Miljøministeren undskylder forsinket fremlæggelse
Lea Wermelin: Undskyld, det må ikke gentage sig. Foto: Fagpressen.eu
Af Claus Djørup
Hele europaudvalget bortset fra Nye Borgerlige støtter miljøminister Lea Wermelins (S) forhandlingsmandat til EU’s næste miljøhandlingsprogram frem til 2030, der skal være retligt bindende for både den nuværende og den næste EU-kommission.
I flere måneder er folketing og miljøordførere blevet unddraget en orientering om miljøhandlingsprogrammet, selv om den lå klar i oktober.
Miljøminister Lea Wermelin indledte fremlæggelsen i europaudvalget torsdag 11. marts med en undskyldning. Hun har uddelt en røffel til embedsmænd. I poleret ministersprog beklagede hun dybt, at hendes ”system har fået indskærpet, at det ikke må gentage sig”.
Orienteringen blev udskudt, da det tyske formandskab udskød sagen i efteråret.
Siden januar er forhandlingerne fået hurtigt, og det portugisiske EU-formandskab ønsker, at miljøministrene i forbindelse med det uformelle ministerrådsmøde den 18. nær fremtid bliver enige om en generel indstilling.
-Jeg takker for undskyldningen. Det kunne andre ministre lære af, kvitterede EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) for den uforbeholdne undskyldning. Han var dog ikke tilfreds med forklaringen om, at det ikke blev forelagt, fordi der ikke var andet at forelægge.
Forslaget i overskrifter
Miljøprogrammet indeholder fem hovedelementer, som det fremgår af politikernotatet:
1) Godkendelse af den grønne pagt.
2) Et samlet mål for EU’s miljøpolitik frem mod 2050.
3) Seks tematiske miljøprioriteter:
a) klimaneutralitet
b) klimatilpasning
c) en regenerativ ressourcebegrænsende vækstmodel og cirkulær økonomi
d) et mål om nul forurening og et giftfrit miljø
e) en beskyttelse af biodiversitet og naturkapital
f) en fremme af bæredygtig produktion og forbrug
4) Beskrivelse af de væsentligste virkemidler til fremme af programmets mål:
a) implementering af EU lovgivning
b) fremme en integreret tilgang til politikudvikling
c) fremme af miljø og klima i det europæiske semester (vurdering af medlemslandenes økonomiske politik)
d) fjerne miljøskadelige subsidier
e) fremme bæredygtig finansiering
f) fremme at politik er baseret på den bedst tilgængelige viden.
5) Etablering af rammer for monitorering for den samlede miljøpolitik
Skorter på nye initiativer
Efter denne oplistning kan det ikke undre, at Danmarks Naturfredningsforening er bekymret over, at der ikke peges på konkrete forslag til handlinger i forhold til EU’s miljøpolitik. Handlingsprogrammet skal præciseres og udbygges med konkrete handlinger. af de overordnede, lyder naturfredernes anbefaling.
Landbrug & Fødevarer er inde på det samme ved at notere, at det eneste selvstændige initiativ i modsætning til tidligere miljøhandlingsprogrammer omhandler et nyt monitoreringsværktøj. L&F anbefaler, at cirkulær bioøkonomi prioriteres højere.
DI: Skip SCIP
Blandt de udpegede temaer ser Dansk Industri et stort potentiale i cirkulær økonomi, både med hensyn til det overordnede mål om ”live well, within the planetary boundaries” og ved at levere til klimaneutralitet og reduktion af miljømæssigt pres som følge af produktion og forbrug.
Videre fremhæver DI klimatilpasning af infrastruktur.
Endelig opfordrer Dansk Industri til altid at gennemføre konsekvensanalyser, så sager som den om den ny kemikalieaffaldsdatabase SCIP (Substances of Concern In articles, as such or in complex objects (Products)) undgås, da dens udgifter ikke står mål med dens minimale bidrag.
Dansk Autogenbrug ønsker nationale barrierer fjernet
Dansk Autogenbrug støtter særligt målet om en regenerativ, ressourcebegrænsende vækstmodel.
De miljøcertificerede ophuggere foreslår en granskning for at sikre, at den nationale lovgivning i EU’s medlemslande ikke udgør barrierer for miljøhandlingsprogrammet og overgangen til cirkulær økonomi. (Dj/140321)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.