Europaudvalgets tre mandater på tærsklen til EU-formandskabet:
#1 Civile programmer og puljer åbnes for forsvarsinvesteringer
#2 2026-budget med kontingentstigning
#3 Otte kandidatlande i køreskole – Georgien holdes ude

MANDAT #1 Forordninger og programmer justeres til forsvarsinvesteringer
Enhedslisten: Forsvarsindustrien er fløjtende ligeglade med Ukraine

Af Claus Djørup
EU-kommissionen leder i alle hjørner og retsakter for at finde lovgivning og budgetter, der kan justeres til fordel for investeringer i forsvarsindustrien.

Enhedslistens EU-ordfører mener, at man hellere skulle mobilisere den europæiske forsvarsindustri til at levere til Ukraine i stedet for at indgå profitable våbenkontrakter rundt i verden.

Rearm og Readiness 2030
Som led i ”Rearm Europe”-planen og det mindre militaristiske og beredskabsmæssigt bredere „Readiness 2030 ”foreslår EU-kommissionen, at seks forordninger og programmer tilrettes for at fremme forsvarsindustriens investeringer.

Det vedrører digitalisering, forskningsprogrammet Horizon Europe, den europæiske forsvarsfond, infrastrukturmidler i Connecting Europe-faciliteten (CEF), støtte til produktion af ammunition (ASAP, der bevidst bærer akronymet for ”as soon as possible”) samt platformen for strategiske teknologier kaldet STEP.

Det støttes fuldt ud af den danske regering, hvor fordringen er en hurtig og effektiv beslutning. Forventningen er vedtagelse af et kompromis i ministerrådet i efterårets begyndelse.

– Vi skal have de gode ambitioner ud at leve hurtigst muligt, erklærede europaminister Marie Bjerre (V) i europaudvalget fredag 27. juni, da hun forlagde et forsvarsindustrielt forhandlingsmandat på vegne af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Alene Enhedslisten voterede imod.

Forsvarsmarked svigter Ukraine
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) mener, at problemet er europæiske forsvarsvirksomheders ligegyldighed over for Ukraine.

– Læren af Ukraine er ikke sivet ind. Vi har en kæmpe og ekstrem konkurrencedygtig forsvarsindustri i EU, og alligevel var vi ikke i stand til at levere til Ukraine, fordi de (forsvarsindustrien, red.) var fløjtende ligeglade med, at vi ønskede, at der skulle leveres til Ukraine.

– De vil hellere opfylde deres kontrakter med Saudi-Arabien, Qatar og alle mulige andre. Så længe det problem ikke er løst, har vi svært ved at se idéen i at pumpe penge ind i forsvarsindustrien, sagde Søren Bo Søndergaard (EL).

Hans remedie er mere statslig styring af forsvarsindustrien og mere kontrol med og regler for pengenes anvendelse.

Civile puljer bliver også militære
Søren Bo Søndergård og EU-ordfører Alexander Ryle (LA) borede i, om omprioritering og fleksibilitet betyder, at civile forskningsprojekter må vige for militære.

Ifølge europaministeren er der tale om 1,5 mia. kr., der overføres til Det Europæiske Innovationscenters (EIC) acceleratorprogram tilføres ubrugte 1,5 mia. dkr. fra perioden 2014-2020. Det levner plads til, at forsvarsrelaterede eller dobbeltformål (dual-use) projekter kan søge.

-Det eksisterende anvendelsesområde bliver ikke snævret ind. Det bliver bredere, så man også kan bruge midlerne på forsvarsrelaterede emner, svarede Marie Bjerre og tilføjede, at dels er der ikke afløb i alle puljer, dels kan landefinansiering følge med.

Mandatet om støtte til forsvarsmarked
Forhandlingsmandatet lægger stor vægt på (prioriterer højst):
* mulighed for yderligere forsvarsrelateret finansiering og styrket europæisk konkurrenceevne på forsvarsområdet gennem øget mulighed for støtte til fælleseuropæiske projekter med dobbelt anvendelse under eksisterende EU-programmer
* forslaget ikke foregriber forhandlingerne om den næste syvårige budgetramme 2028-2034

Videre lægges vægt på:
* opbygning af et reelt indre marked for forsvarsprodukter
* færre regulatoriske byrder og barrierer for myndigheder og virksomheder med det formål at styrke europæisk forsvarsindustri og understøtte det fælleseuropæiske samarbejde om forsvarsprodukter
* forslaget understøtter nationalt ejerskab, EU-støttede projekter og sund forvaltning af EU-midler

Bureaukratisk klarhed
EU-ordfører Henrik Møller (S) bød til moro på en sproglig smagsprøve fra et dokument: ”Ændringerne bygger på denne tilgang ved at forelå komplementære, målrettede modifikationer, der yderligere styrker operationel relevans af adresserede, identificerede kapacitetsmangler, og forbedrer finansiel integritet og sikkerhedsgarantier.”

Forvirring om ASAP og ASAP+ fik EU-ordfører Christian Friis Bach (V) at spørge retorisk, om EU er løbet tør for forkortelser. Erhvervspolitisk slog han et slag for plads til mindre forsvarsvirksomheder.
— —

MANDAT #2 EU-kontingent stiger med 7½ mia. kr.
Fokus på sikkerhed, Ukraine og omprioriteringer i forslaget til 2026-budget

Af Claus Djørup
Finansminister Nicolai Wammen (S) får mulighed for at sætte ekstra aftryk på EU’s 2026-budget i forhandlingerne, som han skal lede det næste halve år. Nøjsomhed og spareiver er erstattet af påholden, målrettet anvendelse af pengene.

Vedtaget uændret vil forslaget medføre et dansk EU-bidrag på 26,5 mia. kr. For et år siden stod Danmarks medlemsbidrag til 22,2 mia. kr. i 2025, mens der i dag tales om 19 mia. kr.

Otte partier støtter mere eller mindre helhjertet finansministerens positioner til forhandlingerne om næste års EU-budget. Foruden SMV-partierne er det SF, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) fik på vegne af finansminister Nicolai Wammen opbakning til regeringens forhandlingsposition ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 27. juni.

Et mindretal bestående af Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede imod. De repræsenterer tilsammen 32 folketingsmedlemmer. Borgernes Parti er ikke repræsenteret i europaudvalget.

DF: Udgifterne løber løbsk
EU-udgifterne løber løbsk igen, og det danske EU-bidrag vokser voldsomt fra 19 mia. til 26 mia. kr., begrundede EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) sit nej-votum. Han efterlyste, at der lægges ”afgørende vægt” på at holde EU-budgettet nede, dvs. fuldmagt til at stemme imod.

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) krævede i lyset af Slovakiets topmødeveto mod den 18. sanktionspakke mod Rusland, at der blev lagt afgørende vægt på, at den nødvendige støtte til Ukraine gennemføres.

Enhedslistens modstand mod den syvårige EU-budgetramme er med Søren Bo Søndergaards ord de eksorbitante midler til landbrugsstøtte og strukturfondsmidlerne, som er den værste type lommepengesamfund med absurde ting skibakker på Bornholm, der bare skaber et bureaukratisk vanvid.

EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) ønskede at lægge afgørende vægt på, at budgettet ikke stiger. Han beklagede, at statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt Danmark ud af sparebanden (Danmark, Holland, Østrig og Sverige er/var kendt som de fire nøjsomme lande ”The Frugal Four”, som ondskabsfuldt også kald(t)es ”de gerrige”).

LA: Drop programmer for næsten 400 mia. kr.
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) voterede ja og kritiserede samtidig, at EU breder sig over flere opgaver. Programmer for 52,2 mia. euro (389 mia. dkr.) såsom ”Et kreativt Europa” kan undværes. Han ønskede også et ”ordentligt hug” af landbrugsstøtten.

EU-ordfører Sascha Faxe (AL) ønskede flere grønne prioriteter i landbrugspolitikken, der kunne give retning her på tærsklen til de landbrugspolitiske forhandlinger.

Lotte Rod (R) indskrænkede sig til en kort, supereuropæisk opbakning til mandatet.

EU-ordfører Ali Ammar (M) påpegede, at budgetforslaget for 2026 allerede er underfinansieret.

Grønland
Morten Bødskov forsikrede over for EU-ordfører Brigitte K. Jerkel (K), at der afsættes over 250 mio. euro (1.863 mia. kr.) i den syvårige budgetperiode efter aftale med naalakkersuisut (Grønlands selvstyreregering).

– Vi har selvfølgelig fuld fokus på, at den aftale skal følges, og vi støtter selvfølgelig Grønlands muligheder for at hjemtage flere midler i samarbejde med den grønlandske regeringsledelse, erklærede Morten Bødskov.

Mandatet
Forhandlingsmandatet lægger stor vægt på, at
* aftalerne om EU’s flerårige ramme implementeres loyalt, herunder at renteudgifter i videst muligt omfang finansieres ved omprioriteringer inden for udgiftslofterne og anvendelse af eksisterende reserver

* der sikres mere forudsigelighed i EU-bidraget mellem budgetårene

* der i EU’s årlige budget foretages udgiftspolitiske prioriteringer med henblik på at sikre en modernisering af budgettet, støtte til Ukraine og et samlet set lavere udgiftsniveau med tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter

* EU’s budget bidrager til at dokumentérbare og effektfulde klimarettede tiltag samt en styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen

* der inden for budgetkategori 4 sker en betydelig prioritering af midler til migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til at fremme nye løsninger på EU’s migrationsudfordringer i tillæg til migrations- og asylpakten

* der under budgetkategori 6 (naboområder og verden) sikres den nødvendige støtte til Ukraine, prioritering af Afrika og nærområderne for at adressere (engelsk låneord for at tage hånd om) de grundlæggende årsager til migration samt bevillingerne til den humanitære bistand og Grønlandsinstrumentet

* der anlægges en stram og budgetansvarlig linje for budgetkategori 7 vedrørende administration

Ved lægges vægt på, at
* der under budgetkategori 1 (det indre marked, innovation og det digitale område ) prioriteres midler til excellencebaseret forskning og digitalisering,

* budgetkategori 2 (samhørighed, resiliens og værdier) bidrager til en prioritering af udgiftsniveauet, således at de stigende renteudgifter så vidt muligt håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter

* der under budgetkategori 3 (naturressourcer og miljø) afsættes realistiske bevillinger til landbrugspolitikken og midler prioriteres til den grønne omstilling

* der under budgetkategori 5 (sikkerhed og forsvar) prioriteres bevillinger, der bidrager til at understøtte regeringens samlede prioriteter for EU-budgettet, herunder relateret til Europa i stand til at tage større ansvar for egen sikkerhed samt Ukraine

I øvrigt …
EU-kommissionen fremlægger medio juli forslaget til syvårig budgetramme for 2028-2034.

Ifølge en tidligere meddelelse fra EU-kommissionen kan man forvente et såkaldt moderniseret budget med færre programmer, større fleksibilitet samt større fokus på effekt og EU-merværdi.

Den danske regering forbereder – som EU-formandsland i 2. halvår – den første forhandlingsskitse.

Det seneste EU-ændringsforslag til 2025-budgettet er overførsel af overskud fra 2024 på 1,3 mia. euro, hvoraf Danmarks andel er 230 mio. kr.
— —
MANDAT #3 Nabolande på Balkan knyttes til EU’s transportstandarder
Otte kandidatlande forpligtes på asfalt, skinner og havne

Af Claus Djørup
Transportaftalen med Balkanlandene – transportfællesskabstraktaten – er en slags forskole, hvor kandidatlande lærer at håndtere EU-procedurer i praksis, mens de knokler med de formelle optagelsesforhandlinger.

Otte kandidatlande kan se frem til at gennemføre stort set hele EU’s infrastrukturregler for kørende og sejlende transport. Traktaten omfatter hverken markedsadgang, godskørselstilladelser eller rettigheder.

EU-kommissionen anmoder nemlig de 27 EU-lande om fuldmagt til at forhandle om en revision af transporttraktaten, der blev indgået i 2019 med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Kosovo, Montenegro og Serbien. Siden er Moldova og Ukraine sluset ind som observatører, mens Georgien er lagt på is på grund af landets tilbageskridt.

Forhandlingerne omfatter fuldgyldigt medlemskab for Ukraine og Moldova.

På vejområdet drejer det sig bl.a. om dimensionering af veje. På jernbaneområdet skal landene følge EU’s standarder for sporvidde og signalsystemer.

Skitse til transportnet
Der tegnes også et skitse til et TEN-T (transeuropæisk transportnet) i de pågældende landene.

-Så kan disse lande også se et perspektiv i at kigge mod vest i stedet for andre retninger, bemærkede transportminister Thomas Danielsen (V) i europaudvalget fredag 27. juni, da han hentede forhandlingsmandat til at give EU-kommissionen mandat.

Alene Dansk Folkeparti voterede imod.

Sammenfletning via tekniske standarder
Lotte Rod (R) gav en supereuropæisk opbakning.

-Det er et strategisk vigtigt skridt for at binde landene sammen, så tak for at regeringen har lagt sig der. Det støtter vi gerne, erklærede Lotte Rod.

EU-ordfører Sascha Faxe (AL) ønskede større vægt på jernbaner og havne.

-Der lægges sådan set vægt på alt, hvad vi vedtager transportpolitisk i EU, som har med de tekniske standarder at gøre, svarede Thomas Danielsen.

Serbien inde og Georgien ude trods ligheder
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) undrede sig over, at Serbien – som gennemlever store protestdemonstrationer mod regeringen, der beskyldes for korruption, undertrykkelse og støtte til Rusland – er med i modsætning til Georgien.

Det handler samarbejde med lande, som man kan se et potentiale i forhold til optagelse, så de investerer i en retning, der gør optagelsen mere smidig, forklarede Thomas Danielsen.

– Det hjælper man dem med, og nogle lande er mere aktuelle at samarbejde med om det end andre, sagde transportministeren.

Han henviste den politiske vurdering af landene til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), fordi det lå uden for hans mandat og ressort.

Mandatet
Forhandlingsmandatet lægger vægt på, at EU-kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger om transportfællesskabstraktaten, at Ukraine og Moldova kan optages som fuldgyldige medlemmer, samt at der ikke pålægges uforholdsmæssigt flere årsværk i sekretariatet, som er placeret i Serbien.

Meromkostningen sættes til en million euro (7,5 mio. kr.)

Politikernotatet indeholder ét høringssvar, som er Dansk Erhvervs støtte til forslaget.

”Det er strategisk vigtigt i en geopolitisk kontekst at styrke transportforbindelserne, konnektiviteten og samarbejdet mellem EU og de pågældende parter. Det er derfor af stor betydning, at EU benytter sit engagement i nabolandene til at fremme transportsektoren og infrastrukturens tilpasning, modernisering og integration,” skriver Dansk Erhverv.

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.