EU-kommissionen vil ikke kunne iværksætte sanktioner mod Færøerne og Island i år, fordi EU’s eget makrelfiskeri er ubæredygtigt. Norge og EU har nemlig taget 90 procent af den samlede kvote for makrel, mens det bæredygtige niveau er højst 85 procent.

Af Claus Djørup
– Kommissionen har påpeget, at det med en andel på 90 procent juridisk vil være højst usandsynligt, at der kan iværksættes handelssanktioner mod Island og Færøerne, erklærede fødevareminister Mette Gjerskov (S) i europaudvalget fredag 25. januar, da hun gennemgik den nylige, forsinkede fiskeriaftale mellem Norge og EU for 2013.

Fiskerikommissær Maria Damanaki har på ministerrådsmødet i december og også senere givet udtryk for, at det juridiske grundlag for at indføre sanktioner er tvivlsomt, hvis EU fastsætter sin kvoteandel sådan, at der ikke er en realistisk mulighed for at få et bæredygtigt fiskeri, oplyste Mette Gjerskov.

Fem procent over bæredygtighed
EU’s andel af makrelkvoten i aftalen med Norge er omkring to trediedele. De to parters samlede andel skulle ned på 84-85 procent, hvis der skal være grundlag for sanktioner mod Island og Færøerne, oplyser Mette Gjerskov.

Med andre ord konkluderer Maria Damanaki, at EU ikke har fejet tilstrækkeligt for egen dør, når man er oppe på 90 procent af TAC’en (Total Allowable Catch).

Mette Gjerskovs trøst er, at makrelbestanden hidtil har vist sig at være robust over for overfiskeriet.

Danmark imod EU’s overfiskeri
Hvordan kan EU overfiske med åbne øjne? Det er en politisk beslutning, svarer Mette Gjerskov. Den har ikke hendes støtte, men mange lande er så utilfredse med situationen i Nordatlanten og mener, at det er rimeligt at EU tager sin store del af kvoten.

– Vi har i regeringen været meget rummelige over for Færøerne i makrelsagen. Jeg har ikke støttet, at EU på forhånd har taget 90 procent af TAC’en (kvoten, red.). Jeg har bakket op omkring kommissionen og de 85 procent og kommissionens ønske om ikke andet at man fra EU’s side ensidigt gennemførte bæredygtigt fiskeri på trods af at man vidste, at det ville de andre ikke gøre. Nu gennemfører alle ubæredygtigt fiskeri.

– Jeg var parat til, at man fra EU’s side skulle gennemføre en ensidig bæredygtig indsats. Det blev ikke resultatet, men det ændrer ikke ved, at den danske regering kan ranke rygge over for Færøerne og sige, at vi gjorde hvad vi kunne for bæredygtigheden og samtidig rumme rigsfællesskabet, erklærede Mette Gjerskov.

Pres for sanktioner består
– Det er en meget uheldig situation, at man ikke kan blive enige om et bæredygtigt fiskeri. Derfor er der ikke tvivl om, at der bliver lagt et stort pres på kommissionen for at fremlægge et forslag til sanktioner, vurderer Mette Gjerskov.

– Det gør det ikke nemmere, at flere arter bringes ind i konflikten (atlanto-skandiske sild, red.), siger Mette Gjerskov. Hun mener dog, at presset for sildesanktioner mod Færøerne ikke vil være lige så stort som makrel.

Den britiske regering i London er ikke lun på makrelsanktioner, som ville ramme fiskeriindustrien i Nordengland, Shetlandsøerne og såmænd Skotland selv, skriver det skotske dagblad The Daily Record om en debat i det skotske parlaments EU-udvalg.

Truslen om makrelsanktioner synes drevet over for i år, men der er opstået en ny strid om sildefiskeriet. Her står Færøerne mutters alene, efter at EU, Norge og Island indgik en aftale i London den 23. januar. Så betyder det mindre, at Færøerne er med i aftale om blåhvilling, som blev indgået samme dag.

Edmund Joensen: Truslen er flyttet til sildesanktioner
– Det er en god nyhed, at EU-kommissionen ikke vil indføre sanktioner mod Færøerne i år. Hvor længe vil EU indtage denne position? Det er naivt at tro, at man ikke pønser på sanktioner fra EU’s side. Vi har haft uenighed om makrel i nogle år, og der er dukket et nyt problem op – fordeling af sild i Nordatlanten, siger Edmund Joensen (Sambandspartiet).

Han betvivler, at EU vil holde sig tilbage med at bruge sit sanktionsinstrument.

For det første indeholder EU-fiskerikommissær Maria Damanakis pressemeddelelse om Norges-aftalen en trussel om, at nu vil EU-kommissionen se på makrelsagen, påpeger Edmund Joensen.

Dernæst rejser Skotlands fiskeriminister, Richard Lockhead, i dag mandag 28. januar til Bryssel for at deltage i EU-fiskeriministerrådsmøde (Storbritanniens delegation plejer at omfatte de regionale fiskeriministre) og overtale fiskerikommissær Maria Damanaki til at anvende sanktionsinstrumentet mod Færøerne i sildestriden.

– Jeg anser det for en absolut mulighed, at det i første omgang bliver en silde- frem for en makrelkonflikt. Man skal ikke glemme, at EU har skaffet sig redskabet – sanktionshjemlen – til at gøre den slags, understreger Edmund Joensen

EU burde fratages kyststatsret til atlanto-skandisk sild– Norge og EU lytter ikke til Færøernes landsstyre og har ikke gjort det i syv, fortsætter Edmund Joensen. Han støtter den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaards (Folkeklokken) forhandlingslinie.

– Færøerne har i mange år påvist, at sild opholder sig i færøske farvande i stadig større mængder. Både makrel- og sildebestanden har sit opvækstområde oppe nord for Færøerne, og jeg mener ligesom landsstyret, at Færøerne har en større ret til kvoter i vores farvande, siger Edmund Joensen.

– På den anden side er man meget opmærksom på, at EU, som har en stor kvote af atlanto-skandisk sild, ikke nødvendigvis burde være kyststat, for det er ikke bevist, at den sildebestand færdes i EU-farvand, slutter Edmund Joensen.

Sjúrður Skaale: Positiv selverkendelse hos EU– Det er positivt, at EU ser sig selv som en, som er med til at skabe denne tragedie omkring makrelfiskeriet. Det er fint og positivt, at EU-kommissionen indser, at der ikke er basis for sanktioner, når man tildeler sig selv 90 procent af kvoten før forhandlingerne med Island og Færøerne, sagde den færøske socialdemokrat Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin).

– Jeg var bange for, at EU-kommissionen ville støtte de vidtgående kræfter i EU, som ønsker at tage det hele, siger Sjúrður Skaale.

– Der samme gælder for sild som for makrelfiskeriet. Færøernes andel har været meget lille med under fem procent. Det er simpelt hen for lidt, når man ser, hvor silden opholder sig og spiser sig stor, fortsætter han.

Sårbar sildebestand
Sjúrður Skaale medgiver, at det er langt sværere, når Færøerne står alene. Det gør det ekstra svært, at sildebestanden ikke er så stærk som makrelbestanden og måske er på randen af kollaps.

Han støtter den færøske regering som folketingspolitiker og afviser følgelig at kritisere den færøske fiskeriministers håndtering: – Så langt som jeg overhovedet kan er jeg loyal over for landsstyret på Færøerne.

Sanktionsinstrumentet er generelt og vil også kunne bruges i sildestriden, men det vil næppe kunne tages i anvendelse i år, da sildesæsonen snart begynder, vurderer Sjúrður Skaale: – Det bryder løs igen næste år. (Dj/280113)