Grønlænderne håber, at EU-kommissionens stramning af sælskindsforbuddet falder i EU-parlamentet. (Skærmdump fra KNR)

Rumænsk EU-parlamentariker er rapportør på kommissionens forslag om strammere sælforordning

Af Claus Djørup
Grønland og Danmark håber, at EU-parlamentet opbløder EU-kommissionens forslag til ny, strammere forordning om forbuddet mod import af sælprodukter, der er en opfølgning på en WTO-afgørelse i Canada-sagen.

Grønlandsudvalgets formand, Johan Lund Olsen (IA), hastede 25. marts til Bryssel og opsøgte EU-parlamentets rapportør (betænkningsskriver) på sælforordningen, rumæneren Christian-Silviu Buşoi, andre parlamentsmedlemmer samt EU-kommissionen.

– Jeg er meget positiv efter møderne med parlamentarikerne, og det er ikke utænkeligt at vi kan påvirke forslaget i en mere positiv retning, skriver Johan Lund Olsen i en pressemeddelelse.

Dansk-grønlandsk parlamentarikerbrev
Christian-Silviu Buşoi fik overrakt et brev om den dybe bekymring i rigsfællesskabet for EU-kommissionens forslags konsekvenser for sæljagt og fangerfamilier.

Videre kritiseres EU-kommissionen for at have været længe om at fremlægge et forslag efter WTO-afgørelsen i juni sidste år. Fremsættelsesdatoen er 6. februar, og det presser EU-parlamentet, eftersom den ny regulering skal træde i kraft 18. oktober.

EU-parlamentet opfordres til at sikre, at forordningen lever op til FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder.

Brevet er skrevet på vegne af grønlands-, miljø- og europaudvalgene samt inatsisartuts landbrugs-, jagt- og fiskeriudvalg og udenrigs-og sikkerhedspolitiske udvalg.
Folketingsudvalgene bebuder en delegationsrejse til EU-parlamentet i uge 17, dvs. mellem 20. og 24. april. Endelig inviteres Christian-Silviu Buşoi til Grønland forud for hans betænknings færdiggørelse.

S-forslag
Doris Jakobsen (Siumut) har i samarbejde med EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) sendt konkrete ændringsforslag til Christian-Silviu Buşoi.

– Ændringsforslagene er et resultat af samarbejdet mellem Socialdemokraterne og Siumut, og forslagene følger de principper, der allerede er udtrykt af Naalakkersuisut, oplyser Doris Jakobsen i en pressemeddelelse 27. marts.

– Arbejdet følger i tråd med den fælles erklæring fra en række udvalg i Inatsisartut (Grønlands landsting) og Folketinget, som Johan Lund Olsen overleverede til rapportøren, understreger Doris Jakobsen.

Principper for bæredygtigefangersamfund
De to socialdemokraters ændringsforslag bygger på tre principper, der handler om samfundsliv, jagtmetode og omsætning.

Det første er begrebet ”subsistens”, som ikke blot skal forstås som ernæring eller madforsyning, men som bevarelse af jagtafhængige kulturer og samfund.

Dernæst skal sælfangst kunne ske med riffel ligesom almindelig jagt i EU og for den sags skyld resten af verdenen.

Endelig bør begrebet ”kommerciel” luges ud, da de berørte fangere og samfund sjældent har andre indkomster end fra handel med skind. I stedet kunne indføjes et kriterium om oprindelige samfunds bæredygtighed eller man kunne indskrænke importforbuddet til organiseret/industrialiseret sæljagt for ikke at ramme den traditionelle en- eller tomandsjagt.

Laurent Fabius er nu opmærksom på problemet
Europæiske politikere ved temmelig lidt om sælfangst, selv om de har grønlandske fangeres skæbne i deres hænder.

For en uge siden var den franske udenrigsminister Laurent Fabius på klimadiplomatisk, COP21-forberedende besøg i Ilulissat og lyttede venligt til udenrigsnaalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq (Siumut) og udenrigsminister Martin Lidegaards (R) anbringende om sælproduktforbuddet.

– Jeg vil være helt ærlig. Det har ikke været et problem, jeg kendte meget til, men jeg har fået det forklaret det klart og tydeligt, sagde Laurent Fabius til KNR.

– Jeg håber, vi kan finde en løsning, som alle kan enes om. Jeg kan ikke sige, hvordan den løsning præcist skal se ud, men nu er jeg opmærksom på problemet, udtalte Brigitte Bardot-landets udenrigsminister til Grønlands nationale rtv-kanal.

Nej fra kommissionen til EU-kampagne
EU-kommissionen afviser at lancere en informationskampagne om inuitundtagelsen, der kunne øge afsætningen af ikke-importbudsramte sælskind.

Det sker i et svar fra 23. marts til EU-parlamentsmedlem Ulla Tørnæs (V). EU-kommissionen henviser til sit netsted, hvor alle oplysninger om forordningen og dens gennemførelse ligger.

Kommissionen fremhæver, at det grønlandske primærerhvervsdepartement er bemyndiget til at udstedet inuitattester til markedsføring i EU.

Ulla Tørnæs: Gitte Seeberg erklærer sælfangsten 100 % bæredygtig
”Kommissionen bedes redegøre for, hvilke tiltag den vil tage for at påvirke de massive økonomiske og sociale konsekvenser, som EU’s importforbud har haft for Grønland og for de Grønlandske fangere.

Kommissionen bedes ligeledes redegøre for, hvilke tiltag kommissionen vil tage for at styrke EU-landenes viden om inuitundtagelsen samt viden om, at WWF har erklæret den grønlandske sælfangst 100 % bæredygtig,” lyder Ulla Tørnæs’ spørgsmål.

Den sidste henvisning har en ironi i sig. WWF’s nuværende generalsekretær i Danmark, Gitte Seeberg, havde en nuttet sæl som blikfang på sit netsted, da hun var konservativt EU-parlamentsmedlem.

Svaret fra Berlaymontbygningen indledes i stemningen fra dengang med en henvisning til, at forordningen fra 2009 ”blev vedtaget som reaktion på EU-borgeres moralske bekymringer med hensyn til dyrevelfærdsaspekter vedrørende sæljagt, uanset om disse jagter er bæredygtige”.

Passiv støtte fra aktivistorganisation
Greenpeaces arktiskampagneleder, Jon Burgwald, støtter Grønlands bestræbelser på at fjerne hvad han kalder ‘arbitrære begrænsninger’ i udkastet til ny forordning.

Inuit-undtagelsen i EU’s importforbud mod sælskindsprodukter bør udvides effektivt til canadisk Inuit, mener han.

– Greenpeace har advokeret for, at EU bør gøre mere for at oplyse om Inuit-undtagelsen. Med den foreslåede ændring vil canadisk Inuit få adgang til markedet. Samtidig lægges der desværre også op til nogle arbitrære begrænsninger af Inuit-undtagelsen, som Greenpeace ikke finder belæg for og dermed ikke støtter, erklærer Jon Burgwald.

Hans organisation bruger dog ikke kræfter på at udbrede dette synspunkt. (Dj/310315)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder