Færøsk S-oplæg om tættere tilknytning til EU

Sjúrður Skaale: – Færøerne er det europæiske land med den mest perifere forbindelse til EU. Foto: Fagpressen.eu


Færøerne risikerer at blive helt isoleret uden for EU’s indre marked, hvis og når Island optages i EU, advarer den færøske socialdemokrat Sjúrður Skaale. I et debathæfte med den færøske titel ”Ja til Evropa” tager han et livtag med 40 års EU-politik og anbefaler at tage ved lære af Ålandsøerne.

Af Claus Djørup
Folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin plæderer for en aktiv EU-politik, der skal bringe Færøerne ind i en fastere tilknytning til EU. Samtidig opgiver han modellen med færøsk medlemskab af EFTA og dermed EØS.

Han åbner for et egentligt medlemskab af EU, hvis det sker efter Ålandsmodellen med vidtgående undtagelser, overflytning af et dansk EU-parlamentsmandat til Færøerne og bevarelse af kontrollen med de lokale fiskebestande såsom torsk. Heri ligger et tilbud til EU om, at Færøerne er parat til at slippe kontrollen med migrerende fisk såsom makrel.

- Vi laver denne udgivelse for at løsne de fastlåste holdninger til EU på Færøerne. Det var en rigtig beslutning at sige nej i sin tid, men siden er EU vokset fra seks til 27 lande. Er det holdbart at stå udenfor? Jeg skal ikke sige, hvad facit er, men positionen helt udenfor er meget sårbar, siger Sjúrður Skaale om sit debatoplæg.

- Det er ikke anbefalinger af noget som helst, men lad os se på det med åbne øjne og ikke udelukke medlemskab på forhånd. Hvordan kan vi få en bedre position – eventuelt medlemskab – uden at miste os selv og kontrollen med vores eget fiskeri?

”Livet uden for EU er risikofyldt”
- Færøerne er det europæiske land med den mest perifere forbindelse til EU. Vi har kun en handelsaftale med en positivliste over varer, vi kan eksportere frit til EU. Det er hæmmende for udvikling af andre eksportprodukter, siger Sjúrður Skaale.

- Færøerne er udsat og afhængig af aftalen og der ikke kommer anklager om dumping. Livet uden for EU er risikofyldt. Vi har oplevet, at fiskeopdrætsindustrien har været ramt af uberettigede dumpinganklager, og det lammede eksporten under undersøgelsen. Den vitale industri lever i konstant fare for lignende tiltag fra EU’s side, som kan være mere handelspolitisk end fagligt begrundede, fortsætter han.

Fiskeri og Island
- Vi er totalt afhængige af fiskeriet, og vi kan ikke leve med den nuværende fiskeripolitik. Fiskerireformen er ikke god nok. Et færøsk EU-medlemskab ville kræve mere kontrol over egne ressourcer. Vi er langt mere afhængige af fiskeriet end noget EU-land, siger han.

- Grønland gik ud af EF i 1985 på grund af fiskeriet. Fiskeripolitikken er også grunden til, at Island og Norge ikke er med, og den danske fiskerisektor er heller ikke særlig begejstret for EU.

- Island er optimistisk og forhandler ud fra en præmis om, at de får en særaftale, som giver dem kontrol over i hvert fald de lokale fiskebestande. En sådan aftale ville være isbryder for Færøerne, påpeger Sjúrður Skaale.

- Nu får vi se, hvad der sker efter det islandske valg (27. april, red.), men hvis Islands EU-forhandlinger fortsætter og de får en fiskeriaftale og bliver medlem, så er Færøerne isoleret i et hjørne af Europa. Man er sårbar, når man er uden for det europæiske kredsløb med varer, tjenester og personer, siger han.

Ålandsøerne og Regionernes Europa
- EU er en klub for stater, og nationer uden egen stat har en svagere position, siger Sjúrður Skaale.

Det er dog ikke så betonhårdt og uigennemtrængeligt, som det kan se ud ved første øjekast, siger han med henvisning til aftalerne for Kanaløerne, Azorerne og Åland og måske Island.

- Åland er et eksempel på, at der er muligheder for vidtgående undtagelser fra EU’s regler. Der er mulighed for, at Færøerne kan få en mere tryg og fremtidssikret position end den nuværende, som er meget usikker.

Foruden fiskeri kunne der blive tale om særordninger for fugle- og grindefangst og fåreavl.

- Der er lavet adskillige rapporter om EU på Færøerne. Man har eksempelvis ikke adgang til arbejdskraft som andre lande, det har kostet meget at blive anklaget for dumping, det øger omkostningerne ved eksport at vore varer ikke har et EU-stempel, der er ikke mulighed for frit at udvikle den færøske eksport og landbrug, det er en hindring for shippingbranchen at der ikke er fri bevægelighed af tjenester mellem Færøerne og EU, og Færøerne er meget udsat hvis EU vil føre en mere protektionistisk politik i fremtiden, opremser Sjúrður Skaale.

Et EU-parlamentsmandat skal flyttes til Færøerne
Færøsk medlemskab af EU kræver, at Færøerne får et medlem af EU-parlamentet, når Færøerne ikke kan få sæde i ministerrådet, understreger Sjúrður Skaale: – Hvis Færøerne blev medlem gennem Danmark, ville det kræve et tæt samarbejde og lydhørhed fra dansk side over for færøske ønsker.

Åland har ikke sit eget medlem af EU-parlamentet, mens Grønland havde et medlem af EU-parlamentet indtil udmeldelsen per 1. februar 1985.

Sjúrður Skaale erkender, at det ville være en uoverkommelig opgave for Færøerne at forvalte et EU-medlemskab som selvstændig stat.

- Island klarer at forvalte EØS-aftalen, men det holder hårdt. Færøerne ville få en stærkere international position ved at være medlem af EU, selv om døren er Danmark. Åland er mere synlig på den internationale arena ved at være medlem gennem Finland end hvis det blot var et finsk hjemmestyre, siger han.

Færinger ville blive tvunget til at forholde sig til internationale forhold
- Personligt synes jeg, at Danmark fylder alt for meget på Færøerne. Hele horisonten er et stort Dannebrog. Hvis vi blev medlem af den europæiske familie, blev vi nødt til at forholde os til europæiske og internationale sager og ikke bare lokale færøske. Det ville åbne horisonten, siger Sjúrður Skaale.

- Det kan tænkes, at det ville have samme virkning på Færøerne som Åland, at man bliver løftet ud af det danske hjemmestyre og kom videre ud, selv om det ville forudsætte et tæt samarbejde med den danske regering i og med at man blev medlem gennem Danmark.

- For at få adgang til markedet og fordelene ved at blive en del af det kredsløb, som EU er, skal man selvfølgelig have noget at bidrage med, siger Sjúrður Skaale imødekommende.

For det første har Færøerne status som en et arktisk område.

- Det er en strategisk placering, som der er værdi i. Færøerne ligger centralt på de nye sejlruter (Nordøstpassagen og Nordvestpassagen), og EU er interesseret i at være en aktiv ’player’ i Arktis, siger Sjúrður Skaale.

Dernæst er han ikke bange for en fordeling af fiskeressourcer, der ”afspejler den biologiske virkelighed”.

- Der er en principiel forskel mellem bestande, som bevæger sig rundt eller er lokale, pointerer han og lægger op til diskussion om fælles EU-administration af de vandrende (migrerende, pelagiske) bestande som led i Færøernes tættere tilknytning til EU. Makrel er en migrerende fisk, mens torskebestanden er lokal.

Danmark kan bruges som talsmand for Færøerne
Sjúrður Skaale anerkender Danmarks lydhørhed i den konkrete sag om makrelkvoter, hvor den danske regering både stemte blankt og lykkedes med at få retsgarantier indført i sanktionsinstrumentet.

”At jeg sad med én af de tre nordatlantiske stemmer, der sikrer regeringen flertallet, kan have haft betydning, men eksemplet viser, at en god dialog med den danske regering er mulig. Såfremt Færøerne var en del af EU gennem Danmark, ville den danske regering være mere forpligtet til at arbejde på Færøernes vegne i alle sager, der vedrører Færøerne,” skriver han i oplægget.

Stjórnarskipan forudsætning for EU-medlemskab
Manglen på en færøsk forfatning er et stort problem i en proces mod et eventuelt EU-medlemskab, fremhæver Sjúrður Skaale.

Dermed bruger han den færøske debat om en styrelseslov/forfatning (‘stjórnarskipan’) som afsæt for en EU-venligere politik. Det oprindelige forslag til en stjórnarskipan balancerede ud over grundlovens kant ifølge Justitsministeriet og Lagtingets egne jurister.

- Uanset hvilken vej vi vælger at gå, er en egen forfatning – eller en selvstyrelov som den grønlandske – næsten en forudsætning for, at Færøerne kan blive medlem af EU. Selv om vi har langt større reelt selvstyre end næsten alle andre nationer uden stat, så er vores formelle grundlag svagt, erklærer Sjúrður Skaale

- EU-medlemskab ville kræve, at Danmark måtte overføre beføjelser til EU fra Færøerne, da vi ikke i dag har en lov, der giver os ret til dette. Politisk ville det være særdeles uheldigt at gøre tingene på denne måde, for det ville være en manifestation af dansk suverænitet over Færøerne, slutter Sjúrður Skaale. (Dj/140313)

© Eftertryk kun efter indhentet, udtrykkelig tilladelse. Artikelbestilling:
Claus Djørup, Fagpressebureauet, Christiansborg
Tlf. 3337 5824, clausdj(krølalfa)newmail.dk

Comments are closed.