EU-formandskab om sikkerhed og konkurrence – folketingsarbejdet sættes i lavere gear for at give ministrene tid til forhandlinger i EU, men regeringen må ikke bare skubbe arbejdsbyrden til efter årsskiftet

Af Claus Djørup
De gamle europæiske stormagter er ved at pådrage sig et kollektivt småstatskompleks. EU-landene henvises til børnebordet i verdenspolitikken. Derfor står schweiziske dyder – forsvar og konkurrencekraft – øverst for det danske EU-formandskab.

Europaminister Marie Bjerre (V) rammer det ind:

– EU er først og fremmest bygget på tanken om at fordele magt. Nu er tiden til, at vi skal opbygge magt. Ellers kan vi ikke spille en rolle i verden, som den ser ud i dag. Ellers kan vi ikke give hinanden den sikkerhed, som er forudsætningen for menneskers frihed, erklærede Marie Bjerre, da hun fremlagde formandskabsprogrammet den 19. juni.

Magt skal her forstås bredere end militært. Det er også blød magt og erhvervsstyrke. Bare det at opbygge egne chip- og batterifabrikker vil hjælpe på EU’s geopolitiske relevans og råstyrke, for at videreføre tankegangen hos en dansk tidligere EU-kommissær.

Ungarn blokerer
Udvidelse af EU er også blevet et spørgsmål om sikkerhed, fastslår Marie Bjerre.

Ingen af de langvarige optagelsesforhandlinger afsluttes under det næste års danske mødeledelse, men formandslandet kan skubbe til processen. Ungarns blokering medfører skyggeforhandlinger, hvor ukrainerne gør alt hjemmearbejdet og gennemfører reformer, så de stort set kan træde ind den dag, hvor de måtte blive budt velkommen.

-Ukraine er klar. Jeg havde håbet, at Polen havde fået åbnet det første forhandlingskapitel omkring fundamentale værdier. Det er urimeligt, at det ikke er blevet åbnet, for det er det første, der skal til for at indlede optagelsesforhandlingerne. Det er skuffende, at Ungarn blokerer. Vi må arbejde med alternative løsningsmuligheder, sagde Marie Bjerre.

Klimaposition til COP30
– Klimadagsordenen og den grønne omstilling har ikke været først på dagsordenen på mine mange møder i andre europæiske lande. Derfor bliver det svært at løfte den dagsorden også fordi mange lande har oplevet, at der er kommet for meget bureaukrati med klimareglerne, nærmest sukkede europaministeren.

Hun kalder klima en ”skal-opgave”, for EU skal nå til enighed inden FN’s klimatopmøde COP30, der åbnes i Belém do Pará i Brasilien den 10. november.

Langtidsbudget
Status quo er ikke en mulighed i landbrugsstøtten i den kommende syvårige budgetramme 2028-2034, som EU-kommissionen ventes at præsentere den 16. juni.

-Vi skal kigge på budgettet med helt nye øjne, sagde Marie Bjerre. Samtidig erkender hun efter sin rundrejse til samtlige hovedstæder, at få lande synes, at det er en god idé at spare på landbrug og samhørighedsfonde (budgetkategorier 2 og 3), selv om de udgør to tredjedele af budgettet går til landbrug og strukturfonde.

Den danske regering fokuserer på sikkerhed, Ukraine og omprioriteringer , fremgår det af budgetforhandlingsmandatet fra 27. juni. Danmark er ikke længere med i sparebanden ”The Frugal Four”, men har skiftet den budgetrestriktive linje med en budgetkritisk.

Det er ikke regeringens politik, at EU’s budget skal stige eller optage fælles gæld, men det udelukkes ikke på forhånd, at det kan være nødvendigt eksempelvis forsvarsinvesteringer, genopbygning af Ukraine og infrastruktur, forklarer Marie Bjerre.

Kompromismager og egne interesser
I et par sager har regeringen udtrykkeligt dæmpet et forhandlingsmandat i Folketingets europaudvalg af hensyn til det indkommende formandskab – formandslandsrollen som kompromismager.

Betyder det, at vi giver køb på egne interesser?

– Nej. Vi er i så udfordrende situation i Europa, at vi kommer til at bruge vores formandskab aktivt. Vi kommer også til at tage et lederskab. Vi kommer ikke til at være en neutral mødeleder, svarer Marie Bjerre.

– Det kunne man måske godt gøre i gamle dage, hvor man ikke selv tonede rent politisk flag. Det kommer vi til at gøre, og det gør vi allerede.

– Jeg tror også, at der er en forventning om, at vi tager det aktive politiske lederskab og skubber på for et stærkere Europa, konkurrenceevne, forsvar, støtte til Europa. Det vil vi fortsætte med, men det er ikke sådan isoleret nationale danske dagsordener. Det er europæiske dagsordener, der gør os stærkere, og derfor ser jeg heller ikke noget til hinder for, at det kommer vil at presse på for.

Giver vi køb på vores snævre interesser på de enkelte, små forslag?

– Selvfølgelig skal vi kunne deltage i forhandlingerne og have et vist manøvrerum, men det betyder ikke, at vi ikke repræsenterer de danske interesser. Derfor kan man se afgørende vægte (mulighed for at stemme nej, red.) på nogle af de mandater, vi får i europaudvalget. Man kan godt komme i en situation, hvor vi forhandler om noget og når til en løsning, som vi ikke nødvendigvis er enig i. Sådan har hvert formandskab det, og den situation kan også opstå under dansk formandskab, siger Marie Bjerre.

– Som europaminister kommer jeg til at repræsentere Rådet (ministerrådet), og det er vigtigt at man ser os som et ordentligt, ærligt formandskab, der er konstruktivt og forstår rollen. Når jeg sidder i stolen i plenarsalen i Strasbourg, kommer jeg til at repræsentere rådet og ikke Danmark. Heldigvis er vores danske prioriteter i overensstemmelse med de europapolitiske prioriteter om at gøre Europa stærkere.

Fordel især når man er imod
– Alt andet lige må det være en fordel at være den, der har forhandlingsrollen og sætter retning. Under et formandskab har man mulighed for at bestemme, hvad vi skal diskutere og tempoet. Det er klart, at kommer til at lægge pres på de områder, der er i bedst interesse for Europa og dermed også for Danmark, slutter Marie Bjerre.

Det vil i givet fald ikke være første gang, at en formandsminister formår at skabe et kompromis, som vedkommende selv stemmer imod. Det skete for to år siden den 20. juni 2023, da Sveriges miljøminister Romina Pourmokhtari sad i formandsstolen og stemte nej til sit eget naturkompromis om skovbrug.

Folketinget underdrejes
Folketingets ledelse imødekommer regeringens ønske om et lavere aktivitetsniveau i den hjemlige politik, men det sker med en forhåbning om, at arbejdsbyrden ikke blot flyttes hen til folketingssamlingens anden halvdel efter nytår.

Forretningsordensudvalget med folketingsformand Søren Gade (V) i spidsen ”betoner, at behovet for en grundig for en grundig lovgivningsproces og effektiv parlamentarisk kontrol med regeringen ikke bliver mindre, fordi Danmark har EU-formandskabet.”

Det er tillige afgørende for forretningsordensudvalget, at folketingsmedlemmer fortsat kan forvente svar på spørgsmål til ministre inden for de gældende frister.

“Fokuseret lovprogram”
Statsminister Mette Frederiksen (S) bebuder et ”fokuseret lovprogram” ved folketingets åbning tirsdag 7. oktober. Forretningsordensudvalget håb er, at det ikke betyder en ophobning af lovforslag til foråret. Løsningen skal heller ikke være bunkelovforslag med en masse elementer fra samme ministerium.

Statsministeren anmoder om begrænsning af onsdagsspørgsmål, samråd og hasteforespørgsler samt fleksibilitet og fravigelse af tidsfrister i planlægning af lov- og beslutningsforslag og forespørgsler.

Der stilles nok flere spørgsmål end vanligt, når forretningsordensudvalget mødes med statsministeren dagen før folketingsåbningen om arbejdet i den kommende folketingssamling. Den bliver i øvrigt bliver den sidste i indeværende valgperiode med helårsplanplanlægning. Folketingsvalget skal holdes senest 31. oktober 2026, hvilket betyder valgudskrivelse senest 11. oktober.

Kemikalier, lastbiler, boliger, klima
Danmark lægger nok indenrigspolitikken til side i modsætning til polakkerne, lyder det fra en indsigtsfuld aktør i Bryssel. Danskernes forberedelser har stået på i flere år og involverer stort set alle ministerier, der efter sigende tilsammen står for 2000 møder frem til årsskiftet, hvor Cypern overtager det roterende EU-formandskab.

Det politiske program bærer titlen ”Et stærkt Europa i en verden i forandring”.

Kalenderprogrammet for ministerrådsmøderne, se her.

Listen omfatter EU-kommissionens kemikalierevision, der er på miljøministrenes dagsorden den 16. december, en revision af arbejdsmiljødirektivet om sundhedsskadelige stoffer, praktikanter og betalelige boliger på arbejdsmarkeds-, sundheds- og socialministerrådsmødet den 1.-2. december, forenklingsforslagene på konkurrenceevnerådsmødet 29.-30. september, lastbilreguleringer på transportministrenes rådsmøde den 4.-5. december, eltransmissionsnet den 15. december, klimalov den 18. september, migration (omfattet af retsforbeholdet) på rådsdagsordener den 13.-14. oktober og 8.-9. december, økofin den 8. juli om rammer for en eventuel digital euro, forsvar den 6. oktober og 28. november om koordineret oprustning og støtte til Ukraine samt udenrigsministrenes møde den 15. juli med det faste dagsordensunkt om Ruslands aggression mod Ukraine.

Højdepunktet på dansk grund bliver nok det uformelle topmøde den 1. oktober og European Political Community (EPC) den 2. oktober med mere end 40 lande. (Dj/070725)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.