Veje og tunneler, havne og landingsbaner forstærkes til militæret

Artiklens hovedpunkter:
DF voterede nej – frygter EU-påbud om infrastruktur
Dansk indspark om forstærkning af veje og vejtunneler, havne og lufthavne
Dobbeltformål – militær anvendelse skal indtænkes i civile projekter
Dispensationer fra vejgodsregler
Love gøres krise- og krigsparate
Tilpasninger af lastbildimensioner
Lægdsrulle for køretøjer
Mandat med 10 vægtninger og krav om estimater for konsekvenser

Af Claus Djørup
Oberster og majorer skal ikke bruge tid som en anden speditør på at finde lovlige grænsekrydsende ruter til camouflagefarvede køretøjer. De skal bare køre derudaf uanset trafikrestriktioner, kørselsforbud, cabotageregler og køre-hviletider.

Det kræver dog et EU-forslag, der opstiller regler for fjernelse af papirmæssige spanske ryttere for fremføring af tropper, tros og artilleri.

Hovedelementet er en såkaldt nødramme, der kaldes EMERS for ”European Military Mobility Enhanced Response System”, der som en anden rhinotank, der fræsede sig igennem Normandiets tætte markhække i 1944, rydder veje, havne, skinner og lufthavne til midlertidige og ekstraordinære foranstaltninger på EU-plan.

Som fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger om deployering under en krise: – Militær mobilitet er en forudsætning for, at afskrækkelse er troværdig.

Hele Folketinget med undtagelse af Dansk Folkeparti støttede hans mandat til EU-kommissionens forslag til forordning om militær mobilitet, da mandatet blev forelagt europaudvalget fredag 22. maj.

”Et meget stort forslag”
– Denne sag er meget vigtig i forhold til Europas sikkerhed, opsummerede Troels Lund Poulsen i forelæggelsen. Det er også ”et meget stort forslag” med konsekvenser, som man ikke nødvendigvis kender dybden af.

Samme dag deltog fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i NATO’s udenrigsministermøde 42 km nordpå i Helsingborg, hvor dagsordenen var dels at holde sammen på alliancen, dels skiftet fra USA til Europa i kontinentets eget forsvar. Som Sveriges udenrigsminister Maria Malmer Stenergard (M) udtrykte det: Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skulle tale russisk.

– I dag oplever vi stadig, at militære transporter kan blive forsinket af forskellige nationale procedurer, tilladelseskrav og manglende koordinering, siger Troels Lund Poulsen. Forslaget imødekommer disse udfordringer ved at skabe klare regler for, hvordan og hvor hurtigt tilladelserne skal gives.

Samtidig lægger forslaget op til at styrke den fysiske transportinfrastruktur, og her kan man øjne mulighed for hurtigere udvidelse og anlæg af veje, jernbaner og havne og lufthavne.

I regeringsforhandlingsoptik kan noteres, at et kvart døgn før, at kongelig undersøger Troels Lund Poulsen forsøg på at danne en VLAK strandede, gik et støtteparti imod Venstres formand/forsvarsministeren i en vigtig forsvarssag, mens Enhedslisten voterede ja.

DF frygter EU-påbud om infrastruktur
Malte B. Larsen (DF) voterede nej i bekymring for, at forslaget indebærer overdragelse af suverænitet angående danske infrastrukturprojekter og investeringer på dansk grund for foreløbig 2,6 mia. kr.

Mandatet lægger stor vægt på bevarelse af national kompetence i forhold til infrastrukturprojekter, og så konkluderer Dansk Folkeparti modsætningsvis, at der er en risiko for at miste suverænitet.

Det afviste forsvarsministeren: ”Der afgives ikke suverænitet i forbindelse med infrastrukturprojekter. Beslutning om aktivering af EMERS træffes af rådet.” (Rådet er ministerrådet, dvs. ikke af EU-kommissionen, red.)

Troels Lund Poulsen bekræftede, at der kan komme krav til Danmark, og det ser han i en større sammenhæng.

-Europa er under enormt pres. Vi bliver nødt til at gøre mere for at forsvare os selv. Vi har ikke de kapaciteter, der skal til før 2030. Dette handler for mig om at robustgøre Europa og være i stand til modvirke en aggression potentielt fra Rusland vendt mod Europa. Der står vi for sårbart i øjeblikket og er nødt til at have større grad af koordinering i forhold til militær sikkerhed, understregede Troels Lund Poulsen.

Dansk indspark om forstærkning af veje og vejtunneler, havne og lufthavne
Måske er det i virkeligheden Danmark, som stiller krav til medmedlemslandene bl.a. om, at militær mobilitet skal indtænkes i EU-finansierede infrastrukturprojekter, der ligger i en militær transportkorridor.

Regeringens indspark 30. september 2025 til EU-kommissionens arbejde med militær mobilitet, indeholder en lang liste af forslag, som genkendes i forslaget KOM(2025)847 fra den 19. november.

Vejes bæreevne og akseltryk, frihøjde og venderadius for overdimensionerede køretøjer, klassificering af broer og tunneler, Ro-Ro-ramper, kajpladser, havnekraner og landingsbaners længde.

Forsvarsministeriets positionspapir taler videre om udvikling af supplerende infrastruktur for at muliggøre vedvarende militære bevægelser, hvilket omfatter konvojstøttecentre, faciliteter til forudplacering af udstyr og forsyninger, indkvarteringsfaciliteter kombineret med medicinske og logistiske faciliteter til at imødekomme såret personale undervejs.

”Militær mobilitetsinfrastruktur skal designes med robusthed og redundans i tankerne,” hedder det om at indbygge overkapacitet og stødpuder.

EU-lovgivning bør kræve, at alle medlemsstater indarbejder robusthedskriterier i deres nationale planer for militær mobilitetsinfrastruktur, herunder 1) redundante ruter for at sikre operationel kontinuitet, hvis nøglekorridorer afbrydes, 2) redundant kapacitet for at sikre transport, hvis strømforsyningen afbrydes, 3) backup-brændstofforsyning og 4) hurtig reparationskapacitet såsom forudplacerede brosystemer eller udplacerbart reparationsudstyr til landingsbaner.

Infrastrukturprojekter placeret på EU’s militære mobilitetskorridorer, der skal finansieres under EU-programmer, bør være lovpligtige til at inkludere militære mobilitetsparametre fra starten.

Dobbeltformål
”Dual use” – dobbeltformål er et gennemgående træk i forslaget. Civile kapaciteter inddrages i stor stil i den militære mobilitet.

Den danske regering pointerer da også i sit positionspapiret, at dobbelt anvendelse skal integreres i infrastrukturen fra planlægnings- og designfasen til gennemførelsen.

”Dette er nødvendigt for at forhindre ‘civilt-først’ infrastrukturdesign, der kan være omkostningseffektive, men uforenelige med militære operationelle krav, hvilket resulterer i tabte muligheder og unødvendige eftermonteringsomkostninger,” skriver Forsvarsministeriet.

EU-kommissionen foreslår, at hvert land identificerer og laver en fortrolig liste over ”strategisk dual-use-infrastruktur” (SDI).

Det kunne være at forstærke og udvide veje og vejtunneler, jernbaner, havne og lufthavne. Eksempelvis kunne det være færdiggørelse af den resterende A20 i Tyskland fra Bad Segeberg til Elbens munding, måske jernbaner i Nordtyskland og en vej til den militære ind- og udskibningshavn Esbjerg.

Dobbeltformål kan dermed blive en løftestang for EU-finansiering af civile infrastrukturprojekter, der ligger i en militær korridor, vil mange kommunalpolitikere nok håbe.

Dispensationer fra vejgodsregler
Flere centrale regler for vejgodssektoren tilsidesættes, og det rejste ængstelse ved mandatforlæggelsen hos bl.a. EU-ordfører Steffen Helledie (R) for udvanding af cabotageregler, som gælder for transport mellem destinationer i et land med et transportmiddel fra et andet land.

EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) opfordrede til at inddrage 3F Transportgruppen og andre interessenter i udformningen af reglerne, når der drejer sig om miljø- og arbejdstagerbeskyttelse. Hun fordrer, at undtagelserne kobles til det akutte.

Der er ikke tale om generel lempelse angående cabotage, men målrettede undtagelser til militære formål, og de skal kun anvendes til ”tilsigtede formål”, indhegnede Troels Lund Poulsen over for Steffen Helledie og Eva Flyvholm.

De militære formål kan dog udføres af civile operatører, fremgår det af politikernotatet.

Fortrolige undtagelser
Militær transport af farligt gods bliver også omfattet af undtagelse og skal ikke dokumenteres inden transportens start, når internationale eller NATO-regler overholdes. Imidlertid kan disse regler ifølge Troels Lund Poulsen være klassificerede, så folketingsmedlemmer vil i givet fald kun kunne orienteres i fortrolighed.

Videre tillades militære vejtransporter, der overskrider almindelige vægt- og dimensionsgrænser, hvad enten det sker med stående eller en ad hoc-tilladelse.

Militære transporter undtages fra kørehviletider og nationale trafikrestriktioner, og det gælder især weekend-, nat- og miljøbaserede kørselsforbud.

EU-kommissionen lægger op til at etablere et fælles digitalt EU-system, der skal håndtere tilladelser, notifikationer og toldoplysninger.

Toldprocedurer forenkles for militær transport over EU’s ydre grænser.

Endelig er der bulldozeren EMERS, som rydder bureaukratiske forhindringer med det vuns. ”EMERS kan aktiveres, hvis der er et eksisterende eller forventet behov for markant øget mængde, hyppighed eller hastighed i militære transporter, som ikke kan imødekommes af gældende regler eller transportnettets eksisterende kapacitet,” hedder det.

Lægdsrulle for køretøjer
EU-kommissionen vil gerne have adgang til motorregisteret. Dette afstedkom en intervention fra Thorbjørn Jacobsen (LA), som lagde vægt på beskyttelse af persondata.

Forsvarsministeren bad om at kunne redegøre for motorregistret i et skriftligt spørgsmål, men nåede at forsikre, at det vil ske med respekt for GDPR (databeskyttelsesforordningen) og hvordan det danske motorregister fungerer.

Der er ikke bare tale om motorregistret. Medlemsstaterne og EU-kommissionen får adgang til nationale og europæiske registre over vej-, jernbane-, luft- og søtransport. Formålet er at finde frem til køretøjer og fartøjer, der kan anvendes til militær transport.

Love skal gøres krise- og krigsparate
Otte lovgivninger skal tilpasses, når og hvis forslaget til forordning om militære transporter vedtages. Det drejer sig om færdsels-, godskørsels-, buskørsels-, havne-, luftfarts- samt vej- og privatvejslovene.

Videre skal der foretages ændringer i bekendtgørelse om bl.a. køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, godskørsel, jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydelser, køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport og kontrol med arbejdstid, udstationeringsvilkår ved cabotagekørsel, særtransport, tildeling af jernbanekanaler, farligt gods samt udformning af veje.

Videre skal der foretages ændringer i bekendtgørelser om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, godskørsel, jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydelser, køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport og kontrol med arbejdstid, udstationeringsvilkår ved cabotagekørsel, særtransport, tildeling af jernbanekanaler, farligt gods samt udformning af veje.

Mandat med krav om estimater og 9 andre vægtninger
Mandatet lægger stor vægt på, at:
1) forslaget bidrager til, at Europa kan forsvare sig selv senest i 2030,
2) forslaget bidrager bedst mulig til en styrket militær mobilitet i EU som en væsentlig forudsætning for forsvaret af Europa,
3) forslagets regler, procedurer, initiativer og systemer i videst muligt omfang udformes interoperabelt og i sæt synergi med NATO,
4) forslaget udformes under afvejning af medlemsstaternes kompetence i anliggender, der vedrører den nationale sikkerhed,
5) medlemsstaterne bevarer beslutningskompetence i forhold til investeringer i infrastruktur og gennemførelse af infrastrukturprojekter,
6) administration forbundet med forslaget på både på nationalt og EU-niveau, begrænses, herunder at tilladelsesprocedurer forenkles så vidt muligt,
7) forhandlingerne om syvårsbudgetrammen 2028-2034 ikke foregribes, og
8) forslaget implementeres omkostningseffektivt samt at der i videst muligt omfang bygges videre på eksisterende EU-initiativer

Videre lægges vægt på:
9) klar sammenhæng mellem forslagets krav til grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger og anden EU-lovgivning, herunder at undgå dobbeltregulering
10) tilvejebringelse af uddybende estimater af forslagets økonomiske konsekvenser, der gør det muligt at vurdere proportionaliteten af de statsfinansielle konsekvenser

Forsvarsministeren forventer, at ministerrådet indgår et kompromis i slutningen af juni.

Ifølge Forsvartsministeriets vurdering er der blandet opbakning til EMERS, hvor et kompromis nok tager henryn til betænkeligheder ved automatisk godkendelse af transportanmodninger og vidtgående beføjelser til EU-kommissionen. Millitær-civile infrastrukturprojekter vil blive prioriteret med blik på landets statsfinanser. (Dj/270526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.