Elisabeth Svantesson: Sanktioner bider på Rusland
Af Claus Djørup
– Selv om Ruslands økonomi går dårligt, så går det for mig ikke dårligt nok. Den burde være endnu værre. Vi behøver flere sanktioner. Effektive sanktioner vil hæmme Ruslands militære udvikling.
Udtalelsen blev leveret af Emil Wannheden, analytiker ved Totalförsvarets forskningsinstitut (FOI), da Sveriges finansminister Elisabeth Svantesson (M) var vært for et formiddagsseminar i Stockholm onsdag 16. oktober om Ruslands økonomiske udvikling.
Hendes formål er at imødegå russisk propaganda og skønmaleri om landets økonomi. Til det har hun bestilt en rapport “The Russian Economy in the Fog of War” hos Stockholm Institute of Transition Economics (SITE).
Nærværende skribent er ikke overrasket over russisk misinformation om økonomi og hemmeligholdelse af nøgledata, når landet er i krigstilstand. Det interessante må være Ruslands formåen og ressourcer til at videreføre krigen i Ukraine.
Her konkluderer svenskerne, at det gælder om at begrænse Ruslands adgang til ressourcer snarere end at satse på et egentligt økonomisk kollaps.
Koblingen mellem misinformation og sanktioner ligger i effekten. Elisabeth Svantesson kommunikerer via rapporten til sine ministerkolleger rundt i Europa, at de ikke skal tro på, at sanktioner ikke virker. De virker!
EU-topmødeerklæring om sanktioner
Dagen efter torsdag 17. oktober vedtog EU-topmødet en erklæring, hvor punkt 11 lyder (egen oversættelse):
“Den Europæiske Union er fortsat parat til yderligere at begrænse Ruslands evne til at føre krig, herunder ved yderligere sanktioner og (…) importtold på russisk og belarusiske landbrugsprodukter.
Det Europæiske Råd gentager sin opfordring til fuld og effektiv håndhævelse af sanktioner og for yderligere foranstaltninger til at imødegå deres omgåelse, herunder gennem tredjelande,” siger stats- og regeringscheferne.
Den seneste EU-sanktionspakke – nr. 14 – blev vedtaget 24. juni i år. Den har bl.a. til formål at bekæmpe omgåelse af sanktionerne samt styrke effekten af de eksisterende sanktioner, oplyste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ved den lejlighed. Denne sanktionspakke indeholder helt nye initiativer rettet mod russisk flydende gas (LNG) og den såkaldte russiske ”skyggeflåde”.
Olieprisen afgørende
Rapportens nationaløkonomiske hovedtal er den russiske centralbanks rente på 19 %. Heraf udledes, at inflationen er mindst 9 %.
Ruslands stort set eneste indtægtskilde er fra olie og gas. Her vil udvidede sanktioner kunne mindske valutaindtægter. En følgeslutning er, at en så lav oliepris som muligt vil svække Rusland. Desuden skal europæiske lande ophøre med at købe gas fra Rusland.
“Prisen, Rusland kan få for sit salg af olie på internationale markeder, er fortsat den mest kritiske variabel i bestemmelsen af landets valutaindtægter med direkte konsekvenser for det finanspolitiske rum, inflationen, valutakursen, væksten og sandsynligheden for en økonomisk krise,” lyder hovedkonklusionen.
Torbjörn Becker, direktør for SITE, som er rapportens hovedforfatter, taler om en oliepris på 60 dollar tønden. Han opfordrer til at stramme oliesanktioner især hvad angår skyggeflåden og LNG.
Så kan man tilføje, at det vil øge den globale CO2-udledning, når olie bliver billigere. I skrivende stund ligger olieprisen på 69,22 dollar tønden.
Aftagende vækst i militærudgifter
Den russiske eksilpolitiker Vladimir Milov, som stod Alexei Navalny nær, konstaterede på seminariet, at Putin stadig har store ressourcer til krigsførelse, men de er svindende. I år blev militærudgifterne øget med 68 %, og næste år øges de blot med 26 %, og niveauet sænkes yderligere af inflationen.
Rusland har valutaresever til 6-12 måneder hvis der ikke tilføres fra nye kilder, vurderer Torbjörn Becker, som er rapportens hovedforfatter.
De kommende års vækstrater skønnes til mellem 3,6 % og minus 10 %.
Spekulerer i løbsk seddelpresse
Sprogdragten er helt vismandsk, når SITE skriver, at “der er tegn på tiltagende ubalancer i den russiske økonomi med et stadig mere inkonsekvent politisk mix af finanspolitiske stimuli og pengepolitiske stramninger”.
Med andre ord pumpes penge ud i finanspolitiske subsidier af realkreditlån og andre udlån, som centralbanken forsøger at opsuge med en stærkt aktivitetsdæmpende og inflationsbekæmpende rente.
Der er også en advarsel om en løbsk seddelpresse.
“De reserver, der har bidraget til finansieringen af finanspolitiske krigsudgifter, vil ikke vare evigt og kan løbe ud allerede om et år. Dette vil øge presset på centralbanken for at løsne sin styringsrente og på et tidspunkt også finansiere budgettet med sin trykpresse med potentielt alvorlige konsekvenser for inflation og valutakurs.”
“Selvom en fuldstændig økonomisk krise ikke er sandsynlig på kort sigt, bidrager disse ubalancer kombineret med dystre udsigter på mellemlang og lang sigt til en stigende risiko for en sådan krise i de kommende år,” advarer SITE, men nok uden at trænge igennem til Kreml.
Kina
Kina er blevet Ruslands hovedhandelspartner. Her bør Kina tænke langsigtet og alvorligt overveje, hvilken relation man ønsker med os i fremtiden, ræsonnerer Torbjörn Becker. EU er er langt større marked for Kina end Rusland.
Et diagram viser, at Kina har afløst europæerne på det russiske bilmarked. Det årlige salg af europæiske, japanske, sydkoreanske og amerikanske biler er gået fra godt 800.000 til næsten nul.
Vladimir Milov tror dog ikke på BRICS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika) som en konkurrerende blok til USA. Landene her er ikke interesseret i et konkurrencedygtigt Rusland.
Den danske ambassadør til Sverige, Kristina Miskowiak Beckvard, rejste spørgsmålet, om vi er gode nok i Europa til at afkræfte myter, misinformation og propaganda om russisk økonomi.
– Nej, det er vi ikke, bekræftede Elisabeth Svantesson, som netop arrangerede seminariet af samme årsag.
– Det er et godt spørgsmål, svarede Vladimir Milov. Han ser en årsag i vestlige mediers hang til at at fremhæve konfliktpunkter, in casu påstande om, at politikernes sanktioner ikke virker.
Et eksempel – om end nok ikke det bedste – kunne være Berlingske Tidendes overskrift den 28. september: “Ruslands krigsøkonomi er en succes, men prisen er høj“
“Ruslands økonomi bliver ved med at vokse på trods af krigen i Ukraine og vestlige sanktioner. Eller rettere sagt: På grund af den,” fortsættes i underoverskriften.
Redaktør Ulrik Bies artikel lægger sig ellers tæt op ad SITE-rapporten – eller omvendt.
Kinas og Indiens køb af russisk olie holder krigsmaskinen i gang, og der er mangel på arbejdskraft også i militærindustrien. konstaterer begge.
Der flyttes ressourcer fra det private erhvervsliv til militær produktion. Taberne er private virksomheder, der mister arbejdskraft og slås med en høj rente.
Det egentlige svage punkt i den russiske krigsøkonomi er ifølge Ulrik Bie, at der skal importeres varer fra Kina, der løbende vil forøge sin økonomiske dominans over Moskva. (Dj/191024)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.