Fotomontage: Fagpressen.eu

Scenarierne for Færøernes forhold til EU rækker fra medlemskab af EU på islandske fiskeribetingelser til løsrivelse, hvis Danmark vælger en dyb integration. I hvert fald behøver rigsfællesskabet en tilpasning, siger Færøernes erhvervsminister Jóhan Dahl. Han ønsker også en bedre handelsaftale med EU.

Jóhan Dahl: – Danmark har afgivet meget af sin suverænitet. Det sætter os i en uheldig situation. Foto: C. Djørup

Af Claus Djørup
Udviklingen i EU følges på Tinganes i Tórshavn, hvor lagmanden og erhvervsministeren residerer. De er begge fra Sambandspartiet – lagmand Kaj Leo Johannesen og erhvervs- og energiminister Jóhan Dahl – og spørger, hvor udviklingen i EU efterlader Færøerne og Danmark.

– Hvad sker der med EU i de næste 5-10 år? Med Europas problemer er det muligt med helt andre scenarier, hvor Danmark er mere opslugt af EU end godt for os. Hvad sker, hvis f.eks. den europæiske økonomi forsætter sin nedtur og lande som Spanien eller i værste fald Frankrig går konkurs? siger Jóhan Dahl.

– Danmark har afgivet meget af sin suverænitet og forhandlingsmuligheder til EU. Det sætter os i en uheldig situation. Derfor skal vi have gennemgået problemstillingerne og få drøftet med danskerne, hvordan vi får håndteret disse ting i fremtiden. Det betyder ikke, at Færøerne skal løsrives fra Danmark, og jeg kan ikke se en fordel i ”Republikken Færøerne”.

– Rigsfællesskabet fungerer utrolig godt, men nogle ting skal justeres. Gør man ikke det, kan man få problemer på sigt og ende i en uheldig situation, hvor man ender med en løsrivelse. Det ville være ret uheldigt, for det færøske samfund har brug for at være en del af en større enhed. Vi er små, men vi vil meget gerne have at vores udenrigspolitiske synspunkter høres hvad angår færøske interesser, og rent geopolitisk er Færøerne heller ikke uinteressant for de store nationer, siger Jóhan Dahl.

DOGMATISKE KRONJURISTER
I VK-regeringens tid underkendte Justitsministeriet de færøske partiers forslag til en styrelseslov ”Stjórnarskipan Føroya” som værende i strid med grundloven. Jóhan Dahl betragter derimod stjórnarskipan som en opdatering og ikke som en forfatning, da Færøerne er en del af den danske grundlov.

Jóhan Dahl: Rigsfællesskabet er en politisk og ikke en juridisk enhed.

– Det er vigtigt at komme væk fra de dogmatiske fortolkninger af rigsfællesskabet, som man har i Justitsministeriet. Juraen skal ikke styre, når vi skal finde frem til politiske løsninger. Rigsfællesskabet er en politisk enhed og ikke en juridisk, erklærer Jóhan Dahl.

– Gennem vores historie har Justitsministeriet mange gange udtalt, at noget er i strid med grundloven. Selvstyreordningen og overtagelsen af vores undergrund blev af juristerne også sagt at være i strid med grundloven, men hvis man har politisk vilje til at finde en pragmatisk løsning og få tingene til at fungere, så får man det. Danmark burde opføre sig mere forstående og mere diplomatisk (imødekommende) over for både Færøerne og Grønland end Justitsministeriets dogmatiske fortolkning.

Hvis der skal være en folkeafstemning om stjórnarskipan, bør den vedtages af to lagting og ikke kun ét, og et ja-flertal ved folkeafstemningen skal være kvalificeret på mindst 60 procent, fastslår han.

FÆRØERNE KUNNE FØLGE ISLAND IND I EU
Jóhan Dahl vil ikke udelukke færøsk medlemskab af EU engang i fremtiden. Det afhænger simpelt hen af fiskeripolitikken og om ”hvorvidt Danmark og Færøerne kan finde en fornuftig samarbejdsaftale hvad angår færøske særinteresser.”

– Hvis vi vælger at blive medlem af EU via Danmark, vil vi gerne have styr på fiskeripolitikken. Nu må vi se hvad EU svarer Island. Jeg er meget spændt på at se, hvorvidt Island kan få lov at beholde sin egen fiskeribestand. Hvis EU siger ja til Island, går jeg ud fra, at den samme ret tilfalder os som en fiskerination.

EU-TOLDBARRIERER
I første omgang ønsker den færøske erhvervsminister en bedre handelsaftale med EU. Den nuværende indeholder eksempelvis kun toldfrihed for udvalgte fiskeprodukter på en positivliste.

– Vi har en handelsaftale med EU, som ikke er optimal, og vores mål er at få lavet en ny, som giver os bedre muligheder. Vi er jo et lille og sårbart samfund, og vi er selvfølgelig afhængige af gode markeder bl.a. i EU for vore produkter.

I øjeblikket kaster makrelstriden en skygge over relationerne med EU og sætter rigsfællesskabet på prøve. EU-kommissionen forhandler på Danmarks og de øvrige 26 medlemslandes vegne med Færøerne om fiskeripolitik. Danmark er dermed i klemme mellem Tórshavn og Bryssel. Det klares i praksis ved, at Udenrigsministeriet yder juridisk bistand til Færøerne, hvis det kommer dertil.

SÆLFANGST EKSEMPEL PÅ MANGLENDE INDFLYDELSE
Begge nordatlantiske rigsenheder fordrer at være med ved internationale forhandlinger, når det gælder deres nære interesser. Specielt hvad angår den internationale hvalfangstkommission IWC forventer Jóhan Dahl, at regeringen følger Færøernes (og Grønlands) interesser, for ellers har Danmark ikke noget at gøre i IWC.

Hans skrækeksempel for manglende grønlandsk og færøsk indflydelse er EU’s uforstående politik over for grønlændernes sælfangst, der har gjort det umuligt at markedsføre sælskind.

– Det skal være en forståelse om, at når det kommer til væsentlige ting for os, så er det vores stemme, der vejer. Det har skadet Grønland utroligt meget. Hver eneste sæl spiser 8 kg fisk om dagen, dvs. man sætter en masse andre ting i fare, fordi balancen er væk, siger Jóhan Dahl.

STABIL LEVERING AF STRØM
Færøerne står ikke uden kort over for EU. De forblæste øer kan nemlig tilbyde Europa både at være energilaboratorium og levere stabil energi svarende til at par store havvindmølleparker, hvis man ellers vil finansiere et elkabel til Skotland og Midtengland.

Det EU-støttede vindkraftprogram ”Twenties” har inddraget Færøerne i et projekt for at afprøve, hvordan havvindmølleparker kan indpasses i elsystemet.

Færøernes mål er en elektrificering af hele samfundet – også transport og husholdninger – med 80 procent VE i 2020 bl.a. fra tidevandsenergi. Som Jóhan Dahl udtaler til Nyhedsbladet Dansk Energi: – Den teknologiske udvikling har hjulpet os med at udlandet også har fået øje på os. (Dj/070113)

Sindbillede på samfundsomlægning – det interessante er årerne (vandløb) på fjeldet og den usynlige strøm ved bredden, som indgår i Færøernes energiomstilling med vand-, tidevands- og vindkraft. Fårene er mest en hobbybeskæftigelse. Foto: C. Djørup