EU-kommissionen opgiver kampen for ACTA mod EU-parlamentet

Eksportminister Pia Olsen Dyhr: Vi arbejder i stedet bilateralt for at sikre danske firmaers rettigheder i verden

Af Claus Djørup
Danske virksomheder må undvære en fælles international beskyttelse af immaterielle rettigheder, for EU-kommissionen har definitivt opgivet antipiratkopiaftalen ACTA (Anti Counterfeit Trade Agreement). I stedet skal beskyttelse af ophavsrettigheder, patenter og varemærker prioriteres højt i investerings- og frihandelsaftaler.

- Vi skal have sat investeringer på dagsordenen i frihandelsaftalerne, men beskyttelse af virksomheders rettigheder kommer ikke til at være samme niveau som ACTA, siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til Fagpressebureauet.

- Jeg beklager, at vi ikke har internationale regler for nogle af elementerne i ACTA bl.a. om varemærker og patenter. Vi havde gerne set, at det havde været en WTO-aftale. Nu tager vi det skridt for skridt, for vi er selvfølgelig nødt til at beskytte danske virksomheders rettigheder.

- Det handler i virkeligheden om, hvad vi skal leve af i Danmark og om vi kan sikre arbejdspladser. Det kan vi ikke, hvis vi ikke kan beskytte vores viden, erklærer eksportministeren.

Brugere vandt over kunstnere og opfindere
ACTA udbreder eksisterende regler i EU til en række vigtige samhandelspartnere. Traktaten er indgået mellem EU, Australien, Canada, Japan, Sydkorea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore, Schweiz og USA for at opnå en bedre international håndhævelse af immaterielle rettigheder. Det gælder blandt andet civil og strafferetlig håndhævelse, håndhævelse i det digitale miljø og grænsekontrol, forklarer Udenrigsministeriet i en orientering til europaudvalget.

Kritikerne mener, at ACTA begrænser adgangen til internet og ytringsfrihed.

EU-parlamentet blokerer
- Kommissionen har vurderet, at ACTA ikke ville komme igennem europaparlamentet og derfor besluttet ikke at køre sag ved EU-domstolen. Det ville være nytteløst uanset resultatet. Europaparlamentet har sendt et ret klart signal om, at de ikke er interesseret i at gå den vej. Det synes jeg, at man skal respektere, siger Pia Olsen Dyhr.

- Det ændrer ikke på den juridiske tilstand i Danmark, eftersom vi havde alle de regler på plads, som ACTA lagde op til i forhold til patenter og beskyttelse af virksomheders rettigheder, fastslår hun.

Immaterielle rettigheder skal sikres i bilaterale aftaler
Imidlertid betydet det noget for virksomheder, der opererer rundt om i verden og som ønsker beskyttelse af deres immaterielle rettigheder.

- De får sværere ved at få den beskyttelse, i og med at vi ikke har en international aftale. Der må vi kæmpe videre i forhold til de frihandelsaftaler, vi skal lave bl.a. med Kina og USA, og sørge for at få sat virksomheders rettigheder højt. Det betyder meget for det, vi solgte mest af i 2012, nemlig lægemidler. Vi kommer til at se en øget kopiering, hvis patenterne ikke beskyttes, siger Pia Olsen Dyhr.

EU-partier siger ja i europaudvalget og nej i Strasbourg
Striden om ACTA splittede partierne internt i foråret 2012. Eksempelvis stor Pia Olsen Dyhr og EU-parlamentsmedlem Margrete Auken (SF) stod på hver sin side, og også Venstres tre og socialdemokraternes fem EU-parlamentsmedlemmer sagde nej i modsætning til partifællerne på Christiansborg.

VK-regeringen fik i marts 2010 alle partiers opbakning med undtagelse af Enhedslisten til mandatet til ACTA-forhandlingerne. En garanti om dommerkendelser ved afbrydelse af piratkopisters internetadgang sikrede opbakningen. Ved den lejlighed fik Hanne Agersnap (SF) tillige udenrigsminister Lene Espersens (K) forsikring om, at internetudbydere ikke skal agere telepoliti. (Dj/150313)

© Eftertryk kun efter indhentet, udtrykkelig tilladelse. Artikelbestilling:
Claus Djørup, Fagpressebureauet, Christiansborg, clausdj[krølalfa]newmail.dk

Comments are closed.