Erling Bonnesen: Vedtagne dyrevelsfærdskrav rulles ikke tilbage. Foto: Fagpressen.eu

Dan Jørgensen i valgkampshumør i samråd om EU-regler og dyrevelfærd

Af Claus Djørup
Lars Barfoed (K): – Valget må være tæt på, for ministeren øver sig i valgkampsretorik.

Dan Jørgensen (S): – Jeg tror, at du forveksler holdning og hjerteblod med valgkamp.

Eva Kjer Hansen (V): – Det virker som ministeren glæder sig til at være den, der stiller samrådsspørgsmål.

EU-ordfører Mette Bock (LA) forlod mødet for at bruge tiden på noget bedre end at høre ministeren stille modspørgsmål til Venstre frem for at besvare spørgsmål selv.

Underholdningsværdien var større end substansen i europaudvalget fredag 12. december, da Eva Kjer Hansen forsøgte at få rede på, hvor der er overimplementeret i forbindelse med omsætning af EU-direktiver til dansk lovgivning.

Fødevareminister Dan Jørgensen var ikke mange sekunder inde i sin besvarelse af samrådsspørgsmålet, da han gik til modangreb og bad Venstrefolkene om selv at blive enige om en definition på overimplementering.

– Det eneste, der er usikkert, er hvad I vil, konkluderede Dan Jørgensen sit retoriske svar.

– Hvad vil ministeren egentlig gøre for at give svar til de mange bekymrede slageteriarbejdere og slagteridirektører. Regeringen har lige nedskrevet sit vækstskøn, og det er fordi man ikke tager dette tema alvorligt, sagde landbrugs-, fødevare- og dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen (V), som nødigt vil se den danske flæskesteg flage ud.

Overblik søges
Eva Kjer Hansen søgte ikke en politisk debat om det indholdsmæssige, men at afdække omfanget.

– Vi vil gerne have overblik over, hvad der er henholdsvis EU-relevant og dansk besluttet. Jeg spørger til simple fakta. Den politiske diskussion bliver bedre, hvis vi ved hvad udgangspunktet er, sagde Eva Kjer Hansen.

Hun fremholdt en regeringsdefinition om, at overimplementering betyder, at der “i dansk ret fastsættes strengere krav end hvad der er nødvendigt efter den pågældende EU-retsakt”.

Eva Kjer Hansen nævnte fødevarekontrol som en god overimplementering, for højere standarder er forudsætning for adgang til eksportmarkeder.

– Vi har alle været med til at overimplementere for at prioritere dyrevelfærd, miljø eller andre ting højere, men der er også hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne, sagde EU-ordfører Lars Barfoed.

Uden juridisk sikkerhedsmargin
Begrebet overimplementering findes ikke i den EU-juridiske litteratur, men ikke desto mindre er det en stående diskussion på Christiansborg, om EU-direktiver omsættes strammere i dansk lovgivning end nødvendigt. Begrebet dækker også over bøvl, omkostninger og kontrol ikke mindst i landbruget.

Dan Jørgensen forsikrede, at han ikke indlægger en sikkerhedsmargin for at nå målet. Derimod udnytter regeringen ofte muligheden for en mere ambitiøs tilgang, dvs. der træffes et politisk valg.

– Er det overimplementering, at søer og svin ikke skal stå fastspændt 55 procent af deres liv, men tværtimod gå frit 80 procent af deres liv? spurgte Dan Jørgensen og skosede Venstre for at ville tilbagerulle de ekstra krav i L88 fra sidste folketingssamling om forbud mod fiksering af drægtige søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen.

Det afviser Venstre, selv om partiet stemte nej sammen med Liberal Alliance, mens Dansk Folkeparti stemte blankt.

Erling Bonnesen: Ekstra krav er indarbejdet i investeringer
Venstre vil ikke rulle overimplementerede dyrevelfærdskrav tilbage, for investeringerne er planlagt og sat i gang, forklarer Erling Bonnesen om de ekstra krav til løsdrift i svinestalde.

– Vi vil også have en god dyrevelfærd af hensyn til promovering og markedsføring af vore fødevarer i den store verden. Vi vil gerne diskutere mere intelligente måder at gøre det i de enkelte situationer f.eks. underlag i kvægbåsestalde, siger Erling Bonnesen til Fagpressebureauet.

– Det skal have det sigte, at det ikke må forringe dyrevelfærden. Det skal være mindst samme højde stade for dyrevelfærd eller bedre, understreger han.

– De ekstra krav til investeringer er vedtaget, og det indretter danske landmænd sig selvfølgelig efter i deres investeringer. Derfor ville det være tosset at rulle baglæns, fortsætter Erling Bonnesen.

Der er indført krav om én bås per ko i store stalde, uanset om der er brug for det. Også her bekræfter Erling Bonnesen, at der ikke rulles tilbage, for kravet er indarbejdet i investeringsplanerne. (Dj/171214)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder depecher må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.