Nordiske parlamentsspørgsmål til Sverige, Finland og Danmark om EU-sanktioner mod Færøerne
Af Claus Djørup
EU’s varslede sanktioner mod Færøerne vil være i strid med Helsingforsaftalen (de fem nordiske landes aftale fra 1962 om nordisk samarbejde), mener lagtingsmedlem Høgni Hoydal (Tjóðveldisflokkurin/Republikanerne).
– Hvis tre nordiske lande deltager i handels- og transportsanktioner mod et andet nordisk land i en lovlig konflikt om fastsættelse og fordeling af fiskekvoter må de nordiske lande tage stilling til, hvilken retslig status Helsingforsaftalen har i forhold til EU-retten, skriver Høgni Hoydal som optakt til syv spørgsmål, der stilles i regi af Nordisk Råd til regeringerne i Sverige, Finland og Danmark.
De tre lande er EU-medlemmer. Norge er allieret med EU, og Island er det næste sanktionsoffer.
HVORDAN VIL DE NORDISKE EU-LANDE HINDRE SANKTIONER MOD MEDLEMMER AF NORDISK RÅD?
De syv spørgsmål lyder:
1. Vil Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer aktivt arbejde i EU’s institutioner og beslutningsorganer for at forhindre, at EU iværksætter bebudede sanktioner mod Færøerne i forbindelse med fastsættelse af fiskekvoter for atlantoskandisk sild?
2. Er Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer enige i, at Færøerne i henhold til FN’s havretskonvention har ret til at fastsætte fiskekvoter i egen fiskerizone?
3. Er Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer enige i, at sanktioner mod Færøerne, grundet uenighed om fiskekvoter, er et brud på eksisterende handelsaftaler og på WTO-regler?
4. Vil Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer handle aktivt i henhold til Helsingforsaftalens ånd og konkrete bestemmelser om nordisk samordning i international økonomisk politik og handelspolitik (herunder specifikt artikel 21 og 22)?
5. Har Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer rådført sig med hinanden og med Færøerne i denne sag, således som artikel 21 og 22 i Helsingforsaftalen fastsætter?
6. Anser Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer det for at være i overensstemmelse med Helsingforsaftalens ånd og konkrete bestemmelser (herunder specifikt artikel 21 og 22), hvis tre nordiske lande som EU-medlemmer bliver del af handels- og transportsanktioner mod et andet nordisk land?
7. Hvad agter Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer konkret at foretage sig i denne sag for at forhindre EU-sanktioner mod et andet nordisk land i en lovlig konflikt om fiskeriaftaler?
NORDISKE HANDELSPRINCIPPER
De to omtalte paragraffer er:
Artikel 21. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at befæste det samarbejde, der tidligere er blevet indledt med henblik på at fjerne handelsskrankerne imellem de nordiske lande, samt så vidt muligt yderligere at styrke og udvikle dette samarbejde.
Artikel 22. De kontraherende parter skal i internationale handelspolitiske spørgsmål, såvel hver for sig som i fællesskab, søge at fremme nordiske interesser og med henblik herpå rådføre sig med hverandre.
IRLAND, STORBRITANNIEN, FRANKRIG OG SPANIEN
Efter fiskeriministerrådsmødet I Bryssel mandag (15. juli) sagde fiskerikommissær Maria Damanaki, at der ikke forhandles med Færøerne. Hun gentog køreplanen, som blev fremlagt I EU-parlamentets fiskeriudvalg PECH den 10. juli, nemlig at sildesanktionerne mod Færøerne sættes I kraft inden EU’s sommerferier i august og Island (og Færøerne) vil modtage et varsel om makrelsanktioner.
Irland, Storbritannien (Skotland), Frankrig og Spanien fører an i kravet om sanktioner. De fire lande stod bag anmodningen til Maria Damanaki om en status for makrel- og sildestridighederne på gårsdagens rådsmøde.
”Mange medlemslande støttede iværksættelse af sådanne sanktioner. Imidlertid foreslog nogle delegationer at udforske mulighederne for at fortsætte forhandlingerne med Island og Færøerne,” hedder det i formandskonklusionerne.
Færøerne er ved at indstille sig på sanktioner og finde alternative afsætningsmuligheder, siger den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaard (Fólkaflokkurin/Folkeflokken) til Danmarks Radio. (Dj/160713)