Konservative alene om nej til skattelister

MANDAT: Skærpet indsigt i multinationales skat

Af Claus Djørup
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har næsten enstemmig opbakning til mandatet angående skattelister for store, internationale koncerner. Et parti voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget torsdag 11. februar, nemlig Det konservative Folkeparti.

EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) var kritisk over for det ”meget vidtgående forslag” om åbne skattelister, som vil give konkurrenceforvridende vilkår.

Forslaget om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, der kendes som ”land for land-rapportering”, har skvulpet i EU-systemet i næsten fem år på grund af et blokerende mindretal. Det er et led i bekæmpelse af skatteundgåelse, skattesnyd og skattely.

Nu synes der opbrud, og Simon Kollerups mandat er en skærpelse af den forrige regerings mandater fra 3. februar 2017 og 8. februar 2019 på et enkelt punkt: Danmark lægger vægt på en lavere grænse for omsætning end 5,6 mia. kr. (750 mio. euro), der ligger i forslaget for multinationale koncerners indsendelse af fortrolige land for land-rapporter til myndighederne om skat, omsætning og antal ansatte.

- Det forekommer ikke aktuelt, at tærsklen skulle ende på et højere niveau, betryggede erhvervsministeren EU-ordfører Søren B. Søndergaard (EL) om det smidigere forhandlingsmandat.

Omfatter 90 % af multinationales salg

Omsætningsgrænsen svarer til den, der anvendes i OECD´s BEPS-anbefalinger, oplyser Erhvervsministeriet i politikernotatet.

OECD vurderer, at omsætningstærsklen på 750 mio. euro omfatter 10–15 pct. af alle multinationale selskaber, men helt op til 90 pct. af den samlede omsætning genereret af samtlige multinationale koncerner.

885 danske firmaer

I hurtigste fald vil virksomhederne første gang skulle udarbejde land for land-rapporter vedrørende regnskabsåret 2022. Hertillands vil det ifølge Erhvervsministeriet dreje sig om op til 885 danske virksomheder og filialer, hvoraf knap 100 er danske modervirksomheder.

Globalt vil 6500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, hvoraf de 4600 har modervirksomhed uden for EU, skønner EU-kommissionen.

De nye regler – KOM (2016) 198 – vil til sin tid blive gennemført som ændringer i årsregnskabsloven, der i forvejen er den danske lovramme for EU´s regnskabsdirektiv (direktiv 2013/34/EU).

Simon Kollerup rettede en fejl i politikernotatet (side 37) om en sikkerhedsklausul. Det er efter seks år og ikke fire år, at udeladte oplysninger skal offentliggøres. Han ønsker i øvrigt hellere fire end seks år.

Erhvervsdanmark imod
Katarina Ammitzbølls votum genspejler kritikken fra erhvervsorganisationer i høringssvar fra 2016, som gengives i politikernotatet.

Dansk Industri er imod forslaget, som ikke vil have væsentlig effekt på virksomhedernes skattebetalinger. DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støtter vedtagelsen af regler om offentlig land for land-rapportering.

Forslaget vil kunne give lande uden for EU et grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) eksporterende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu, anfører DI.

Dansk Byggeri, som er fusioneret ind i DI, mener, at ulemperne er større end fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregister/åben skatteliste i EU. Oplysninger om omsætning i de enkelte lande kan betragtes som en forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den pågældende koncerns konkurrenter, pointerer brancheorganisationen.

Dansk Erhverv det finder problematisk, at man vælger at gøre visse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber. Videre betvivler organisationen, at problemet med selskabers skatteundgåelse er blevet stadig større, og anklagen er ikke underbygget med fakta.

Landbruget: Følg OECD’s anbefalinger
Landbrug & Fødevarer er imod, at kommissionens forslag går videre end OECD’s udførlige anbefalinger. L&F er uenig i, at der er behov for offentliggørelse. EU-enegang skader konkurrenceevnen, oplysningerne kan indeholde konkurrencefølsomme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse og offentliggørelse af oplysningerne er en administrativ byrde, påpeger landbrugets brancheorganisation.

Danmarks Rederiforening advarer om, at EU-enegang kunne skade konkurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrencefølsomme elementer. Videre bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s land-for-land rapporteringsprincipper som muligt.

IBIS: U-landene holdes udenfor
På den anden side står ulandsorganisationen IBIS, der er organisationen, som plæderer for en lavere omsætningsgrænse, der gælder alle store virksomheder, dvs. selskaber med mere end 250 medarbejdere og en omsætning på mindst 43 mio. euro (ca. 320 mio. kr.).

Videre kritiserer IBIS, at udviklingslandene ikke får indsigt i virksomhedernes aktiviteter og derfor ikke kan tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning og øge deres skatteindtægter.

LO (siden fusioneret med FTF til FH) støtter en mere omfattende land for land-rapportering og sanktioner over for skattely. EU bør ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed, mener LO, som også støtter et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).


MANDAT: Decharge med høj fejlforekomst

Dansk Folkeparti og Enhedslisten var alene om at notere nej til mandatet vedrørende decharge (godkendelse) af EU-kommissionens håndtering af 2019-budgettet.

”Den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er steget fra 2,6 pct. i 2018 til 2,7 pct. i 2019. I mere end halvdelen af de reviderede udgifter lå fejlforekomsten på 4,9 pct., dvs. over væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten (EU-revisionen, red.) afgiver derfor en negativ erklæring for udgifterne samlet set,” hedder det i finansminister Nicolai Wammens (S) fremlæggelse.

MANDAT: Ændringsbudget 1
Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige votere nej til årets første ændringsbudget fra EU-kommissionen, som kan indebære en ekstra regning til Danmark på 700 mio. kr.

MANDAT: Brexitreserve
Alle nikke ja til mandatet vedrørende etablering af en Brexitreserve på 5 mia. euro (37,3 mia. kr.), der skal afhjælpe de direkte konsekvenser for medlemslandene af Storbritanniens udtræden af EU.

”Medlemslandene får høj grad af frihed til selv at bestemme hvilke sektorer og områder, der skal tilgodeses. Af støtteberettigede udgifter er bl.a. støtte til virksomheder, lokalsamfund og økonomiske sektorer, herunder virksomheder og lokalsamfund særligt afhængige af fiskeaktiviteter i britisk farvand,” hedder det i politikernotatet. (Dj/160221)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.