Klimaloven revideres i 2025. Skal målet for CO2-reduktionen i 2035 være 75 %, 80 %, 85 % eller 90 %? Klimarådet kommer med sit bud i slutningen af november, mens regeringen først tager stilling, når lovudkastet sendes i høring

Af Claus Djørup
Næste år skal klimaloven planmæssigt revideres og have indarbejdet et mål for 2035.

I den sidste novemberuge spiller Klimarådet ud med et bud i en 2035-analyse, der muligvis foreslår at erstatte de hidtidige punktmål med et budgetmål, dvs. den samlede CO2e-reduktion i perioden.

Klimarådet siger ”muligvis”, for valget mellem punktmål og budgetmål er stadig under overvejelse, kunne man forstå på klimarådsformand, handelshøjskolerektor Peter Møllgaard på DI og Concitos eftermiddagskonference om klimaloven fredag 25. oktober.

Her viste han et diagram med princippet om budgetmål. Matematisk betyder det, at man regner på arealet under kurven og ikke blot ser på, om målsnoren passeres i tide.

– Vi har endnu ikke foreslået budgetmålet. Vi siger, at der kan være gode argumenter for at lave et budgetmål. Det afhænger blandt andet af, hvor meget politikerne vil åbne op for klimaloven – om det bliver en lille eller en bred revision, understreger klimarådsformanden over for Fagpressebureauet.

Budgetmålets fordel er, at alle udledninger, der akkumuleres i atmosfæren, tæller og ikke blot dem i måleåret. Dernæst tilskynder det til tidlig handling i hver budgetperiode i modsætning til punktmål, hvor man bare skal nå en given grænse i et givet år.

Det modvirker en ”hockeystav”, hvor man klarer det meste af reduktionen op til måleåret selv i korte perioder på fem år.

Brydsomt med nyt system
Imod budgetmål taler, at den nuværende opgørelsesmetode ændres i forhold til erfaringerne med punktmål/treårigt gennemsnit for 2025 og 2030

Klimaloven skal først og fremmest sætte de overordnede mål, og derfor kan det på den anden side være mindre klogt for at åbne for de balancer, der er forhandlet i den nuværende klimalov, anfører Peter Møllgaard selv.

Derfor opfordrer han til også at arbejde med pejlemærker uden for klimaloven, som er mindre bindende end egentlige mål som i landbrugsaftalen fra 2021.

Antyder 85 %
2035-målet i Peter Møllgaards diagram er 85 procent og ikke 80 pct., som er forventningen til regeringens lineære bud. Han understreger, at det er et eksempel.

Der er udsigt til 78 % reduktion i 2035, hvis man dels når 70 % i 2030, dels gennemfører bl.a. den grønne trepartsaftale om landbruget, vurderer han.

– I det lys synes 80 % knap så ambitiøst. Omvendt skal vi også huske, at det kræver en betydelig implementeringsindsats bare at nå dertil, siger Peter Møllgaard.

Tilsvarende ligger 2040-målet på 95 % i Peter Møllgaards diagram og ikke kun på 90 % i 2040. Det ville betyde, at takten for reduktionen er den samme hos Peter Møllgaard og regeringen i 2035-2040, nemlig yderligere 10 procentpoint.

Klimarådet strammer i sit eksempel ikke regeringens mål om klimaneutralitet – 100 pct. – i 2045, så til den tid bliver det lettere at klare mankoen.

Endelig vil det efterfølgende nok blive sværere at nå 2050-målet på 110 % med Klimarådets hastighed, for den skal øges i forhold til de foregående år, mens regeringen kan fastholde en reduktion på 2 % årligt fra 2030.

Plads til mere global indsats
– Jo mere egne, territoriale (indenrigs) udledninger reduceres, desto mere skal den globale indsats eventuelt vægte, selv om effekterne er svære at måle. Det handler om lavere forbrugsaftryk, udledning fra international transport, udvikling af klimateknologier og bistå med klimadiplomati, siger klimarådsformanden.

Peter Møllgaard vil ikke sætte tal på vægtningen, men nøjes med at sige, at de to klimapolitiske søjler skal supplere hinanden.

2035-analysen vil indeholde samfundsøkonomiske beregninger baseret på Finansministeriet ny model ”Grøn Reform” samt kvalitative vurderinger af andre hensyn.

Kom med indspark til ny klimalov
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger ikke så meget om det konkrete indhold af den næste klimalov, men mere om tilgangen.

-Vi har en god klimalov, men ikke perfekt. Jeg synes, at vi skal gribe de kommende måneder til at diskutere, hvordan vi får en klimalov tæt på det perfekte, erklærede Lars Aagaard på DI og Concitos konference fredag 25. oktober.

Hans ene grundovervejelse vedrører begrebet klimaforegangsland. Det er afgørende med et nationalt klimamål, hvor man tæller som i FN-aftalerne og skal ligge ambitiøst blandt de velstående lande. Her fylder landbrug og transport uundgåeligt i 2035.

Dernæst er der anvendelsen af arealer, og her er søterritoriet en enestående ressource.

Videre har regeringen en forpligtelse til at engagere sig i globale fora og understøtte det med myndighedssamarbejde. Her indgår Danmarks sæde i FN’s sikkerhedsråd 2025-2026 og det danske EU-formandskab i 2. halvår 2025, hvor EU skal beslutte sig for 2040-målet, hvis det ikke er sket under det polske formandskab.

Klima uden skam og moraliseren
Lars Aagaard gerne diskutere ”hvordan” i stedet for at konkurrere på tal, hvordan man driver god klimapolitik – hvad vil man gøre og hvor vil man tage reduktionerne.

Endelig handler klimapolitik også om samtale og social balance: -Den grønne fremtid har et potentiale til at være en bedre verden at leve i, end den vi er i nu!

Han afviste Ungeklimarådets snak om, at politikere skal være kulturelt opdragende over for befolkningen.

-Man skal være meget, meget varsom med at gøre sig selv til noget andet end et menneske. Jeg er ikke Gud, jeg er heller ikke missionær. (…) Hvem er det, der er på Temu (kinesisk e-handelsplatform, red.). Hvem af det, der bestiller syv-otte stykker tekstil og kun køber det ene, og sender resten retur. Det er unge mennesker, svarede Lars Aagaard.

Han vil gerne have en samtale, men uden at pege fingre, moralisere og gøre politikere til andet end mennesker.

Vindmøller kontra havredrik
Lars Aagaard klandrede Klimarådet for at gøre det til et valg mellem adfærd og teknologi: – Adfærd er drevet af teknologi. Der er ikke en modsætning mellem teknologi og adfærd. Vi gør masser af ting, der påvirker adfærd på den økonomiske side.

I en efterfølgende kommentar erklærer Klimarådet, at man heller ikke ser en modsætning, for vi skal bruge både ny teknologi og ændret adfærd for at nå de langsigtede klimamål. ”Klimarådets 2050-analyse er eksplicit om, at det bedste nok er både-og,” hedder det.

-Det har aldrig været meningen, at den grønne omstilling skulle være drevet af teknologi, opponerede Franciska Rosenkilde (AL) mod klimaministerens forkærlighed for teknologi..

Alternativets leder tog klimaaktivisterne i forsvar: – Klimakrisen er strukturel, og så er det et politisk ansvar. Vi skal løse klimakrisen politisk. (…) Vi skal politisk sørge for, at det bæredygtige valg altid vil være det letteste og billigste. (Dj/291024)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.