Mandat til målrettet mobilisering af 30½ mia. dkr.
Boliger er blandt de strategiske prioriteter trods manglende politik

Af Claus Djørup
Overskriften er samhørighed og hovedindholdet er finansiering af EU’s oprustning.

EU-kommissionens forslag til evaluering af egnsudviklingspolitikken udvider tre omstillings- og socialfondes formål til ”relevante strategiske prioriteter”, herunder forsvar og sikkerhed, grøn omstilling og konkurrenceevne, fremhævede europaminister Marie Bjerre (V) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 23. maj.

Yderligere omfatter formålsudvidelsen – ”omprogrammering” af de tre fonde – økonomisk tilgængelige boliger, vandresilens (beskyttelse mod oversvømmelser) og digital infrastruktur.

EU-kommissionen foreslår tillige, at de nye prioriteter får 100 % EU-finansiering i 2026, altså nul national medfinansiering. Videre hæves forudbetalingen til 30 %.

Fra Finland til Rumænien
Der er en godbid på ekstra 4½ % præfinansiering, hvis et land omprogrammerer mindst 15 % af samhørighedsmidlerne. Nabolandene til Belarus, Rusland og Ukraine vil få yderligere 5 % (i alt 39½ %) i præfinansiering. Et kig på landkortet udpeger disse nabolande til Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen Slovakiet, Ungarn og Rumænien.

Her afløses det danske smil af løftede øjenbryn. Danmarks EU-bidrag står til at stige med godt 690 mio. kr. i 2026 af de fremrykkede 4,1 mia. euro (30,5 mia. dkr.) , som dog formindskes i de efterfølgende år.

EU-kommissionen argumenterer med, at det skaber likviditet og sætter skub i gennemførelsen.

Mandatet indeholder fire punkter.
For det første lægges stor vægt på, at forslagenes formål om at styrke europæisk forsvar og sikkerhed fastholdes i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Videre lægges vægt på
* bedre overensstemmelse mellem medlemslandenes udmøntning af samhørighedsmidler og EU’s aktuelle strategiske prioriteter
* afklaring af forslagenes juridiske og økonomiske implikationer
* præ- og medfinansiering rammer den rigtige balance mellem på den ene side øgede investeringer i forsvar og sikkerhed, og på den anden side tilstrækkeligt nationalt ejerskab i medlemslandene.

Oprustning og boliger
De fem strategiske prioriteter er:
1. Forsvar, sikkerhed og østlige grænser herunder muligheden for at investere i dual-use infrastruktur, som også kan anvendes til militær mobilitet samt støtte til produktionskapacitet for virksomheder i forsvarsindustrien.
2. Energitransition, herunder muligheden for investeringer i transmissionssystemer og udrulning af ladeinfrastruktur.
3. Økonomisk tilgængelige boliger.
4. Resiliens på vandområdet, herunder støtte til digitalisering af infrastruktur,
5. Konkurrenceevne, herunder støtte til dekarbonisering af produktionsprocesser i alle virksomhedskategorier.

Enhedslisten savner fejlklausul
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) voterede som den eneste nej til mandatet. Han efterlyste initiativer mod fejl, svig og svindel.

Det spørgsmål hører til i den næste udformning af budgetreglerne, replicerede europaminister Marie Bjerre replicerede. Det aktuelle forslag kigger alene på det politiske indhold af reglerne. Hun forsikrede, at Danmark fortsat er stærkt kritisk over for de høje fejlrater i betalingerne.

Formålet handler om forsvar
Dernæst undrede det Enhedslistens EU-ordfører, at der i modsætning til tidligere mandater lægges stor vægt på at fastholde formålet.

Svaret plejer at være, at det er en selvfølge, men her er det eksplicit vigtigt for regeringen, at europæisk forsvar og sikkerhed fastholdes i målsætningen, kunne man forstå på europaministeren.

-I den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er det vigtigt, at lige præcis europæisk forsvar og sikkerhed fastholdes i den målsætning. Det skal ses i forbindelse med, at forslagene kommer i forlængelse af EU-kommissionens Rearm Europe plan. Derudover har kommissionen konsulteret medlemslandene for at afsøge, hvad der ellers efterspørges i de enkelte lande og regioner, oplyste Marie Bjerre.

-Jeg forstår så godt, hvorfor man lægger stor vægt på det med det europæiske forsvar. Det må være, fordi man er bange for, at det kan ryge ud, bemærkede Søren Bo. Søndergaard.

Betalelige boliger
Hvad dækker ”økonomisk tilgængelige boliger” over, spurgte EU-ordfører – og europaudvalgsformand – Brigitte K. Jerkel (K).

Marie Bjerre var blank og måtte ty til et løfte om et skriftligt svar. Til hendes undsætning kan siges, at der ikke findes en egentlig EU-boligpolitik, blot hensigter og arbejdsprogrammer.

Louise Brown (LA) voterede ja, selv om hun var imod, at et af de strategiske punkter er økonomisk tilgængelige boliger.

Boligfinansiering frem for huslejekontrol
”Økonomisk overkommelige boliger” kunne læses som huslejekontrol, men det afviser EU-parlamentsmedlem Niels Fl. Hansen (K) efterfølgende til Fagpressebureauet.

-Nej, EU skal ikke blande sig i, hvad huslejen skal være. Huslejeregulering skal vi holde os langt fra, men energirenovering af gamle boliger kan være interessant – hvordan kan vi gøre det bedst mulig, hvilke fonde kan vi få med ind fra EU, hvor meget kan vi accelerere en investeret krone eller euro fra en privatperson eller boligforening til at lave grøn omstilling, svarer Niels Fl. Hansen.

Man kunne også kigge på boligfinansiering i forhold til opnået energieffektivitet ved ombygninger. De første beregninger viser, at man kan accelerere investeringen op til otte gange ved f.eks. aktivering af privat opsparing og offentligt-privat samarbejde, anfører han.

-Det kan være et rigtigt interessant greb at tage. I øjeblikket lytter jeg, siger Niels Fl. Hansen.

Han hører bl.a. forslag om, at den nuværende 80-20 realkreditfinansiering herhjemme for familieboliger kunne ændres til 90-10 ligesom billån ved om- eller nybygning. Det kunne knyttes til konkrete målinger af den forbedrede energieffektivitet i en ISO-certificeret løsning, når et hus renoveres op i en højere energiklasse, som finansieringsinstitutter kan tage bestik af.

EU forbereder boligplan
Boligpolitik er løftet op i Bryssel og har fået sin egen EU-kommissær, om end posten deles med energi. Den danske EU-kommissær, Dan Jørgensen, er energi- og boligkommissær, som er i gang med at bygge politikområdet op.

Statsstøttereglerne i forbindelse med socialt boligbyggeri, Airbnb (korttidsleje til turister) og forøgelse af samhørighedsmidler er blandt de påtrængende fokuspunkter.

EU-parlamentet har nedsat et étårigt særudvalg om boligpolitik HOUS, som sender en delegation til Barcelona 26.-28-maj for at studere boligmangel udløst af turisttrykket.

HOUS’ hovedopgave er at bidrage til EU-kommissionens kommende plan om gode, bæredygtige, betalelige boliger (”decent, sustainable, and affordable housing” på engelsk). (Dj/260525)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.