise. Vi har aftalt i forligskredsen, at vi monitorerer det, og ifald det viser sig, at det rimelige tab, som kommunerne har, overstiger de 200 mio. kr. , så er vi enige om at vende tilbage og kigge på det, forsikrede Lars Aagaard.

Energiministeren bebuder ændringsforslag
Det omstridte lovforslag om omdannelse af affaldsforbrændingsanlæg til aktie- og anpartsselskaber bliver modificeret, så et grundlag for investeringer i eksisterende kapacitet fastholdes.

– I det fremsatte lovforslag er der lagt op til at ophæve, at investeringer i affaldsforbrændingskapacitet skal godkendes i forhold til affaldsgrundlaget. Det vil jeg efter drøftelser i forligskredsen justere til, at det fremover vil være ved etablering af ny forbrændingskapacitet, erklærede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved førstebehandlingen onsdag 3. maj.

Han annoncerede yderligere et ændringsforslag om, at anvisningsretten for erhvervsaffald hæves op i loven og ikke i bekendtgørelsen, som der oprindeligt var lagt op til.

Lovforslaget skal tredjebehandles senest fredag 2. juni, som er folketingets sidste mødedag inden sommerpausen.

Ændringer efter høringen
Lars Aagaard fremhævede i alt fem ændringer i lovforslaget i forhold til lovudkastet, hvoraf to betyder ændringsforslag til lovforslaget:
* Fristforlængelse for selskabsgørelse i de tilfælde, hvor passiver overstiger aktiver.
* Tvungen debitorskifte omfatter kun lån.
* Skærpede tilsyn fra Energitilsynet.
* Investeringer i eksisterende affaldsforbrændingskapacitet godkendes fortsat i forhold til affaldsgrundlaget.
* Anvisningsretten for erhvervsaffald fremgår af loven og ikke i bekendtgørelsen.

SF kræver CCS
Signe Munk ser frem til beslutninger senere i år om bedre betingelser for CO2-fangst i affaldsforbrændingsanlæg og formodentlig også som krav, når man som led i en sideaftale til lovforslaget har fået afdækket bl.a. frisætning af biogent affald og forretningsmodeller for CCS.

Signe Munk vil undersøge, om man kan bruge afgifter i arbejdet med højere miljøkrav. Hun anviser til, at Amager Ressource Center ( ARC) har rejst bekymring for miljø- og klimakrav.

Aftalt for tre år siden før gaskrisen
Lovforslaget udmønter en stemmeaftale fra 16. juni 2020 om en ”klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, som S-regeringen indgik med Venstre, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Enhedslisten var også med, men har meldt sig ud, og Moderaterne er kommet til i kraft af regeringsdeltagelsen.

Når det mislykkedes med dødslisten (lukkelisten/KL-modellen), og selskabsgørelse (konkurrencemodel/markedsmodel) åbenbart er en dårlig idé, skulle vi så ikke finde en tredje løsning, opfordrer Alternativet, som er forligsparti, men imod lovforslaget.

Det er i modstrid med gængs forligskultur på Christiansborg. Theresa Scavenius (AL) forsøger at knibe sig ud af dilemmaet ved at tale om aftalebrud og slå på, at det gælder om at finde det rette virkemiddel til at opnå den aftalte målsætning.

– KL-modellen kunne ikke løfte opgave med at implementere målsætningerne, og der er så så meget tvivl om konkurrencemodellen heller ikke kan løfte opgaven. Så må vi sætte det på pause og lave en tredje model, sagde Theresa Scavenius AL).

Kim Edberg Andersen (NB), som sjældent forsømmer en lejlighed til at gøre opmærksom på, at han bor ude på landet i Nordjylland, kan ikke forstå, at man kan lukke affaldsvarme fra Års, så der skal lægges nye rør fra Ålborg: – Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, og så er virkeligheden nok, at det nok ikke hænger helt sammen, så hvorfor ikke bare lave en aftale, der virker.

De første otte udvalgsspørgsmål
Theresa Scavenius står for de to første udvalgsspørgsmål. Det ene handler om data og beregningsforudsætninger bag antagelsen om, at lovforslaget vil medføre CO2-reduktioner som følge af ministeriet skøn om, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig med udlandet

Hendes andet spørgsmål vedrører for data og beregningsforudsætninger, som viser, at det ikke vil være de miljøvenlige værker, der lukker ned.

Søren Egge Rasmussen har formuleret fem spørgsmål. Det første handler om, hvornår ministeren orienterede ordførerne om den økonomiske risiko ved en sag om ekspropriation.

Hans andet spørgsmål går på, om det kan blive nødvendigt at øge puljen på 200 mio. kr. til strandede omkostninger til f.eks. ekspropriationssager.

Videre beder han om en beskrivelse af den proces, der er tilrettelagt for forhandlinger med selskaberne om ekspropriation – herunder den økonomiske ramme, organisering og mødedeltagere.

Søren Egge Rasmussen (EL), som står udenfor aftalen, anmoder tillige om at få oversendt de 25 notitser angående affaldsaftalen, som aftalekredsen har fået, og som ministeren nævnte ved besvarelse af mundtlige §20 spørgsmål den 3. maj.

Endelig dykker han ned i garantiprovisioner ved lån til fjernvarme, der skal fastsættes på markedsvilkår:
a) Går man fra en retstilstand, hvor garantiprovisioner alene må dække risikoen, til dækning af både risiko og den fortjeneste, som en privat garantistiller vil skulle tjene på at stille garantien?
b) Vil forslaget indebære en overimplementering i forhold til EU-retten?
c) Hvor store ekstraomkostninger vil det indebære for fjernvarmeselskaberne, der i dag har lån på 30-40 mia. kr., og de vil fremover skulle investere i grøn omstilling, udrulning af fjernvarme, CO2-fangst osv. for et trecifret milliardbeløb?

Mona Juul spørger, om der kan forekomme tilfælde af ekspropriation som følge af lovforslaget og hvor meget staten vil risikere at skulle betale i erstatning til anlægsejerne. (Dj/080523)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.