Martin Lidegaard: EU-forslag er alvorlig trussel mod Grønland
Af Claus Djørup
EU-kommissionen er på vej med en uacceptabel revision af sælproduktforbuddet. Det er ikke blot et udbredt grønlandsk synspunkt – det er også den danske regerings.
Kommissionens forslag kan få væsentlige negative konsekvenser for Grønland finansielt, samfundsmæssigt, kulturelt, identitetsmæssigt og administrativt, erklærer udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i et svar til folketingsmedlem Johan Lund Olsen (IA).
Johan Lund Olsen: Sælproduktforbuddet er en fælles arktisk problemstilling. Foto: Fagpressen.eu
– Forslaget kan yderligere begrænse Grønlands eksport af sælprodukter til EU og få yderligere konsekvenser for Grønland, hvis tredjelande følger op med lignende tiltag, tilføjer udenrigsministeren.
Canada holder dør lukket
Det er tillige et europæisk selvmål. ”Sælforordningen har svækket tilliden til EU i Arktisk og påvirket processen imod optagelse af EU som observatør i Arktisk Råd,” hedder det i et regeringsnotat.
Det er nemlig lykkes Canada som formand for Arktis Råd at holde EU fra at opnå fuld observatørstatus i modsætning til bl.a. Kina.
Dyremoral på tværs af bæredygtighed
Det generelle forbud mod sælprodukter i 2009-forordningen blev indført 10.august 2010 og er vedtaget ”som reaktion på offentlighedens moralske betænkeligheder”, som kommissionen formulerer udfaldet af Brigitte Bardot og Greenpeaces sælkampagner.
De såkaldte moralske betænkeligheder falder ikke i god jord hos den grønlandskyndige udenrigsminister, der opfatter sælfangst som et bæredygtigt og legitimt erhverv.
– Den grønlandske sælfangst er fuldt bæredygtig og reguleret. Det er ikke rimeligt, at grønlandske fangere er truet på deres levevis på grund af årelange kampagner imod sælfangst ofte baseret på mangelfuld information om grønlandsk sælfangst, skriver Martin Lidegaard i et svar til nordatlantordfører Finn Sørensen (EL).
Europæisk dobbeltmoral
Folketingsmedlem Doris Jakobsen (Siumut) kalder det dobbeltmoralsk og diskriminerende, at jægere gerne må skyde hjorte, elge, rensdyr, vildsvin og alle mulige andre dyr med rifler, mens udkastet til revision af sælforordningen indeholder et de facto forbud mod anvendelse af rifler.
Det vil umuliggøre eksport af sælskind trods den såkaldte inuitundtagelse, anfører Doris Jakobsen.
– Kommissionen siger, at sælerne bliver påført unødig smerte eller stress. Jeg ved ikke, hvordan EU forestiller sig aflivning af et vildt dyr, hvis man ikke må skyde det. Det står jo ikke bundet i en stald. Efter kommissionens nye forslag er der altså ingen acceptabel måde at fange sæler på, siger Doris Jakobsen.
Hendes konklusion bygger på side 5 i forslaget. Her fastslår EU-kommissionen, at ”der ikke konsekvent og effektivt kan håndhæves en virkelig human aflivningsmetode under de specifikke forhold, hvorunder sæljagt foregår”.
Forskelsbehandling og ikke sæljagt er problemet for WTO
Forslaget om stramninger per 18. oktober 2015 er en udløber af en WTO-voldgiftsag mellem EU og Canada/Norge, hvor grønlandske fanger kommer utilsigtet i klemme.
WTO siger, at der diskrimineres mellem sælprodukter fra grønlandske og andre inuitsamfund, dvs. canadiske (de bruger i øvrigt ikke køller, og newfoundlænderne er ophørt med den jagt).
EU-kommissionen kunne vælge at udvide inuitundtagelsen, men vælger i stedet at underlægge den grønlandske sælfangst snævre definitioner for begrebet ”kommerciel fangst” og dyrevelfærd. Samtidig forhandler EU med Canada om udstedelse af inuit-certifikater til canadiske fangere.
Grønlandske kommentarer til EU
I runde tal fanges årligt knap tre sæler for hver indbygger, og hvert tredje sælskind indhandles. I 2013 var det 145.000 sæler og 51.000 skind ifølge Naalakkersuisuts (selvstyreregeringen) statstik.
– Selvstyret har sammen med de danske myndigheder studeret forslaget nærmere og sendt sine kommentarer og forslag til ændringer. De kan ikke uddybes her, da der er forhandlinger i gang, skriver fiskeri-, fangst- og landbrugsminister Karl-Kristian Kruse (Siumut) i et parlamentssvar til Aaja Chemnitz Larsen (IA).
– Naalakkersuisut støtter bæredygtig udnyttelse og har meddelt klart, at der hverken er grund til stramning eller yderligere forbud, når en ressource anvendes bæredygtigt, fortsætter Karl-Kristian Kruse.
Doris Jakobsen vil kontakte de danske medlemmer af EU-parlamentet i et forsøg på at bremse kommissionens ændringsforslag.
Sælforbud hindrer ikke partnerskabsaftale
Forud for EU-topmødet 19. marts underskrev EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og landsstyreformand Kim Kielsen (Siumut) en opdateret partnerskabsaftale mellem EU og Grønland, som kommissionen godkendte i sommeren sidste år.
Støtten fra EU til Grønland udgør inklusive fiskeriaftalen ca. 360 millioner kr. årligt.
Ifølge danske medier udtalte Helle Thorning-Schmidt ved underskrivelsen, at et øget samarbejde vil styrke den fælles forståelse for de arktiske befolkningers kultur og “legitime interesser” i handel med sælprodukter.
Kim Kielsen fremhæver i sin pressemeddelelse arbejdet med den kommende justering af forbud mod import af sælprodukter i EU og ”behovet for en gensidigt tilfredsstillende løsning”. (Dj/210315)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.