Nordatlantisk usikkerhed om bankunion

Regeringen har svært ved at besvare Edmund Joensens (Sambandspartiet) spørgsmål om indskydergaranti for færøske og grønlandske bankkunder, hvis Danmark melder sig ind i bankunionen. Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) har ignoreret sagen under folketingsdebatter.

Edmund Joensen – færinger og grønlændere savner svar om indskydergaranti, hvis Danmark blvier medlem af bankunionen. Foto: C. Djørup


Af Claus Djørup
– Det værste er, hvis der kommer nervøsitet i snakken om bankerne. Derfor skal man være på forkant med svarene om, hvad der skal ske med bankerne, siger Edmund Joensen efter finanslovdebatten 18. december.

Problemet er såmænd ikke, at banker med hovedsæder i Nuuk og Tórshavn underlægges banktilsyn med adresse i Frankfurt eller måske Paris, hvilket ville øge tilliden til bankerne, men om de nordatlantiske bankvæsener lades i stikken.

– Befolkningen på Færøerne ser, at Danmark er ved at forhandle sig til en ny konstruktion i EU. Man har oplevet bankkollapser og redning af bankpakkerne (Eik Bank, red.). Nu vil man være sikker på, hvad der gælder i den ny tid, vi er på vej ind i, siger Edmund Joensen.

– På Færøerne har man officielt hørt fra Danmark, at det kommer til at fortsætte som hidtil, men jeg har spurgt ind til planen, indskydergarantien og bankernes størrelse. Desværre undviger stats- og finansministrene at svare, så jeg må bare konkludere, at regeringen ikke har noget svar og ikke kan se problemerne, fortsætter Edmund Joensen.

INTET SVAR I HASTEDEBATTEN
I folketingets hastedebat med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den 12. december spurgte Edmund Joensen forgæves, om regeringen vil forpligte sig til, at indskyderne på Færøerne og i Grønland har en garanti, der er på linje med den fælleseuropæiske.

– Den største af de to færøske banker er 20-30 procent større end Færøernes bnp, så i færøsk målestok er den meget stor. Begge banker er systemiske i forhold til den færøske økonomi, påpeger Edmund Joensen.

Grønland og Færøerne er en integreret del af den danske finanssektor, og derfor ville han også gerne vide, hvordan sådanne regionale storbanker håndteres, hvis Danmark bliver medlem af bankunionen.

VESTAGER AFVENTER DE TO NÆSTE TRIN I BANKUNIONEN
Indtil videre må Edmund Joensen nøjes med det henholdende svar, som han fik af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i europaudvalget 11. december, da han opfordrede regeringen til at sikre færøske og grønlandske bankkunder, som i dag er dækket af den danske indskydergarantiordning.

Margrethe Vestager kan først give et svar senere i 2013, når man ser forslaget til bankunionens tredje trin om indskydergaranti.

– Det betyder, at vi endnu ikke kan svare på, hvordan vi håndterer indskydergarantiordninger for så vidt angår Grønland og Færøerne. Det er selvfølgelig et element, vi skal være opmærksomme på, når vi ser det konkrete forslag lagt på bordet. Det er et vigtigt element i tilliden til banksystemet, at der er indskydergaranti, erklærede Margrethe Vestager.

EU-FINANSTILSYNET BLIVER OVEROPSYN FOR NATIONALE TILSYN
Efter enigheden om EU-finanstilsynet på EU-topmødet 14. december gælder det afviklingsmekanismen (bankredninger) og indskydergarantien. Regeringen vil først tage stilling til deltagelse i bankunionen, når man med Helle Thorning-Schmidts ord kender hele pakken.

Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank er så store, at de betegnes som systemiske og dermed vil komme ind under EU-banktilsynet, hvis Danmark ellers tilslutter sig bankunionen, mens de øvrige banker forbliver under det nationale finanstilsyn og indskyderordning. Nordea er i denne sammenhæng Sveriges ansvar.

Det fælles tilsyn (Single Supervisory Mechanism, SSM) får ansvaret for tilsynsopgaver vedrørende samtlige kreditinstitutter hjemhørende i de deltagende lande, fastslog økonomi- og finansministrene på deres økofinmøde dagen før EU-topmødet.

Det fælles finanstilsyn er dermed også et overtilsyn, der bl.a. skal beskæftige sig med udstedelse og fratagelse af autorisation, overholdelse af kapitalkrav, likviditetskrav, selskabsledelse samt udstikke rammer og instrukser for de nationale tilsyn.

Der er lagt op til en arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn og de nationale tilsynsmyndigheder. De nationale tilsyn skal varetage tilsynet med kreditinstitutter med aktiver under 30 milliarder euro og mindre end 20 procent af hjemlandets bnp, men mindst tre finansinstitutioner uanset størrelse skal flyttes over i EU-tilsynet. (Dj/261212)

Comments are closed.