Færøerne vil fortsætte eksport til Rusland
Af Kaj Joensen, Det Færøske Nyhedsbureau
Den spændte situation mellem Europa og Rusland får ikke Færøerne til at stoppe eksporten til Rusland. I stedet vil Færøerne forsøge at øge fiskeeksporten til Rusland, siger den nyudnævnte repræsentationschef i Moskva, Bjørn Kunoy.
Den færøske eksport af laks og pelagisk fisk steg kraftigt i august sidste år, da Rusland boykottede madvarer fra EU. Dette skete på baggrund af, at EU, Norge og tre andre lande havde sanktioneret Rusland på grund af krigen i Ukraine.
Færøernes samhandel med Rusland er blevet diskuteret meget, og emnet er ikke blevet koldere de sidste uger, blandt andet fordi Færøerne har åbnet en repræsentation i Moskva.
– Det er ikke vores interesse at formindske samhandelen med Rusland. Tværtimod. Alt taler for at øge samarbejdet, således at sørge for at Rusland ikke bliver mere isoleret end nødvendigt, siger Bjørn Kunoy.
Alle partier støtter samhandel
Bjørn Kunoy deltog i sidste uge på debatmøde på den Nordatlantiske Brygge i København, som den færøske studenterforening, MFS, arrangerede. Alle de færøske partier bortset fra Selvstyrepartiet var repræsenteret. Partierne var enige om, at man skal forsætte samhandelen med Rusland.
– Det er vigtigt at finde en balance mellem handel og politik, siger Bill Justinussen, fra Midterpartiet, der er medlem af regeringskoalitionen.
Ingen af de andre politikere talte imod.
Må leve med det Rusland der er
En både-og politik er mest effektiv, mener folketingsmedlemm Edmund Joensen fra Sambandspartiet.
– Det drejer sig ikke om at samarbejde med det Rusland, vi ønskede os, men at leve med det Rusland vi har. Vi skal være kritiske med den ene hånd og henvise til folkeretten, menneskerettigheder, demokrati og fred. Vi skal være konstruktive med den anden hånd og handle med Rusland, siger Edmund Joensen.
Kritik af lagmandens udtalelser
Politikerne er enige om samhandelen med Rusland, men uenige om lagmand Kaj Leo Holm Johannesens (Sambandspartiet) initiativ i august, hvor han rejste til Moskva.
Hans ærinde var at sørge for, at nogle færøske virksomheder igen kunne eksportere til Rusland efter at have været på en rød liste hos de veterinære myndigheder.
Lagmanden sagde dengang til russiske myndigheder, at han er imod at bruge boykot som våben, når der uenigheder.
Det fik flere danske og færøske politikere op af stolen, fordi de mente, at lagmanden undergravede EU´s boykot, der var ment som et forsvar for de demokratiske værdier.
Færøerne loyale over for NATO og Vesten
– Samhandelen kan forsvares, fordi Færøerne ville være utroligt hårdt ramt, hvis vi sanktionerede Rusland, og hvis Rusland derefter boykottede os. Men vi burde have sagt helt klart og tydeligt, at vi er et europæisk land, et NATO-land og vi står sammen med vesten, siger Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for det færøske socialdemokrati.
Han fik også opbakning fra Poul Michelsen, formand for Framsókn, der også kritiserer lagmanden for at bruge forkert argumentation: – At gå bag om ryggen af vores venner og sværte dem til – det kan man ikke bruge til fordel for sin salgstale. Da er det et spørgsmål og etik og moral.
Udnytter ikke situationen som tredjeland
En del af debatten har drejer sig om, hvorvidt Færøerne har udnyttet situationen som tredjeland, da EU og Norge ikke kan eksportere laks og pelagisk fisk til Rusland.
Bjørn Kunoy påpegede, at Færøernes planer om en repræsentation i Moskva er opstået lang tid før krisen opstod mellem Rusland vesten.
Han lagde ikke skjul på, at han synes meget lidt om de danske politikeres udtalelser, når de minder Færøerne om, at de ikke skal udnytte situationen som tredjeland.
Løftet pegefinger i folketingssalen
Den danske regering har flere gange påpeget situationen, og så sent som i Folketingets spørgetime den 24. marts.
– Selv om Færøerne ikke er omfattet af Ruslands forbud mod import af fødevarer fra blandt andet EU, er det både EU´s og regeringens forventing, at tredjelande ikke udnytter situationen ved markant at øge eksporten til Rusland af de varer, der er omfattet af sanktioner, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i et svar til Edmund Joensen i spørgetimen.
Alternativet er flere russiske fiskefartøjer i Nordatlanten
Bjørn Kunoy siger, at årsagen til at EU satte sanktioner i kraft mod Rusland var for at forsvare Ukraines territoriale integritet og dermed at forhindre, at Krim-halvøen blev en del af Rusland: – At sælge fisk til Rusland kan aldrig undergrave den territoriale integritet i Ukraine.
Det er en subjektiv vurdering, hvornår et land udnytter situationen som tredjeland, påpeger den færøske repræsentationschef.
Hvis Færøerne ikke havde solgt fisk til Rusland, så ville russerne finde andre udveje, som muligvis havde udløst en strid om fiskekvoter.
– Det havde muligvis ført til en situation, hvor Rusland havde brugt deres muligheder i NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission) for at tildele sig selv kvoter i internationalt farvand for at skaffe fisk. Det havde ikke været en fordel for Færøerne, siger Bjørn Kunoy. (KJ/020415)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.